Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1720618_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 258 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 258:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 60, for hver
enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelses-
hindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, give et kort, anonymi-
seret sagsresumé, hvor der redegøres for, hvorfor der i den konkrete sag blev
givet opholdstilladelse, og hvordan hver enkelt af lovbestemmelsens betingelser
var opfyldt?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeri-
et indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen meddelte i 2012 opholdstilladelse som udsendelses-
hindret til 13 afviste asylansøgere. Nedenfor gives et kort resumé af sager-
ne med en redegørelse for styrelsens vurdering af, at betingelserne for at
give opholdstilladelse som udsendelseshindret var opfyldt.
Ansøger nr. 1: mandlig asylansøger fra Aserbajdsjan, etnisk armener
Udlændingen indrejste i Danmark den 5. november 2000 og søgte om asyl.
Udlændingens forældre opholdt sig i forvejen her i landet som asylansøge-
re.
Flygtningenævnet meddelte den 21. december 2001 udlændingen og hans
forældre endeligt afslag på asyl og udrejsefristen blev fastsat til den 5. janu-
ar 2002.
Flygtningenævnet genoptog den 16. oktober 2006 efter ansøgning udlæn-
dingens asylsag og hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingesty-
relsen. Den 6. februar 2007 traf styrelsen på ny afgørelse om afslag på op-
holdstilladelse, og Flygtningenævnet stadfæstede den 14. maj 2007 afgørel-
sen.
Dato: 7. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017-471
178516
Side
1/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret
fra udlændingens advokat udtalte Rigspolitiet ved brev af 15. november
2010, at Rigspolitiet ikke havde foretaget udsendelsesbestræbelser i sagen
siden marts 2009, idet udlændingen ikke var kendt i de nationale registre i
Aserbajdsjan. Rigspolitiet anså på den baggrund udsendelse af udlændingen
til Aserbajdsjan for udsigtsløs og oplyste, at Rigspolitiet havde afsluttet sa-
gen for sit vedkommende.
Udlændingestyrelsen traf den 20. april 2011 afgørelse om afslag på op-
holdstilladelse som udsendelseshindret til udlændingen og henviste til, at
han ikke havde medvirket ved politiets udsendelsesbestræbelser, idet han
ikke i tilstrækkeligt omfang var mødt op til meldepligt hos Rigspolitiet. Afgø-
relsen blev påklaget til Justitsministeriet, der den 29. maj 2012 omgjorde
styrelsens afgørelse af 20. april 2011 og efter en samlet vurdering af sagens
omstændigheder meddelte udlændingen opholdstilladelse som udsendel-
seshindret i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 600 af 23. juni 2000. Justitsministeriet henviste i afgørelsen til, at
Rigspolitiet i en ny udtalelse af 30. marts 2012 havde oplyst, at udlændin-
gen havde medvirket til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende
18 måneder, at udsendelse af udlændingen var udsigtsløs, og at Rigspolitiet
anså udsendelsessagen for afsluttet. Ministeriet lagde endvidere vægt på,
at myndighederne i Aserbajdsjan den 2. november 2006 havde oplyst, at
udlændingen var ukendt i registre i Aserbajdsjan.
I Rigspolitiets udtalelse af 30. marts 2012 var det endvidere oplyst, at Rigs-
politiet fortsat anså mulighederne for at tilvejebringe forudsætningerne for
en udsendelse af udlændingen for udtømte. For så vidt angik spørgsmålet
om hans medvirken til udsendelsen oplyste Rigspolitiet, at udlændingen tid-
ligere havde meddelt, at han ønskede at medvirke til udsendelsen og havde
underskrevet en erklæring om medvirken til udsendelse af Danmark. Ud-
lændingen havde under sagens forløb oplyst, at han ikke var i besiddelse af
nogen form for rejselegitimation og ikke var i stand til at fremskaffe den
fornødne rejselegitimation.
