UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 13/12-16 om afviste asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd I (tidligere AO)

11. november 2016

Hvornår:

13. december 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 10549

126045

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål I

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan fo-

rekomme, at afviste asylansøgere forsvinder i for-

bindelse med overførslen til udrejsecenteret, herun-

der hvor de afviste asylansøgere forsvinder hen,

problemets omfang samt hvilke initiativer regerin-

gen har eller påtænker at iværksætte for at sikre, at

afviste asylansøgere, der ikke længere har lovligt

ophold i Danmark, tager ophold på udrejsecenteret?”

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg vil gerne starte dagens samråd med at slå følgende

fast: Afviste asylansøgere har ikke ret til at opholde sig

her i landet. Vi har vurderet deres ansøgning om asyl, og

vi har sagt nej.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet d. 13/12-16 om afviste asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Afviste asylansøgere har derfor pligt til at udrejse. Og

hvis de ikke udrejser frivilligt, skal politiet sørge for, at

de bliver udsendt – om nødvendigt med tvang.

Hvert år udrejser eller udsendes der da også et stort antal

afviste asylansøgere.

Men når der alligevel befinder sig en gruppe afviste asyl-

ansøgere her i landet, så skyldes det grundlæggende, at

de pågældende nægter at udrejse frivilligt, og at hjem-

landet afviser at samarbejde om at få de pågældende

sendt hjem med tvang.

Det er ikke i orden! Det skal ikke være sådan, at man

uretmæssigt kan nægte sig til et længere ophold her i

landet.

Virkeligheden er dog som sagt den, at der er en gruppe

afviste asylansøgere, som endnu ikke er udrejst af Dan-

mark. Og dem skal vi naturligvis have styr på, så længe

de stadig er her i landet.

Det skal stå den enkelte afviste asylansøger klart, at den-

ne har pligt til at udrejse. Den pågældende har ikke no-

gen fremtid i Danmark. Og vi skal vide, hvor vedkom-

mende befinder sig, så vi kan få udlændingen udsendt, så

snart muligheden herfor opstår.

Derfor er der bl.a. blevet etableret to udrejsecentre,

Sjælsmark og Kærshovedgård. Sjælsmark ved Hørsholm

blev etableret i februar 2015, mens Kærshovedgård ved

Ikast først er blevet taget i brug i starten af 2016.

Det kommer næppe bag på nogen, at jeg ikke finder det

acceptabelt, at der er afviste asylansøgere, som nægter at

følge myndighedernes påbud om at tage ophold på et ud-

rejsecenter.

Og det er naturligvis ikke ønskeligt, at de pågældende

helt forsvinder, uden at myndighederne ved, hvor de af-

viste asylansøgere opholder sig.

I samrådsspørgsmålet har Hr. Dan Jørgensen spurgt til

afviste asylansøgere som forsvinder i forbindelse med

overførslen til udrejsecenteret. Jeg har forstået spørgsmå-

let således, at der særligt spørges til de afviste asylansø-

gere, der har fået påbud om at flytte til Udrejsecenter

Kærshovedgård, og som efterfølgende er forsvundet.

Derfor vil jeg også i det følgende koncentrere mig om

Udrejsecenter Kærshovedgård.

Jeg vil dog starte med at bemærke, at det faktum, at nog-

le afviste asylansøgere forsvinder, desværre ikke er et nyt

fænomen.

Det er derimod en problemstilling, som skiftende rege-

ringer har måttet beskæftige sig med. For eksempel var

der også en række afviste asylansøgere, som forsvandt,

da udrejsecenter Sjælsmark åbnede i starten af 2015.

Hvor forsvinder de så hen? Det kan jeg desværre ikke

give et præcist svar på. En del af dem kan have valgt at

forlade landet. Udlændinge har ikke pligt til at fortælle

myndighederne, at de rejser. Vi kan altså ikke forvente,

at de siger farvel. Derfor kan de være udrejst uden, at vi

ved det.

Men nogen vil ganske givet leve her i landet og søge at

holde sig skjult for myndighederne.

Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Hvis man ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og

man af den ene eller anden grund ikke kan sendes ud

med det samme, skal man opholde sig på et udrejsecen-

ter.

Jeg vil derfor i dag gerne først sige noget om, hvad vi

konkret gør for at undgå, at de udlændinge, der skal tage

ophold på Kærshovedgård forsvinder. Og hvad vi gør for

at finde dem, der forsvinder.

For det andet vil jeg gerne nævne de skærpede regler om

frihedsberøvelse og opholds- og meldepligt, som rege-

ringen allerede har fået gennemført i november 2015.

Og for det tredje vil jeg kort sige noget om indsatsen på

udsendelsesområdet. Det er jo trods alt det, det hele

handler om, nemlig at sørge for, at vi får sat gang i ud-

sendelserne, så vi kan få sendt de afviste asylansøgere

hjem.

Jeg vil tage udgangspunkt i de afviste asylansøgere, der

skal tage ophold på Kærshovedgård, og som bliver nævnt

i spørgsmålet.

Der er siden ibrugtagningen af Kærshovedgård forsvun-

det 60 afviste asylansøgere i forbindelse med selve flyt-

ningen til centeret. Derudover er 25 afviste asylansøgere

forsvundet efter at have været indkvarteret på centeret.

Der er på nuværende tidspunkt indkvarteret 80 personer

på Kærshovedgård.

Jeg skal dog for en god ordens skyld bemærke, at også

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal tage

ophold på Kærshovedgård. Som udvalget sikkert er klar

over, oplever vi også problemer i forbindelse med over-

flytningen til Kærshovedgård af disse persongrupper.

[Hvordan kan det forekomme, at de forsvinder?]

