Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1702857_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 6. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 243 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 243:
Ministeren bedes bekræfte, at Udlændingestyrelsen har modtaget indberetninger
om kritisable forhold på asylcenter i Nyborg? Ministeren bedes endvidere oplyse,
om departementet og/eller ministeren ligeledes er orienteret om indberetningen
og i bekræftende fald oplyse, hvordan og hvornår hhv. Udlændingestyrelsen og
departementet har reageret på indberetningerne? Der henvises til artiklen ”Frivil-
lige: Beboer respekteres ikke i asylcentre” Fyens.dk den 17. nov. 2016.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges
til den konkrete henvendelse fra to tidligere frivillige på Center Nyborg,
som har dannet grundlag for den i spørgsmålet nævnte artikel.
Udlændingestyrelsen kan oplyse følgende om hændelsesforløbet:
Den 8. november 2016 sendte to tidligere frivillige på Center Nyborg en
henvendelse til bl.a. Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvori de
fremsatte kritik af den måde, personalet på Center Nyborg behandler be-
boerne på.
Den 9. november 2016 videresendte Udlændinge- og Integrationsministe-
riet henvendelsen til Udlændingestyrelsen med henblik på styrelsens be-
svarelse heraf.
Den 9. november 2016 anmodede Udlændingestyrelsen Langeland Kom-
mune om kommunens eventuelle bemærkninger til henvendelsen.
Den 13. november 2016 modtog Udlændingestyrelsen Langeland Kom-
munes bemærkninger, som er dateret den 11. november 2016.
Den 28. november 2016 besvarede Udlændingestyrelsen henvendelsen.
14. december 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14535
164353
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om Udlændingestyrelsen har modtaget indberetninger om kritisable forhold på asylcenter i Nyborg m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at henvendelsen fra de to
tidligere frivillige bl.a. vedrører en konkret episode, hvor en ambulance
blev tilkaldt til en beboer, en tredje frivilligs ageren på centret samt cen-
terpersonalets brug af et båthorn over for beboerne.
Langeland Kommune har i en skriftlig redegørelse tilbagevist kritikpunk-
terne.
Udlændingestyrelsen kan henholde sig sit svar af 28. november 2016 til
de to tidligere frivillige. Svaret vedlægges.
Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at styrelsen forventer at af-
lægge tilsynsbesøg på Center Nyborg i løbet af januar 2017.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2