UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 258 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 258:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 60, for hver

enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelses-

hindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, give et kort, anonymi-

seret sagsresumé, hvor der redegøres for, hvorfor der i den konkrete sag blev

givet opholdstilladelse, og hvordan hver enkelt af lovbestemmelsens betingelser

var opfyldt?

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeri-

et indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen meddelte i 2012 opholdstilladelse som udsendelses-

hindret til 13 afviste asylansøgere. Nedenfor gives et kort resumé af sager-

ne med en redegørelse for styrelsens vurdering af, at betingelserne for at

give opholdstilladelse som udsendelseshindret var opfyldt.

Ansøger nr. 1: mandlig asylansøger fra Aserbajdsjan, etnisk armener

Udlændingen indrejste i Danmark den 5. november 2000 og søgte om asyl.

Udlændingens forældre opholdt sig i forvejen her i landet som asylansøge-

re.

Flygtningenævnet meddelte den 21. december 2001 udlændingen og hans

forældre endeligt afslag på asyl og udrejsefristen blev fastsat til den 5. janu-

ar 2002.

Flygtningenævnet genoptog den 16. oktober 2006 efter ansøgning udlæn-

dingens asylsag og hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingesty-

relsen. Den 6. februar 2007 traf styrelsen på ny afgørelse om afslag på op-

holdstilladelse, og Flygtningenævnet stadfæstede den 14. maj 2007 afgørel-

sen.

Dato: 7. februar 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017-471

178516

Side

1/8

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret

fra udlændingens advokat udtalte Rigspolitiet ved brev af 15. november

2010, at Rigspolitiet ikke havde foretaget udsendelsesbestræbelser i sagen

siden marts 2009, idet udlændingen ikke var kendt i de nationale registre i

Aserbajdsjan. Rigspolitiet anså på den baggrund udsendelse af udlændingen

til Aserbajdsjan for udsigtsløs og oplyste, at Rigspolitiet havde afsluttet sa-

gen for sit vedkommende.

Udlændingestyrelsen traf den 20. april 2011 afgørelse om afslag på op-

holdstilladelse som udsendelseshindret til udlændingen og henviste til, at

han ikke havde medvirket ved politiets udsendelsesbestræbelser, idet han

ikke i tilstrækkeligt omfang var mødt op til meldepligt hos Rigspolitiet. Afgø-

relsen blev påklaget til Justitsministeriet, der den 29. maj 2012 omgjorde

styrelsens afgørelse af 20. april 2011 og efter en samlet vurdering af sagens

omstændigheder meddelte udlændingen opholdstilladelse som udsendel-

seshindret i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 600 af 23. juni 2000. Justitsministeriet henviste i afgørelsen til, at

Rigspolitiet i en ny udtalelse af 30. marts 2012 havde oplyst, at udlændin-

gen havde medvirket til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende

18 måneder, at udsendelse af udlændingen var udsigtsløs, og at Rigspolitiet

anså udsendelsessagen for afsluttet. Ministeriet lagde endvidere vægt på,

at myndighederne i Aserbajdsjan den 2. november 2006 havde oplyst, at

udlændingen var ukendt i registre i Aserbajdsjan.

I Rigspolitiets udtalelse af 30. marts 2012 var det endvidere oplyst, at Rigs-

politiet fortsat anså mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for

en udsendelse af udlændingen for udtømte. For så vidt angik spørgsmålet

om hans medvirken til udsendelsen oplyste Rigspolitiet, at udlændingen tid-

ligere havde meddelt, at han ønskede at medvirke til udsendelsen og havde

underskrevet en erklæring om medvirken til udsendelse af Danmark. Ud-

lændingen havde under sagens forløb oplyst, at han ikke var i besiddelse af

nogen form for rejselegitimation og ikke var i stand til at fremskaffe den

fornødne rejselegitimation.

Justitsministeriet bemærkede i afgørelsen, at det i Rigspolitiets statusrap-

port for arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere, 2011, 2. halvår,

var oplyst, at der ikke umiddelbart er udsendelseshindringer i forhold til

Aserbajdsjan, men at myndighederne i Aserbajdsjan erfaringsmæssigt afvi-

ste at tilbagetage etniske armenere. Ministeriet traf den 29. maj 2012 afgø-

relse om at ophæve Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. september 2005

om administrativ udvisning af asylansøgeren med indrejseforbud i 1 år. Mi-

nisteriet lagde herved vægt på, at udlændingen efter de nu foreliggende op-

lysninger havde medvirket til udsendelsen siden 2000, og at udsendelse var

udsigtsløs. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at de øvrige medlemmer af

udlændingens familie havde fået opholdstilladelse som udsendelseshindret,

at han ikke havde nogen relation til sit hjemland, og at myndighederne i

Aserbajdsjan havde oplyst, at han var ukendt i registre i Aserbajdsjan. Ud-

lændingestyrelsen meddelte på den baggrund den 10. juli 2012 udlændin-

Side

2/8

gen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter § 9, stk. 2. nr. 4, i lov nr.

