Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1702146_0001.png
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
13. december 2016
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2016-0032/38-0173
Dok.:
2157531
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvorvidt der i Danmark er venstrefløjsforeninger m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Er ministeren indstillet på at iværksætte en undersøgelse af,
hvorvidt der i Danmark er venstrefløjsforeninger, som virker
ved vold, og dermed kan eller bør forbydes? Der henvises til
artiklen ”Politisk hærværk mod advokat og fotograf inden
voldsom demonstration” Ekstra Bladet den 4. dec. 2016”.
Svar:
1.
Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg tager kraftigt afstand fra
personer eller grupper, der forsøger at fremme deres holdninger med vol-
delige midler eller andre former for strafbare handlinger eller forsøger at
forhindre andre personer i at udøve deres ret til at demonstrere eller ytre
sig.
2.
Jeg antager, at der med spørgsmålet sigtes til, om de omtalte foreninger
kan forbydes efter grundlovens § 78, stk. 2, som har følgende ordlyd:
”Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved
vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.”
Opløsning af en bestemt gruppe ved dom kræver, at gruppen udgør en for-
ening i grundlovens forstand, at den pågældende forening har et ulovligt
øjemed, herunder at den søger at nå sit mål ved vold, og at anklagemyn-
digheden kan føre bevis herfor i forbindelse med en eventuel forbudssag.
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til
at overveje, om det bør undersøges, om der er grundlag for at søge de om-
talte foreninger opløst ved dom efter grundlovens § 78, stk. 2.
2