Det er vigtig at holde sig for øje, at vi ikke bare kan fri-

hedsberøve alle udlændinge, der får afslag på asyl, alene

fordi de har fået afslag på asyl og skal sendes ud af lan-

det. Det vil være i strid med internationale konventioner.

Det er min klare opfattelse, at vi skal frihedsberøve så

mange som muligt. Men der vil altså være en del, som

ikke kan frihedsberøves.

Vi kan derfor heller ikke undgå, at der er nogle afviste

asylansøgere, der forsvinder. De kan forsvinde både før

og efter, at de skal flytte til et udrejsecenter. De pågæl-

dende er jo netop ikke frihedsberøvet.

[Hvad gør regeringen konkret for at undgå, at ud-

lændinge forsvinder, og for at finde de forsvundne?]

Det betyder ikke, at vi blot skal acceptere, at de pågæl-

dende udlændinge forsvinder.

Jeg har sørget for, at alle udlændinge, der flyttes til et ud-

rejsecenter, fremover skal ledsages af medarbejder fra

det afgivende asylcenter samt en vagt fra et vagtfirma.

Dette vil ske uanset, om udlændingen transporteres i en

af indkvarteringsoperatørernes busser eller med offentlig

transport.

Vi kan ikke tvinge folk om bord på bussen, men Udlæn-

dingestyrelsen gør et stort stykke arbejde for at sikre, at

så mange som muligt rent faktisk kommer frem til udrej-

secenteret.

Samtidig bliver de lukket ude fra deres hidtidige op-

holdscenter, ligesom at deres ejendele simpelthen bliver

flyttet til udrejsecenteret. Den enkelte udlænding kan så-

ledes ikke blive i sit hidtidige opholdscenter. Der er luk-

ket.

For det andet vil de udlændinge, der forsvinder, blive ef-

terlyst af politiet. Antræffer politiet den pågældende, får

vedkommende indskærpet pligten til at tage ophold og

overholde sin meldepligt på Kærshovedgård.

Som altovervejende udgangspunkt ved politiet ikke, hvor

afviste asylansøgere, som forsvinder, er henne. Men hvis

politiet får konkrete oplysninger om, at en udlænding

opholder sig et bestemt sted, vil politiet dog tage kontakt

til vedkommende med henblik på en strafferetlig efter-

forskning og eventuel sigtelse for overtrædelse af op-

holds- og meldepligten.

Herudover deltager politiet i aktioner med blandt andet

SKAT, i forhold til ulovligt arbejde og social dumping.

Også her kan politiet støde på forsvundne afviste asylan-

søgere.

Dertil kommer, at Danmark er et lille land. Det medvir-

ker også til, at det er svært at gemme sig for myndighe-

derne. I hvert fald i længere tid.

[Gennemførte stramninger – L 62]

Regeringen har også taget en række initiativer for at

skærpe kursen over for afviste asylansøgere.

For det første har vi allerede i november 2015 skærpet

reglerne om frihedsberøvelse.

Politiet skal således så vidt muligt frihedsberøve en ud-

lænding, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og

som skal udsendes af landet.

De skærpede regler indebærer, at der normalt skal ske

frihedsberøvelse, medmindre frihedsberøvelsen vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

De skærpede regler betyder – kort sagt – at der skal ske

frihedsberøvelse, hvis der er udsigt til, at personen rent

faktisk kan udsendes.

Det klare mål er at få frihedsberøvet – og udsendt – så

mange som muligt.

For det andet har vi – også tilbage i november 2015 –

skærpet reglerne om opholds- og meldepligt for afviste

asylansøgere.

Det klare udgangspunkt er således, at afviste asylansøge-

re, der ikke medvirker til deres udrejse, skal pålægges

opholdspligt- og meldepligt. Det skulle de ikke tidligere.

Og overholder de ikke deres forpligtelser, kan de straf-

fes.

Vi kan jo ikke undgå, at de forsvinder. Det er jo emnet

for dagens samråd. Men de skærpede regler om opholds-

og meldepligt betyder, at det nu han have strafferetlige

konsekvenser, hvis de ikke tager ophold på det udrejse-

center, som myndighederne har anvist. Det skulle jo ger-

ne medvirke til, at flere overholder deres forpligtelser.

Kursen er således blevet skærpet over for de afviste asyl-

ansøgere.

[Indsats på udsendelsesområdet]

Dernæst har regeringen sat gang i en gennemgribende

indsats på udsendelsesområdet.

Som jeg sagde i min indledning: Har man ikke lovligt

ophold i Danmark, skal man rejse ud af landet. Den bed-

ste løsning for alle parter er, at man rejser frivilligt ud.

Sker det ikke, kan udrejse ske med tvang.

Regeringen arbejder hele tiden med at fremme udsendel-

se til lande, hvor situationen er fastlåst eller vanskelig.

Derfor besluttede de nuværende regeringspartier og

Dansk Folkeparti som led i Finanslovsaftalen for 2017

aftalt at styrke udsendelsesområdet.

Der bliver bl.a. udpeget en migrationsambassadør og ud-

sendt udlændingeattacher til de lande, hvor behovet for at

styrke samarbejdet med modtagerlandene er størst. End-

videre arbejder regeringen på at styrke frivillig udrejse

gennem reintegrationsprogrammer i hjemlandene. I det

hele taget skal vi være tydelige i de forventninger og

krav, der er til landene om at modtage egne statsborgere.

[Afrunding]

Så der er ikke tale om, at regeringen har siddet med

hænderne i skødet. Tværtimod. Regeringen arbejder på

flere fronter for at sikre, at der både er styr på de afviste

asylansøgere, og at så mange som muligt sendes hjem.

Det var mine svar på de stillede spørgsmål.