Justitsministeriet bemærkede i afgørelsen, at det i Rigspolitiets statusrap-
port for arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere, 2011, 2. halvår,
var oplyst, at der ikke umiddelbart er udsendelseshindringer i forhold til
Aserbajdsjan, men at myndighederne i Aserbajdsjan erfaringsmæssigt afvi-
ste at tilbagetage etniske armenere. Ministeriet traf den 29. maj 2012 afgø-
relse om at ophæve Udlændingestyrelsens afgørelse af 28. september 2005
om administrativ udvisning af asylansøgeren med indrejseforbud i 1 år. Mi-
nisteriet lagde herved vægt på, at udlændingen efter de nu foreliggende op-
lysninger havde medvirket til udsendelsen siden 2000, og at udsendelse var
udsigtsløs. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at de øvrige medlemmer af
udlændingens familie havde fået opholdstilladelse som udsendelseshindret,
at han ikke havde nogen relation til sit hjemland, og at myndighederne i
Aserbajdsjan havde oplyst, at han var ukendt i registre i Aserbajdsjan. Ud-
lændingestyrelsen meddelte på den baggrund den 10. juli 2012 udlændin-
Side
2/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1720618_0003.png
gen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter § 9, stk. 2. nr. 4, i lov nr.
473 af 1. juli 1998.
Ansøger nr. 2-5: mandlig asylansøger fra Iran, kvindelig asylansøger og 2
børn fra Ungarn
Den mandlige udlænding indrejste i Danmark den 11. juni 2003. Ægtefællen
og børnene indrejste i Danmark den 30. juni 2003. Familien søgte den 1. juli
2003 asyl i Danmark.
Flygtningenævnet meddelte den 6. september 2004 familien endeligt afslag
på asyl og besluttede, at familien skulle udrejse straks. Den kvindelige asyl-
ansøger og børnene blev tvangsmæssigt udsendt til Ungarn den 15. marts
2006. De genindrejste i Danmark den 23. december 2006 og søgte den 24.
januar 2007 på ny om asyl i Danmark.
Den 8. marts 2007 meddelte Udlændingestyrelsen ægtefællen og børnene
afslag på asyl efter bestemmelsen i udlændingelovens § 53 b (åbenbart
grundløs) og pålagde dem at udrejse straks.
Rigspolitiet forelagde senest ved brev af 29. juni 2011 sagen for Udlændin-
gestyrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingene
kunne gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspoliti-
et henviste til sin udtalelse i sagen af 17. september 2009, hvori det er op-
lyst, at Flygtningenævnet havde bestemt, at det var en betingelse for
tvangsmæssig udsendelse af udlændingene til henholdsvis Iran og Ungarn,
at der forud for den tvangsmæssige udsendelse havde været etableret mu-
lighed for, at begge ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil beg-
ge ægtefæller har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse, og at ægtefæl-
lerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed. Rigspolitiet oplyste
endvidere i udtalelsen af 17. september 2009, at det ikke havde været mu-
ligt at fremskaffe et iransk pas til den mandlige udlænding, og at han uden
et iransk pas ikke kunne indrejse i Ungarn.
Rigspolitiet vurderede, at en samlet udsendelse af udlændingene til enten
Iran eller Ungarn var udsigtsløs. De forhold, at den mandlige udlænding ikke
havde været i Iran siden 1972, og at den kvindelige udlænding var kristen,
gjorde, at Rigspolitiet ikke anså en samlet udsendelse af familien til Iran for
en reel og realistisk mulighed.
Rigspolitiet oplyste i sin udtalelse af 29. juni 2011, at man havde foretaget
yderligere bestræbelser på at tilvejebringe forudsætningerne for en samlet
udsendelse til Ungarn. Den ungarske ambassade havde oplyst til Rigspoliti-
et, at det ikke ville være muligt for den mandlige asylansøger at indrejse i
Ungarn eller at ansøge om familiesammenføring, da han ikke var i besiddel-
se af et pas og ikke havde dokumentation for lovligt ophold i Danmark. Det
var på den baggrund fortsat Rigspolitiets vurdering, at udsendelse til enten
Iran eller Ungarn var udsigtsløs.