473 af 1. juli 1998.

Ansøger nr. 2-5: mandlig asylansøger fra Iran, kvindelig asylansøger og 2

børn fra Ungarn

Den mandlige udlænding indrejste i Danmark den 11. juni 2003. Ægtefællen

og børnene indrejste i Danmark den 30. juni 2003. Familien søgte den 1. juli

2003 asyl i Danmark.

Flygtningenævnet meddelte den 6. september 2004 familien endeligt afslag

på asyl og besluttede, at familien skulle udrejse straks. Den kvindelige asyl-

ansøger og børnene blev tvangsmæssigt udsendt til Ungarn den 15. marts

2006. De genindrejste i Danmark den 23. december 2006 og søgte den 24.

januar 2007 på ny om asyl i Danmark.

Den 8. marts 2007 meddelte Udlændingestyrelsen ægtefællen og børnene

afslag på asyl efter bestemmelsen i udlændingelovens § 53 b (åbenbart

grundløs) og pålagde dem at udrejse straks.

Rigspolitiet forelagde senest ved brev af 29. juni 2011 sagen for Udlændin-

gestyrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingene

kunne gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspoliti-

et henviste til sin udtalelse i sagen af 17. september 2009, hvori det er op-

lyst, at Flygtningenævnet havde bestemt, at det var en betingelse for

tvangsmæssig udsendelse af udlændingene til henholdsvis Iran og Ungarn,

at der forud for den tvangsmæssige udsendelse havde været etableret mu-

lighed for, at begge ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil beg-

ge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefæl-

lerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed. Rigspolitiet oplyste

endvidere i udtalelsen af 17. september 2009, at det ikke havde været mu-

ligt at fremskaffe et iransk pas til den mandlige udlænding, og at han uden

et iransk pas ikke kunne indrejse i Ungarn.

Rigspolitiet vurderede, at en samlet udsendelse af udlændingene til enten

Iran eller Ungarn var udsigtsløs. De forhold, at den mandlige udlænding ikke

havde været i Iran siden 1972, og at den kvindelige udlænding var kristen,

gjorde, at Rigspolitiet ikke anså en samlet udsendelse af familien til Iran for

en reel og realistisk mulighed.

Rigspolitiet oplyste i sin udtalelse af 29. juni 2011, at man havde foretaget

yderligere bestræbelser på at tilvejebringe forudsætningerne for en samlet

udsendelse til Ungarn. Den ungarske ambassade havde oplyst til Rigspoliti-

et, at det ikke ville være muligt for den mandlige asylansøger at indrejse i

Ungarn eller at ansøge om familiesammenføring, da han ikke var i besiddel-

se af et pas og ikke havde dokumentation for lovligt ophold i Danmark. Det

var på den baggrund fortsat Rigspolitiets vurdering, at udsendelse til enten

Iran eller Ungarn var udsigtsløs.

Side

3/8

Udlændingestyrelsen meddelte den 8. juni 2012 efter en konkret vurdering

udlændingene opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, idet

styrelsen vurderede, at udsendelse af udlændingene ikke havde været mu-

lig i mindst 18 måneder, at udlændingene måtte anses at havde medvirket

ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder siden de

den 12. november 2008, havde underskrevet erklæring om medvirken til

frivillig udsendelse, og at udsendelse efter de foreliggende oplysninger for

tiden måtte anses for udsigtsløs. Endvidere havde den mandlige udlænding

flere gange været fremstillet på den iranske ambassade, og udlændingene

havde givet Rigspolitiet de oplysninger, politiet havde anmodet om, i for-

bindelse med behandlingen af udsendelsessagen, herunder til brug for kon-

takten til den ungarske ambassade.

Ansøger nr. 6-9: mandlig og kvindelig statsløs asylansøger fra Syrien og 2

børn

Udlændingene indrejste i Danmark den 17. oktober 2001 og søgte asyl. Par-

ret har fået 2 børn i Danmark. Flygtningenævnet meddelte den 4. novem-

ber 2003 familien endeligt afslag på asyl.

