Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1708795_0001.png
Ministeren
Udlændinge-og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. december 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 279 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 279:
Vil ministeren fra Flygtningenævnet indhente en udtalelse, hvoraf det fremgår, om der
efter nævnets aktuelle praksis er regioner, provinser, byer eller områder i Afghanistan,
hvortil en tilbagesendelse af afghanske statsborgere som udgangspunkt må anses for en
krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 på grund af den
generelle sikkerhedssituation, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i
sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien af 28. juni 2011, og om der derudover er sådanne
geografisk afgrænsede områder i landet, hvortil tvangsudsendelse pga. den aktuelle sik-
kerhedssituation ikke er mulig?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives opholdstilladelse med henblik på midler-
tidigt ophold i tilfælde omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvor risikoen for
dødstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigen-
de behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet
præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.
Som det fremgår af bemærkningerne til Lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014
vedrører bestemmelsen ikke flygtninge omfattet af flygtningekonventionen, jf. ud-
lændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i medfør af ud-
lændingelovens § 7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle omstændighe-
der, der i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 2. Afgrænsningen af, om en udlænding omfattes af udlændingelovens § 7 stk.
2, eller 7, stk. 3, beror på en vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold
giver grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, eller om udlæn-
dingens forhold skyldes en generel situation i hjemlandet som omfattes af udlæn-
dingelovens § 7, stk. 3.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en generel voldstilstand og den blot-
te mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller generel voldstil-
9. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14883
167898
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om Flygtningenævnet vil indhente en udtalelse om, hvorvidt nævnet er på linje med det svenske Migrationsverkets rättsligt ställningstagande af 8/12-16 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
stand i ansøgerens hjemland som udgangspunkt ikke i sig selv kan begrunde be-
skyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består
en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil dette
udgangspunkt kunne fraviges. Ved vurderingen heraf vil der blandt andet kunne
lægges vægt på, om parterne i konflikten anvender metoder eller taktikker for
krigsførelse, som øger risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om
kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, samt antallet af dræbte civile, så-
rede og fordrevne som følge af kampene.
Flygtningenævnet følger udviklingen i Afghanistan nøje. Flygtningenævnet er i be-
siddelse af en omfattende samling af generelt baggrundsmateriale om forholdene i
de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Materialet, herunder bag-
grundsmaterialet vedrørende Afghanistan, bliver løbende opdateret og suppleret,
ligesom materialet er tilgængeligt på Flygtningenævnets hjemmeside www.fln.dk.
Endvidere holder Flygtningenævnet sig løbende opdateret på den asylretlige prak-
sis i andre vestlige lande, herunder praksis fra de øvrige nordiske lande. Flygtninge-
nævnet er således opmærksom på, at Migrationsverket den 8. december 2016 har
udgivet rapporten “Rättsligt ställningstagande angående säkerhetsläget i Afghani-
stan”, herunder at rapporten indeholder oplysninger om en forværring af den sik-
kerhedsmæssige situation i særligt Helmand provinsen. Rapporten vil således indgå
i Flygtningenævnets behandling af de enkelte sager.
Flygtningenævnets koordinationsudvalg har på samtlige møder siden 2009 drøftet
udviklingen og nævnets praksis i forhold til asylansøgere fra Afghanistan. Migrati-
onsverkets rapport af 8. december 2016 vil således indgå i grundlaget for koordina-
tionsudvalgets drøftelser på næste møde i koordinationsudvalget den 21. februar
2017.
Der findes ikke i Flygtningenævnets praksis eksempler på, at nævnet har meddelt
opholdstilladelse til en asylansøger fra Afghanistan med henvisning til, at den på-
gældendes risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, som omfattet af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 3, har baggrund i en særlig alvorlig situation i
Afghanistan præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb mod civile. Nævnet har
således ikke meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (før
ikrafttrædelsen af § 7, stk. 3), eller § 7, stk. 3, til asylansøgere fra Afghanistan alene
med henvisning til de generelle forhold i landet. Noget andet er, at oplysninger om
generelt vanskelige sikkerhedsforhold i hjemlandet indgår som et element i næv-
nets konkrete asylvurdering, og efter omstændighederne kan tale for, at ansøgeren
opfylder betingelserne for asyl.
Der kan i øvrigt henvises til Flygtningenævnets praksis vedrørende Afghanistan,
som er tilgængelig på Flygtningenævnets hjemmeside www.fln.dk.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2