Side
3/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1720618_0004.png
Udlændingestyrelsen meddelte den 8. juni 2012 efter en konkret vurdering
udlændingene opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, idet
styrelsen vurderede, at udsendelse af udlændingene ikke havde været mu-
lig i mindst 18 måneder, at udlændingene måtte anses at havde medvirket
ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder siden de
den 12. november 2008, havde underskrevet erklæring om medvirken til
frivillig udsendelse, og at udsendelse efter de foreliggende oplysninger for
tiden måtte anses for udsigtsløs. Endvidere havde den mandlige udlænding
flere gange været fremstillet på den iranske ambassade, og udlændingene
havde givet Rigspolitiet de oplysninger, politiet havde anmodet om, i for-
bindelse med behandlingen af udsendelsessagen, herunder til brug for kon-
takten til den ungarske ambassade.
Ansøger nr. 6-9: mandlig og kvindelig statsløs asylansøger fra Syrien og 2
børn
Udlændingene indrejste i Danmark den 17. oktober 2001 og søgte asyl. Par-
ret har fået 2 børn i Danmark. Flygtningenævnet meddelte den 4. novem-
ber 2003 familien endeligt afslag på asyl.
På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret
fra udlændingens advokat udtalte Rigspolitiet i et brev af 16. maj 2012, at
udlændingene den 29. februar 2012 havde oplyst til Rigspolitiet, at de ikke
ville medvirke til udsendelsen. Rigspolitiet oplyste endvidere, at det fortsat
var politiets opfattelse, at asylansøgerne reelt ikke medvirkede til udsendel-
sen, idet de ikke havde oplyst deres rette identitet. Rigspolitiet anså sagen
for afsluttet for deres vedkommende, idet de anså efterforskningsmulighe-
derne for udtømte. De henviste herunder bl.a. til deres udtalelse af 28. sep-
tember 2009 i sagen, hvor de havde redegjort for de indtil da foretagne ud-
sendelsesskridt. Rigspolitiet oplyste, at man hverken ved hjælp af den dan-
ske ambassade i Damaskus eller hos den nordiske forbindelsesofficer i An-
kara havde kunnet få verificeret udlændingenes oplysninger om deres iden-
titet og familieforhold.
Udlændingestyrelsen meddelte den 10. juli 2012 efter en konkret vurdering
udlændingene opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf.
lov nr. 473 af 1. juli 1998, med henvisning til, at udsendelse af udlændinge-
ne ikke havde været mulig i mindst 18 måneder, at udlændingene måtte
anses at have medvirket i sammenhængende 18 måneder, og at udsendelse
efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses for udsigtsløs. Sty-
relsen lagde ved afgørelsen til grund, at asylansøgerne var statsløse kurdere
fra Syrien, og lagde vægt på, at Rigspolitiet i 2009 havde afsluttet udsendel-
sessagen, da udsendelsen vurderedes at være udsigtsløs, idet det ikke var
muligt at fastlægge udlændingenes identitet. Styrelsen lagde endvidere
vægt på, at asylansøgerne siden 2004 flere gange havde underskrevet er-
klæringer om medvirken til frivillig udsendelse og flere gange havde be-
kræftet deres ønske om at medvirke over for Rigspolitiet, og at de på politi-
ets opfordring i forbindelse med udsendelsesbestræbelserne gentagne gan-
ge var fremkommet med supplerende oplysninger om deres identitet og
familieforhold. Det forhold, at det ikke havde været muligt at bekræfte an-
Side
4/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1720618_0005.png
søgernes identitet hos de syriske myndigheder, var ikke afgørende for sty-
relsens vurdering, da det fremgik af de foreliggende baggrundsoplysninger,
at visse grupper af statsløse i Syrien ikke blev registreret af myndighederne.