På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret

fra udlændingens advokat udtalte Rigspolitiet i et brev af 16. maj 2012, at

udlændingene den 29. februar 2012 havde oplyst til Rigspolitiet, at de ikke

ville medvirke til udsendelsen. Rigspolitiet oplyste endvidere, at det fortsat

var politiets opfattelse, at asylansøgerne reelt ikke medvirkede til udsendel-

sen, idet de ikke havde oplyst deres rette identitet. Rigspolitiet anså sagen

for afsluttet for deres vedkommende, idet de anså efterforskningsmulighe-

derne for udtømte. De henviste herunder bl.a. til deres udtalelse af 28. sep-

tember 2009 i sagen, hvor de havde redegjort for de indtil da foretagne ud-

sendelsesskridt. Rigspolitiet oplyste, at man hverken ved hjælp af den dan-

ske ambassade i Damaskus eller hos den nordiske forbindelsesofficer i An-

kara havde kunnet få verificeret udlændingenes oplysninger om deres iden-

titet og familieforhold.

Udlændingestyrelsen meddelte den 10. juli 2012 efter en konkret vurdering

udlændingene opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf.

lov nr. 473 af 1. juli 1998, med henvisning til, at udsendelse af udlændinge-

ne ikke havde været mulig i mindst 18 måneder, at udlændingene måtte

anses at have medvirket i sammenhængende 18 måneder, og at udsendelse

efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses for udsigtsløs. Sty-

relsen lagde ved afgørelsen til grund, at asylansøgerne var statsløse kurdere

fra Syrien, og lagde vægt på, at Rigspolitiet i 2009 havde afsluttet udsendel-

sessagen, da udsendelsen vurderedes at være udsigtsløs, idet det ikke var

muligt at fastlægge udlændingenes identitet. Styrelsen lagde endvidere

vægt på, at asylansøgerne siden 2004 flere gange havde underskrevet er-

klæringer om medvirken til frivillig udsendelse og flere gange havde be-

kræftet deres ønske om at medvirke over for Rigspolitiet, og at de på politi-

ets opfordring i forbindelse med udsendelsesbestræbelserne gentagne gan-

ge var fremkommet med supplerende oplysninger om deres identitet og

familieforhold. Det forhold, at det ikke havde været muligt at bekræfte an-

Side

4/8

søgernes identitet hos de syriske myndigheder, var ikke afgørende for sty-

relsens vurdering, da det fremgik af de foreliggende baggrundsoplysninger,

at visse grupper af statsløse i Syrien ikke blev registreret af myndighederne.

Udlændingestyrelsen fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede

oplysninger, at udlændingene reelt havde medvirket til udsendelsesbe-

stræbelserne. Udlændingestyrelsen vurderede således – modsat Rigspolitiet

– at udlændingene reelt medvirkede til udsendelsen uanset, at de ikke hav-

de underskrevet den senest forelagte erklæring om medvirken til frivillig

udsendelse.

Ansøger nr. 10: mandlig asylansøger fra Bangladesh

Udlændingen indrejste i Danmark den 26. januar 1998 og søgte asyl. Han

oplyste, at han var statsborger i Burma. Flygtningenævnet meddelte den 9.

marts 1999 udlændingen opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1.

Den 31. juli 2002 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage ud-

lændingens opholdstilladelse, da han efter nye oplysninger var statsborger i

Bangladesh. Flygtningenævnet stadfæstede den 15. maj 2003 afgørelsen og

pålagde ham at udrejse senest 15. juni 2003.

Rigspolitiet forelagde sagen for Udlændingestyrelsen med henblik på styrel-

sens vurdering af, hvorvidt udlændingen kunne meddeles opholdstilladelse

på grund af udsendelseshindringer. Rigspolitiet henviste bl.a. til sin seneste

udtalelse i udsendelsessagen af 21. februar 2011, ifølge hvilken udlændin-

gen havde oplyst, at han kun ønskede at medvirke til udsendelsen, hvis han

blev tvunget til det. Myndighederne i Bangladesh var særdeles forsigtige

med at acceptere uidentificerede udlændinge, og Rigspolitiet havde ikke

modtaget svar på sin henvendelse af 17. juni 2009 til myndighederne i

Bangladesh. Rigspolitiet anså det således for udsigtsløst at fortsætte ud-

sendelsesbestræbelserne over for myndighederne i Bangladesh. Politiet an-

så sagen for afsluttet for sit vedkommende.

