UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om i hvor mange tilfælde Udlændingestyrelsen har afsløret en ansøger i at forsøge at opnå asyl ved hjælp af bevidst at afgive fejlagte informationer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 257 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 257:

Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde Udlændingestyrelsen og/eller

Rigspolitiet for årene 2015 og 2016 har afsløret en asylansøger i at forsøge at opnå asyl

ved hjælp af bevidst at afgive fejlagte informationer og/eller forfalskede dokumenter?

Herunder om der er nogen af dem, der - på trods af urigtige informationer – efterfølgende

har fået asyl i Danmark og i hvor mange tilfælde, asylansøgningen er blevet afvist?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet.

Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

"Ved behandlingen af asylsager sikrer Udlændingestyrelsen sig, at der tilvejebringes

de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om

asyl. Styrelsen foretager ved afgørelsen en konkret og individuel vurdering af

sagens omstændigheder og af de oplysninger, som asylansøgeren påberåber sig

som motiv for sin asylansøgning. Som led heri vurderer styrelsen også ansøgerens

generelle troværdighed i overensstemmelse med FN’s retningslinjer om

asylsagsbehandling, jf. Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af

flygtningestatus, 2. del, B. Fastlæggelse af fakta, pkt. 204. Udlændingestyrelsens

medarbejdere har derudover adgang til en lang række baggrundsoplysninger

omkring de menneskeretlige forhold i de lande, hvorfra asylansøgerne kommer.

Baggrundsoplysningerne danner – sammen med asylansøgerens oplysninger om sit

asylmotiv – baggrund for styrelsens afgørelse.

Udlændingestyrelsen er ikke i besiddelse af det fornødne datagrundlag til at opgøre

antallet af asylansøgere, som bevidst har afgivet fejlagtige informationer og/eller

forfalskede dokumenter. Det skyldes, at sådanne oplysninger ikke indgår i

datagrundlaget i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem,

hvorfra der trækkes data til brug for statistiske opgørelser.

16. januar 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 14577

164746

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om i hvor mange tilfælde Udlændingestyrelsen har afsløret en ansøger i at forsøge at opnå asyl ved hjælp af bevidst at afgive fejlagte informationer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Hvis en asylansøger er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, på trods af, at den pågældende har afgivet fejlagtige informationer og/eller

forfalskede dokumenter, eller hvis en asylansøger er blevet meddelt afslag på

opholdstilladelse under henvisning til, at Udlændingestyrelsen ikke kan lægge

asylmotivet til grund på baggrund af sådanne oplysninger, vil det fremgå af

styrelsens sagsakter. Disse oplysninger indgår imidlertid ikke i datagrundlaget i det

elektroniske sagsbehandlingssystem. En opgørelse af antallet af asylansøgere, der

er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse på baggrund af fejlagtige

informationer og/eller forfalskede dokumenter, eller er blevet meddelt

opholdstilladelse på trods af, at den pågældende har afgivet sådanne oplysninger,

vil derfor alene kunne foretages efter en omfattende manuel gennemgang af

sagerne, hvilket ikke har været muligt inden for den fastsatte svarfrist.”

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for bidrag til besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Efter straffelovens § 171, stk. 1, straffes den, der gør brug af et falsk dokument

til at skuffe i retsforhold (dokumentfalsk). Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år,

jf. § 172, stk. 1. Hvis forholdet er af særligt grov karakter, eller hvis der er begået et

større antal forhold, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. § 172, stk. 2.

Det følger herudover af straffelovens § 174, at den, der i et retsforhold gør brug af

et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig

angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt muligheden for ved

elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe

oplysninger om antallet af asylansøgere, der i 2015 og 2016 har forsøgt at opnå asyl

ved bevidst at afgive fejlagtige informationer og/eller forfalskede dokumenter.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der

journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse. I

forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som

angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til

at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en

given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data

af mere detaljeret karakter.

Når der tilknyttes en person til en sag i POLSAS, skal den pågældende persons

tilhørsforhold registreres. Der kan i den forbindelse vælges mellem 7 kategorier af

personer, herunder ”asylansøger”. Kategorien ”asylansøger” dækker både over

udlændinge med verserende asylsag og udlændinge med afsluttet asylsag, men

uden opholdstilladelse. Oplysninger om en persons tilhørsforhold registreres ved

sagsbehandlerens manuelle indtastning i POLSAS. Der tages derfor forbehold for

eventuelle indtastningsfejl og øvrige fejlregistreringer.

Jeg kan på denne baggrund oplyse følgende om antal af personer registreret som

asylansøger, der har fået en fældende afgørelse om henholdsvis dokumentfalsk, jf.

straffelovens § 171, eller personelfalsk, jf. straffelovens § 174, i 2015 og 2016:

Antal personer med fældende afgørelser

Side

2/3

Dokumentfalsk

Personelfalsk

I alt

2015

2016

Bemærkning: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS,

hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang.

Data for 2011 er til dels indeholdt Bornholms Politi, såfremt anmeldelsen har fundet sted

efter 1. januar 2011. Data er analyseret på baggrund af POLSAS, og bearbejdet i QlikView

efter anklagemyndighedens ledelsessystem. Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er

dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer,

nye afgørelser mv. Der vil være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af

afgørelser i 2015 kan vedrøre sigtelser rejst i 2014. Data er opdateret den 1. december 2016.

Som anført ovenfor er det ikke muligt at trække data om de nærmere

omstændigheder i den enkelte sag, herunder om det strafbare forhold er begået i

forbindelse med en ansøgning om asyl. Det bemærkes dog, at der er særskilte

gerningskoder for dokumentfalsk ved anvendelse af check, dankort, øvrige

kontokort eller eurochecks, og disse sager indgår ikke i ovennævnte data.

Det bemærkes afslutningsvist, at Rigsadvokaten som led i den løbende udvikling af

anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem har ændret den datamodel, der

benyttes i ledelsesinformationssystemet. Politikredsene har siden medio marts

2016 bearbejdet data i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsessystem med

den nye datamodel. Rigsadvokaten benytter som udgangspunkt den nye

datamodel. Det er imidlertid endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt efter den

nye datamodel at trække data om en persons tilhørsforhold, og data er derfor

undtagelsesvist beregnet ud fra den gamle datamodel.”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3