Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 265 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 265:
Mener ministeren, at hårdkogte kriminelle asylansøgere øjeblikkeligt skal have
afvist deres ansøgning om asyl? Der henvises til artiklen ”Borgmester vil have ny
løsning” Frederiksborg Amts Avis den 6. december 2016.
Svar:
1.
Regeringen ser med stor alvor på asylansøgere, der begår kriminalitet under
deres ophold i Danmark. Udlændinge, som søger asyl her i landet, bliver tilbudt
mad, tryghed og sikkerhed, mens ansøgningen behandles af myndighederne. Det
er kun rimeligt, at asylansøgere overholder de regler, der gælder i Danmark.
2.
Hvis en asylansøger under sit ophold her i landet begår noget kriminelt, kan det
få betydning for vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan få asyl.
En udlænding, som idømmes en frihedsstraf og udvises med indrejseforbud som
følge af kriminalitet begået her i landet, er således som udgangspunkt udelukket
fra at få asyl i Danmark, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed, taler for at give asyl.
Dette er også tilfældet, hvis en udlænding må anses for 1) en fare for statens sik-
kerhed, 2) en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed,
eller 3) hvis udlændingen må anses for at være omfattet af flygtningekonventio-
nens udelukkelsesgrunde (f.eks. som følge af krigsforbrydelser eller anden alvorlig
kriminalitet begået uden for Danmark).
3.
Der gælder allerede en nultolerance over for kriminalitet begået på eller i til-
knytning til asylcentrene. Dette indebærer bl.a., at alle kriminelle forhold skal
meldes til politiet. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 blev der opnået
enighed om at indføre en række initiativer for at sikre ro og orden i Danmark,
21. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14667
165945
Side
1/2