Udlændingestyrelsen fandt efter en konkret vurdering af sagens samlede
oplysninger, at udlændingene reelt havde medvirket til udsendelsesbe-
stræbelserne. Udlændingestyrelsen vurderede således – modsat Rigspolitiet
– at udlændingene reelt medvirkede til udsendelsen uanset, at de ikke hav-
de underskrevet den senest forelagte erklæring om medvirken til frivillig
udsendelse.
Ansøger nr. 10: mandlig asylansøger fra Bangladesh
Udlændingen indrejste i Danmark den 26. januar 1998 og søgte asyl. Han
oplyste, at han var statsborger i Burma. Flygtningenævnet meddelte den 9.
marts 1999 udlændingen opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 1.
Den 31. juli 2002 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage ud-
lændingens opholdstilladelse, da han efter nye oplysninger var statsborger i
Bangladesh. Flygtningenævnet stadfæstede den 15. maj 2003 afgørelsen og
pålagde ham at udrejse senest 15. juni 2003.
Rigspolitiet forelagde sagen for Udlændingestyrelsen med henblik på styrel-
sens vurdering af, hvorvidt udlændingen kunne meddeles opholdstilladelse
på grund af udsendelseshindringer. Rigspolitiet henviste bl.a. til sin seneste
udtalelse i udsendelsessagen af 21. februar 2011, ifølge hvilken udlændin-
gen havde oplyst, at han kun ønskede at medvirke til udsendelsen, hvis han
blev tvunget til det. Myndighederne i Bangladesh var særdeles forsigtige
med at acceptere uidentificerede udlændinge, og Rigspolitiet havde ikke
modtaget svar på sin henvendelse af 17. juni 2009 til myndighederne i
Bangladesh. Rigspolitiet anså det således for udsigtsløst at fortsætte ud-
sendelsesbestræbelserne over for myndighederne i Bangladesh. Politiet an-
så sagen for afsluttet for sit vedkommende.
Rigspolitiet oplyste ved forelæggelsen af sagen endvidere, at udlændingen
den 21. august 2012 havde oplyst til Rigspolitiet, at han var villig til at lade
sig fremstille for myndighederne i Bangladesh med henblik på udstedelse af
rejsedokument, at han havde underskrevet erklæring om frivillig medvirken
til udsendelse og var villig til at deltage i en frivillig udrejse. Det var dog
Rigspolitiets opfattelse, at udlændingen ikke medvirkede aktivt til udsen-
delse til Bangladesh bl.a. på grund af, at udlændingen ikke havde foretaget
nogen bestræbelser på at fremskaffe dokumentation for sit statsborgerskab
i Bangladesh.
Rigspolitiet oplyste desuden, at den bangladeshiske ambassade i Stockholm
havde accepteret at modtage fremstilling af statsborgere fra Bangladesh
med henblik på udstedelse af rejsedokument. På den baggrund anså Rigs-
politiet det fortsat for muligt at gennemføre udsendelsen, uden at man
kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet herfor.
Side
5/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1720618_0006.png
Udlændingestyrelsen meddelte den 26. november 2012 efter en konkret
vurdering udlændingen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, jf. lov nr. 421 af 1. juni 1994. Styrelsen lag-
de ved afgørelsen vægt på, at udlændingen havde tilkendegivet, at han ville
medvirke til udsendelsen og havde underskrevet erklæringen om frivillig
medvirken til udsendelse, og at han på Rigspolitiets opfordring havde givet
flere oplysninger om sin identitet, hvorfor han måtte anses at have medvir-
ket til udsendelsen siden den 24. november 2010. Styrelsen lagde endvide-
re vægt på, at det af Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 vedrøren-
de arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere var oplyst, at der ikke
var foretaget udsendelser til Bangladesh siden 2010, og at sagsbehandlings-
tiden hos myndighederne i Bangladesh var meget lang. Henset til, at asylan-
søgeren havde været i udsendelsesposition siden 15. juni 2003, uden at ud-
sendelse havde været mulig, og at Rigspolitiet havde oplyst, at man ikke
kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet for udsendelsen, anså styrelsen
udsendelsen for udsigtsløs.