Rigspolitiet oplyste ved forelæggelsen af sagen endvidere, at udlændingen

den 21. august 2012 havde oplyst til Rigspolitiet, at han var villig til at lade

sig fremstille for myndighederne i Bangladesh med henblik på udstedelse af

rejsedokument, at han havde underskrevet erklæring om frivillig medvirken

til udsendelse og var villig til at deltage i en frivillig udrejse. Det var dog

Rigspolitiets opfattelse, at udlændingen ikke medvirkede aktivt til udsen-

delse til Bangladesh bl.a. på grund af, at udlændingen ikke havde foretaget

nogen bestræbelser på at fremskaffe dokumentation for sit statsborgerskab

i Bangladesh.

Rigspolitiet oplyste desuden, at den bangladeshiske ambassade i Stockholm

havde accepteret at modtage fremstilling af statsborgere fra Bangladesh

med henblik på udstedelse af rejsedokument. På den baggrund anså Rigs-

politiet det fortsat for muligt at gennemføre udsendelsen, uden at man

kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet herfor.

Side

5/8

Udlændingestyrelsen meddelte den 26. november 2012 efter en konkret

vurdering udlændingen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter ud-

lændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf. lov nr. 421 af 1. juni 1994. Styrelsen lag-

de ved afgørelsen vægt på, at udlændingen havde tilkendegivet, at han ville

medvirke til udsendelsen og havde underskrevet erklæringen om frivillig

medvirken til udsendelse, og at han på Rigspolitiets opfordring havde givet

flere oplysninger om sin identitet, hvorfor han måtte anses at have medvir-

ket til udsendelsen siden den 24. november 2010. Styrelsen lagde endvide-

re vægt på, at det af Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 vedrøren-

de arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere var oplyst, at der ikke

var foretaget udsendelser til Bangladesh siden 2010, og at sagsbehandlings-

tiden hos myndighederne i Bangladesh var meget lang. Henset til, at asylan-

søgeren havde været i udsendelsesposition siden 15. juni 2003, uden at ud-

sendelse havde været mulig, og at Rigspolitiet havde oplyst, at man ikke

kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet for udsendelsen, anså styrelsen

udsendelsen for udsigtsløs.

Ansøger nr. 11: mandlig statsløs asylansøger fra Kuwait

Udlændingen indrejste i Danmark den 18. september 2001 og søgte om

asyl. Flygtningenævnet meddelte ham den 15. april 2004 endeligt afslag på

asyl og pålagde ham at udrejse straks.

Rigspolitiet forelagde senest ved brev af 9. maj 2012 sagen for Udlændinge-

styrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingen

kunne gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspoliti-

et oplyste, at det kuwaitiske konsulat havde afvist at give asylansøgeren en

tilbagerejsetilladelse til Kuwait, idet udlændingen ikke kunne anses for at

være statsborger i Kuwait. Rigspolitiet havde den 6. oktober 2009 anmodet

den danske ambassade i Kuwait om bistand, og den danske ambassade

havde løbende og forgæves kontaktet myndighederne i Kuwait. Tidshori-

sonten for et svar var ukendt, og det var vurderingen, at det var helt ude-

lukket, at Kuwait ville give udlændingen lov til at indrejse i Kuwait.

Udlændingen lod sig frivilligt fremstille for en irakisk delegation den 18. au-

gust 2009, hvor udlændingen fastholdt at være fra Kuwait. De irakiske myn-

digheder ville ikke acceptere at tilbagetage udlændingen, da hans papirer

var fra Kuwait. Rigspolitiet anså mulighederne for udsendelse for udtømte

og betragtede sagen som afsluttet for sit vedkommende. Rigspolitiet oply-

ste endvidere, at udlændingen gennem hele sagens forløb sås at have med-

virket til frivillig udsendelse til Kuwait. For så vidt angår udsendelse til Irak

var det Rigspolitiets vurdering, at asylansøgeren havde medvirket til sags-

skridt, som kunne bevirke, at han blev accepteret af de irakiske myndighe-

der.

Henset til, at udlændingen havde været i udsendelsesposition siden den 15.

april 2004 samt at Rigspolitiet i sin udtalelse af 9. maj 2012 havde oplyst, at

man ikke kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet for udsendelsen,

fandt Udlændingestyrelsen, at udsendelsen for tiden måtte anses for ud-

sigtsløs, hvorfor udlændingen efter en konkret vurdering den 30. november

Side

6/8

2012 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.

4, jf. lov nr. 473 af 1. juli 1998. Det blev lagt til grund, at udsendelse ikke

havde været mulig i sammenhængende 18 måneder, at udlændingen havde

medvirket til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder,

og at udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses

for udsigtsløs. Styrelsen fandt således efter en samlet vurdering af oplys-

ningerne i sagen at kunne lægge til grund, at udlændingen var statsløs fra

Kuwait, og lagde vægt på, at han havde tilkendegivet, at han gerne ville

medvirke til udsendelse til Kuwait.

