Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1702870_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 6. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 245 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 245:
Ministeren bedes oplyse, om ministeren har overvejet at orientere Folketingets
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg, når Udlændingestyrelsen modtager
indberetninger om forhold på asylcentre i Danmark?
14. december 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14732
166639
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Indledningsvist skal det oplyses, at Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilveje-
bringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere. I praksis driver en række
indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen. Driften
er reguleret i årlige operatørkontrakter mellem Udlændingestyrelsen og indkvar-
teringsoperatørerne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatøren skal udføre.
Kontraktforholdet er baseret på en såkaldt bestiller-udfører-model, hvor Udlæn-
dingestyrelsen bestiller operatøren til at udføre den opgave, som Udlændingesty-
relsen har ansvaret for. Udlændingestyrelsen fører som følge heraf tilsyn med, om
opgaven løses i overensstemmelse med kontrakten. Operatørkontrakterne er
offentligt tilgængelige på www.nyidanmark.dk.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at det fremgår af operatørkontrakterne mellem
Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, at kriminelle handlinger
straks skal anmeldes til politiet. Operatøren skal endvidere uden ugrundet ophold
underrette Udlændingestyrelsen om kriminalitet, vold eller opståede konflikter af
mere alvorlig karakter på det enkelte indkvarteringssted, såfremt operatøren får
kendskab hertil.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at indberetningerne til Udlændinge-
styrelsen har til formål at sikre, at styrelsen er orienteret og i hvert enkelt tilfælde
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at orientere Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg, når Udlændingestyrelsen modtager indberetninger om forhold på asylcentre i Danmark, der er under skærpet tilsyn m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
kan konstatere, om der er behov for opfølgning. Indberetningen kan således være
ledsaget af f.eks. en anmodning om, at en bestemt beboer flyttes til andet center.
Udlændingestyrelsen vil i den situation også kunne pålægge en asylansøger et
påbud om at flytte til et andet asylcenter, hvis det vurderes nødvendigt og hen-
sigtsmæssigt.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen i 2016 har
modtaget omkring 1.100 indberetninger fra indkvarteringsoperatørerne. Der er
tale om indberetninger, der kan vedrøre alt fra forhold, der ikke er strafbare, her-
under uhensigtsmæssig adfærd i form af f.eks. ikke-voldelige konflikter mellem
beboere, til alvorlig kriminalitet i form af f.eks. vold eller trusler om vold.
Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at styrelsen som udgangspunkt ikke ori-
enterer departementet om de indberetninger, som styrelsen modtager.
Der er som følge af ovenstående ikke overvejelser om at orientere udvalget om de
indberetninger, som Udlændingestyrelsen modtager.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2