Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1733592_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. marts 2017
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsbeh: Krestina Kilsholm Jørgen-
sen
Sagsnr.: 2017-0032/40-0041
Dok.:
2237679
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 23. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvilke krav og forudsætninger der er, for at tolke i en retssag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke krav og forudsætninger, der er
for at tolke i en retssag?”
Svar:
Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og at
afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt
skal ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign. Dog kan tilkaldelse af
tolk undlades i borgerlige sager, når ingen af parterne gør fordring herpå,
og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme
kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for ho-
vedforhandling for landsret.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 740 af 1. juni 2015 om
ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttel-
se ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om søfarendes ansættelsesfor-
hold m.v., lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre
offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om translatører og tolke
og lov om dispachører (Lempelse af dispensationsadgang til detailsalg på
helligdage, afskaffelse af maksimalpriser i huseftersynsordningen, mini-
mumsbeskyttelse af visse personkategorier om bord på skib, afskaffelse af
indberetningspligten for kommuner og regioners deltagelse i selskaber og
afskaffelse af beskikkelsesordning for translatører og tolke samt for dispa-
chører m.v.).
Ved loven blev beskikkelsesordningen for translatører og tolke ophævet.
Som konsekvens heraf blev retsplejelovens § 149, stk. 1, ændret, således at
der ikke længere stilles krav om, at brug af tolk i en retssag så vidt muligt
skal ske ved hjælp af en translatør, der har opnået beskikkelse fra en of-
fentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør.
Der var ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring i brugen af translatø-
rer og tolke i forbindelse med retssager, idet det stadig forudsættes, at der
ved domstolene så vidt muligt anvendes uddannede translatører eller per-
soner med en lignende uddannelse. Det forudsættes i lovens forarbejder, at
der i forbindelse med vurderingen af, om en person er uddannet translatør
eller lignende tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som førhen var gæl-
dende for, om en person kunne blive beskikket translatør.
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvilke krav og forudsætninger der er, for at tolke i en retssag, til justitsministeren
For at en person kan anses for at være uddannet translatør eller lignende,
skal vedkommende ifølge forarbejderne til loven således enten have gen-
nemført en erhvervssproglig kandidateksamen aflagt ved et universitet, en
translatøreksamen aflagt ved et universitet eller en uddannelse, som kan
ligestilles hermed. Også personer, som i udlandet har fået en uddannelse,
der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser, kan anses
for at være uddannet translatør eller lignende.
3