Ansøger nr. 12: mandlig asylansøger fra Aserbajdsjan

Udlændingen indrejste i Danmark den 15. oktober 2008 og søgte om asyl.

Flygtningenævnet meddelte ham den 10. november 2009 endeligt afslag på

asyl og pålagde ham at udrejse straks.

Rigspolitiet forelagde ved brev af 6. oktober 2011 sagen for Udlændingesty-

relsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingen kunne

gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspolitiet oply-

ste, at man den 16. juni 2010 havde anmodet den danske ambassade i Tyr-

kiet om bistand til at få den pågældende identificeret på den aserbajdsjan-

ske ambassade i Tyrkiet, men havde ikke modtaget svar herpå. Rigspolitiet

havde anmodet om bistand fra den danske ambassade i London, som fra

den aserbajdsjanske ambassade i London havde fået oplyst, at det ikke

havde været muligt at identificere udlændingen som statsborger i Aserbajd-

sjan. Udlændingen havde over for Rigspolitiet tilkendegivet, at han ønskede

at medvirke til udsendelsen til Aserbajdsjan og havde underskrevet erklæ-

ringen om frivillig medvirken til udsendelse. Rigspolitiet anså det fortsat for

muligt at udsende udlændingen. Udlændingen havde ikke på noget tids-

punkt foretaget sig noget aktivt for at medvirke til at fastlægge hans identi-

tet, og udsendelsen beroede på fremskaffelse af identitetspapirer, rejselegi-

timation og indrejsetilladelse.

Den 23. november 2012 meddelte Udlændingestyrelsen efter en konkret

vurdering udlændingen opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.

2, da det blev lagt til grund, at udsendelse ikke havde været mulig i mindst

18 måneder, at udlændingen havde medvirket til udsendelsesbestræbel-

serne i sammenhængende 18 måneder, og at udsendelse efter de forelig-

gende oplysninger for tiden måtte anses for udsigtsløs. Styrelsen vurderede

– modsat Rigspolitiet – at udlændingen reelt medvirkede til udsendelsen.

Styrelsen lagde herunder vægt på, at udlændingen havde oplyst, at han øn-

skede at medvirke til udsendelsen og havde underskrevet erklæring herom,

og at han havde givet politiet yderligere oplysninger om sin identitet. Den

aserbajdsjanske ambassade havde endvidere ikke været i stand til at identi-

ficere udlændingen som aserbajdsjansk statsborger. Styrelsen lagde også

vægt på, at det i Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 oplystes, at der

ikke var foretaget udsendelser til Aserbajdsjan siden marts 2008.

Ansøger nr. 13: mandlig asylansøger fra Sudan

Side

7/8

Asylansøgeren indrejste i Danmark den 10. april 2009 og søgte om asyl.

Flygtningenævnet meddelte ham den 14. april 2010 endeligt afslag på asyl

og pålagde ham at udrejse straks.

På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret

fra asylansøgerens advokat udtalte Rigspolitiet ved brev af 30. april 2012, at

asylansøgeren havde underskrevet erklæring om medvirken til frivillig ud-

sendelse, og at han den 8. juli 2010 lod sig fremstille på den sudanesiske

ambassade i Oslo. Den sudanesiske ambassade havde den 15. oktober 2010

oplyst, at man på grund af problemer i Darfur-området ikke havde kunnet

skaffe oplysninger i sagen. Rigspolitiet oplyste den 20. november 2012 til

Udlændingestyrelsen, at man på trods af flere rykkere fortsat ikke havde

modtaget svar fra den sudanesiske ambassade, og at man i februar 2013

skulle have et møde med den sudanesiske ambassadør om de generelle

vanskeligheder ved at skaffe rejsedokumenter til Sudan.

Den 30. november 2012 meddelte Udlændingestyrelsen efter en konkret

vurdering udlændingen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 2, da det blev lagt til grund, at udsendelse ikke

havde været mulig i mindst 18 måneder, at udlændingen havde medvirket

til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og at ud-

sendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses for udsigt-

sløs. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udlændingen havde tilken-

degivet, at han gerne ville medvirke til udsendelse, og at han havde under-

skrevet erklæring om frivillig medvirken til udsendelse og havde ladet sig

fremstille på den sudanesiske ambassade i Oslo. Styrelsen lagde endvidere

vægt på oplysningerne i Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 om, at

der ikke var sket udsendelse til Sudan inden for den seneste årrække.”

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

8/8