Ansøger nr. 11: mandlig statsløs asylansøger fra Kuwait
Udlændingen indrejste i Danmark den 18. september 2001 og søgte om
asyl. Flygtningenævnet meddelte ham den 15. april 2004 endeligt afslag på
asyl og pålagde ham at udrejse straks.
Rigspolitiet forelagde senest ved brev af 9. maj 2012 sagen for Udlændinge-
styrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingen
kunne gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspoliti-
et oplyste, at det kuwaitiske konsulat havde afvist at give asylansøgeren en
tilbagerejsetilladelse til Kuwait, idet udlændingen ikke kunne anses for at
være statsborger i Kuwait. Rigspolitiet havde den 6. oktober 2009 anmodet
den danske ambassade i Kuwait om bistand, og den danske ambassade
havde løbende og forgæves kontaktet myndighederne i Kuwait. Tidshori-
sonten for et svar var ukendt, og det var vurderingen, at det var helt ude-
lukket, at Kuwait ville give udlændingen lov til at indrejse i Kuwait.
Udlændingen lod sig frivilligt fremstille for en irakisk delegation den 18. au-
gust 2009, hvor udlændingen fastholdt at være fra Kuwait. De irakiske myn-
digheder ville ikke acceptere at tilbagetage udlændingen, da hans papirer
var fra Kuwait. Rigspolitiet anså mulighederne for udsendelse for udtømte
og betragtede sagen som afsluttet for sit vedkommende. Rigspolitiet oply-
ste endvidere, at udlændingen gennem hele sagens forløb sås at have med-
virket til frivillig udsendelse til Kuwait. For så vidt angår udsendelse til Irak
var det Rigspolitiets vurdering, at asylansøgeren havde medvirket til sags-
skridt, som kunne bevirke, at han blev accepteret af de irakiske myndighe-
der.
Henset til, at udlændingen havde været i udsendelsesposition siden den 15.
april 2004 samt at Rigspolitiet i sin udtalelse af 9. maj 2012 havde oplyst, at
man ikke kunne oplyse nærmere om tidsperspektivet for udsendelsen,
fandt Udlændingestyrelsen, at udsendelsen for tiden måtte anses for ud-
sigtsløs, hvorfor udlændingen efter en konkret vurdering den 30. november
Side
6/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1720618_0007.png
2012 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.
4, jf. lov nr. 473 af 1. juli 1998. Det blev lagt til grund, at udsendelse ikke
havde været mulig i sammenhængende 18 måneder, at udlændingen havde
medvirket til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder,
og at udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses
for udsigtsløs. Styrelsen fandt således efter en samlet vurdering af oplys-
ningerne i sagen at kunne lægge til grund, at udlændingen var statsløs fra
Kuwait, og lagde vægt på, at han havde tilkendegivet, at han gerne ville
medvirke til udsendelse til Kuwait.
Ansøger nr. 12: mandlig asylansøger fra Aserbajdsjan
Udlændingen indrejste i Danmark den 15. oktober 2008 og søgte om asyl.
Flygtningenævnet meddelte ham den 10. november 2009 endeligt afslag på
asyl og pålagde ham at udrejse straks.
