Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1705113_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 266 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Carsten Kudsk
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 266:
Vil ministeren oplyse, hvilke lande asylansøgere, flygtninge og indvandrere kommer fra,
der er at betragte som henholdsvis sikre og ikke sikre lande?
Svar:
1.
Et sikkert oprindelsesland betyder, at det er sikkert for en person, der er statsborger
eller oprinder fra det pågældende land, at opholde sig i landet.
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen – efter forelæggelse af
sagen for Dansk Flygtningehjælp – bestemme, at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 (asyl), ikke kan påklages til Flygtningenævnet, hvis ansøgnin-
gen må anses for åbenbart grundløs.
En asylansøgning kan behandles i den såkaldte åbenbart grundløs haster-procedure (ÅGH),
hvis der allerede på grundlag af ansøgerens nationalitet er en forhåndsformodning for, at
ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå asyl eller beskyttelsesstatus i Danmark.
Udlændingemyndighederne opererer i disse sager med en liste over sikre oprindelseslan-
de, der udarbejdes af Udlændingestyrelsen efter drøftelser med Dansk Flygtningehjælp og
Rigspolitiet. Ved udarbejdelsen af listen tages der udgangspunkt i baggrundsoplysninger
om de pågældende lande, herunder om landene har tiltrådt og overholder internationale
menneskerettighedskonventioner, og Flygtningenævnets praksis i forhold til asylansøgere
fra de pågældende lande.
2.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget, omfatter listen på nuværende tidspunkt alle EU-medlemsstater, Albani-
en, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Island, Japan, Kosovo, Makedonien, Moldo-
va, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Norge, Rusland – med en række undtagelser,
19. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14669
165956
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 266: MFU spm. om hvilke lande asylansøgere, flygtninge og indvandrere kommer fra, der er at betragte som henholdsvis sikre og ikke sikre lande, til udlændinge- og integrationsministeren
der vurderes konkret, f.eks. etniske tjetjenere, russiske jøder eller personer med politiske
aktiviteter, der har været udsat for myndighedsovergreb – Schweiz, Serbien og USA.
Det bemærkes, at udlændingemyndighederne ikke opererer med en liste over ikke sikre
oprindelseslande.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2