Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1721449_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 5. december 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 231 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 231:
Vil ministeren redegøre for, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse
af 8. november 2016 i sagen El Ghatet mod Schweiz vil føre til en ændret praksis med
mere udførlige begrundelser i danske udlændingemyndigheders afgørelser i sager, hvor
FN's
børnekonvention
kan
være
relevant?
Der
henvises
til
http://www.asylumlawdatabase.eu/en/content/el-ghatetv-switzerland-no-5697110-
article-8-8-november-2016.
Svar:
1.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter Menneskerettighedsdomstolen)
afsagde den 8. november 2016 dom i sagen
El Ghatet v. Schweiz
(nr. 56971/10).
Spørgsmålet i sagen var, om det var i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til respekt for familielivet, at de
schweiziske myndigheder havde meddelt et barn, der boede i Egypten, afslag på en an-
søgning om familiesammenføring med barnets far, der boede i Schweiz.
Menneskerettighedsdomstolen udtaler i dommen bl.a., at det ud fra de kriterier, der er
fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, ikke klart kan konkluderes, om kla-
gernes interesse i familiesammenføring vejede tungere end statens interesse i at kontrol-
lere indvandringen til landet. Menneskerettighedsdomstolen udtaler endvidere, at dom-
stolen – såfremt de schweiziske myndigheder havde foretaget en grundig afvejning af de i
sagen omhandlede hensyn, herunder navnlig hensynet til barnets tarv, og havde anført
relevante og fyldestgørende grunde for deres afgørelse – i overensstemmelse med subsi-
diaritetsprincippet hverken ville have fundet, at staten ikke havde opnået en rimelig ba-
lance mellem ansøgernes henholdsvis statens interesser, eller at staten var gået ud over
den skønsmargin, som EMRK overlader staterne på migrationsområdet. Imidlertid havde
de schweiziske domstole alene foretaget en kortfattet vurdering af barnets tarv, ligesom
myndighedernes begrundelse i den henseende var relativt summarisk. Den schweiziske
højesteret havde således ifølge Menneskerettighedsdomstolen ikke tillagt hensynet til
9. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14557
164779
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om ministeren vil redegøre for, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 8/11-16 i sagen El Ghatet mod Schweiz m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
barnets tarv tilstrækkeligt central betydning ved afvejningen af hensynene i sagen og i
begrundelsen for afgørelsen, hvilket var i strid med forpligtelserne efter bl.a. EMRK og
andre internationale konventioner, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder.
Følgelig fandt Menneskerettighedsdomstolen, at EMRK artikel 8 var tilsidesat (jf. navnlig
præmis 52-54 i dommen).
For en god ordens skyld bemærkes, at der er tale om en kammerafgørelse fra Menneske-
rettighedsdomstolen, som kan anmodes indbragt for Storkammeret ved Menneskeret-
tighedsdomstolen inden for 3 måneder fra dommens afsigelse, jf. EMRK artikel 44. Dom-
men er på nuværende tidspunkt ikke endelig.
2.
I forhold til dommens betydning for udformningen af konkrete afgørelser på udlændin-
geområdet skal Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt bemærke, at udlændin-
gemyndighederne er forpligtet til at iagttage Danmarks internationale forpligtelser, her-
under Menneskerettighedsdomstolens praksis.
FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (Børnekonventionen), der
for Danmarks vedkommende trådte i kraft den 18. august 1991, har på det udlændingeret-
lige område navnlig betydning for behandlingen af konkrete sager om uledsagede mindre-
årige asylansøgere og sager om familiesammenføring af børn, men konventionen kan også
have betydning i andre sager, hvor et barns forhold bliver berørt.
Konventionen indeholder bl.a. en forpligtelse for udlændingemyndighederne til at inddra-
ge barnets tarv, når de træffer afgørelse i konkrete udlændingesager.
Udlændingemyndighederne følger derfor også løbende udviklingen i bl.a. Menneskeret-
tighedsdomstolens praksis.
Det er op til udlændingemyndighederne nærmere at tage stilling til, hvilken betydning
Menneskerettighedsdomstolens domme har for de afgørelser, som myndighederne træf-
fer, herunder i hvilket omfang det skal fremgå af en afgørelses begrundelse, at relevante
internationale konventioner indgår i afgørelsesgrundlaget.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2