Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1706515_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 274 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 274:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke ændringer af lovgivning og/eller bekendtgø-
relser det vil kræve for at sikre, at tyrkiske statsborgere bosat i Danmark, der be-
nytter sig af repatrieringsordningen og flytter tilbage til Tyrkiet,
kan sikres visumfrihed ved indrejse til Danmark?
Svar:
1.
Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges mulig-
heder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilba-
gevenden til udlændingens hjemland eller et tidligere opholdsland, jf. repatrie-
ringslovens § 1. Lovens personkreds er fastsat i § 3 og omfatter flygtninge m.v.,
familiesammenførte til flygtninge m.v., samt familiesammenførte udlændinge til
andre end flygtninge m.v., herunder familiesammenførte til danske statsborgere.
Loven omfatter desuden udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter regler,
som gjaldt før udlændingeloven fra 1983, samt udlændinge, der er født her i lan-
det som efterkommere af sådanne gæstearbejdere.
Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter § 7 (engangs-
ydelse) og reintegrationsbistand, der er en løbende månedlig ydelse, jf. § 10.
En udlænding, der repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven, opgiver
sin opholdstilladelse i Danmark. Efter repatriering er vedkommende derfor stillet
som enhver anden borger i det pågældende land for så vidt angår eventuelle krav
om visum ved indrejse og ophold i Danmark.
2.
Bestemmelser om visumpligt og visumfritagelse er fastsat i Rådets forordning
(EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser,
og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visum-
forordningen). Visumforordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og
21. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14786
167136
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm. om tyrkiske statsborgere bosat i Danmark, der benytter sig af repatrieringsordningen og flytter tilbage til Tyrkiet, kan sikres visumfrihed ved indrejse til Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 og finder direkte anvendelse
i Danmark.
Tyrkiske statsborgere, som ønsker at indrejse til Danmark med henblik på f.eks.
familiebesøg eller turisme, er visumpligtige ved indrejse og ophold i Danmark.
Tyrkiske statsborgere, der er bosat og arbejder i Tyrkiet, og som kan betegnes
som tjenesteydere, kan derimod indrejse visumfrit i Danmark, hvis formålet med
opholdet i Danmark er at udføre en tjenesteydelse i Danmark af kortere varighed.
En generel visumfritagelse for tyrkiske statsborgere vil kræve en ændring af vi-
sumforordningen.
3.
Den 16. december 2013 indledte EU og Tyrkiet en såkaldt visumliberaliserings-
dialog, der er baseret på en handlingsplan med krav til, hvad Tyrkiet skal opfylde,
før der kan meddeles visumfrihed.
Den 4. maj 2016 fremsatte Europa-Kommissionen – som opfølgning på EU-Tyrkiet
topmødet den 18. marts 2016 – et forslag til ændring af visumforordningen, hvor-
efter tyrkiske statsborgere fritages for kravet om visum. Det blev dog samtidig
understreget, at Tyrkiet endnu ikke levede op til alle kravene i ovennævnte hand-
lingsplan.
Senest den 8. december 2016 har Europa-Kommissionen præsenteret en rapport,
hvoraf det bl.a. fremgår, at Tyrkiet fortsat mangler at leve op til syv af kravene i
visumhandlingsplanen.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2