Rigspolitiet forelagde ved brev af 6. oktober 2011 sagen for Udlændingesty-
relsen med henblik på styrelsens vurdering af, hvorvidt udlændingen kunne
gives opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Rigspolitiet oply-
ste, at man den 16. juni 2010 havde anmodet den danske ambassade i Tyr-
kiet om bistand til at få den pågældende identificeret på den aserbajdsjan-
ske ambassade i Tyrkiet, men havde ikke modtaget svar herpå. Rigspolitiet
havde anmodet om bistand fra den danske ambassade i London, som fra
den aserbajdsjanske ambassade i London havde fået oplyst, at det ikke
havde været muligt at identificere udlændingen som statsborger i Aserbajd-
sjan. Udlændingen havde over for Rigspolitiet tilkendegivet, at han ønskede
at medvirke til udsendelsen til Aserbajdsjan og havde underskrevet erklæ-
ringen om frivillig medvirken til udsendelse. Rigspolitiet anså det fortsat for
muligt at udsende udlændingen. Udlændingen havde ikke på noget tids-
punkt foretaget sig noget aktivt for at medvirke til at fastlægge hans identi-
tet, og udsendelsen beroede på fremskaffelse af identitetspapirer, rejselegi-
timation og indrejsetilladelse.
Den 23. november 2012 meddelte Udlændingestyrelsen efter en konkret
vurdering udlændingen opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
2, da det blev lagt til grund, at udsendelse ikke havde været mulig i mindst
18 måneder, at udlændingen havde medvirket til udsendelsesbestræbel-
serne i sammenhængende 18 måneder, og at udsendelse efter de forelig-
gende oplysninger for tiden måtte anses for udsigtsløs. Styrelsen vurderede
– modsat Rigspolitiet – at udlændingen reelt medvirkede til udsendelsen.
Styrelsen lagde herunder vægt på, at udlændingen havde oplyst, at han øn-
skede at medvirke til udsendelsen og havde underskrevet erklæring herom,
og at han havde givet politiet yderligere oplysninger om sin identitet. Den
aserbajdsjanske ambassade havde endvidere ikke været i stand til at identi-
ficere udlændingen som aserbajdsjansk statsborger. Styrelsen lagde også
vægt på, at det i Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 oplystes, at der
ikke var foretaget udsendelser til Aserbajdsjan siden marts 2008.
Ansøger nr. 13: mandlig asylansøger fra Sudan
Side
7/8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om et anonymiseret sagsresumé for hver enkelt af de 13 sager, hvor der i 2012 blev givet opholdstilladelser til udsendelseshindrede udlændinge efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Asylansøgeren indrejste i Danmark den 10. april 2009 og søgte om asyl.
Flygtningenævnet meddelte ham den 14. april 2010 endeligt afslag på asyl
og pålagde ham at udrejse straks.
På baggrund af en ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret
fra asylansøgerens advokat udtalte Rigspolitiet ved brev af 30. april 2012, at
asylansøgeren havde underskrevet erklæring om medvirken til frivillig ud-
sendelse, og at han den 8. juli 2010 lod sig fremstille på den sudanesiske
ambassade i Oslo. Den sudanesiske ambassade havde den 15. oktober 2010
oplyst, at man på grund af problemer i Darfur-området ikke havde kunnet
skaffe oplysninger i sagen. Rigspolitiet oplyste den 20. november 2012 til
Udlændingestyrelsen, at man på trods af flere rykkere fortsat ikke havde
modtaget svar fra den sudanesiske ambassade, og at man i februar 2013
skulle have et møde med den sudanesiske ambassadør om de generelle
vanskeligheder ved at skaffe rejsedokumenter til Sudan.
Den 30. november 2012 meddelte Udlændingestyrelsen efter en konkret
vurdering udlændingen opholdstilladelse som udsendelseshindret efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 2, da det blev lagt til grund, at udsendelse ikke
havde været mulig i mindst 18 måneder, at udlændingen havde medvirket
til udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og at ud-
sendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden måtte anses for udsigt-
sløs. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udlændingen havde tilken-
degivet, at han gerne ville medvirke til udsendelse, og at han havde under-
skrevet erklæring om frivillig medvirken til udsendelse og havde ladet sig
fremstille på den sudanesiske ambassade i Oslo. Styrelsen lagde endvidere
vægt på oplysningerne i Rigspolitiets statusrapport fra februar 2012 om, at
der ikke var sket udsendelse til Sudan inden for den seneste årrække.”
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
8/8