Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1707014_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 206 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 206:
Vil ministeren oplyse, om det er nemmere at opnå asyl og/eller opholdstilladelse
i Danmark, hvis man har familie i Danmark?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til muligheden for at opnå en
opholdstilladelse i Danmark, der er relateret til reglerne om asyl, dvs. asyl, huma-
nitær opholdstilladelse og opholdstilladelse til uledsagede mindreårige.
I forhold til familiesammenføring kan det dog helt generelt oplyses, at det er en
forudsætning for opholdstilladelse, at ansøgeren har familie i Danmark.
Asyl
En udlændings eventuelle familie i Danmark tillægges som udgangspunkt ikke
vægt ved vurderingen af, om der kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7,
stk. 1-3, eller om udlændingen har tilstrækkelig tilknytning til et andet land, hvor
udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
Således fremgår det af bemærkningerne til udlændingelovens § 7 i lovforslag nr. L
152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med
flere (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbe-
handlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-
delse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.), at:
”udlændingens eventuelle tilknytning til Danmark, f.eks. fordi den pågæl-
dende har herboende familiemedlemmer, skal dermed ikke tillægges be-
tydning i relation til spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding skal meddeles
22. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13965
158105
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om det er nemmere at opnå asyl og/eller opholdstilladelse i Danmark, hvis man har familie i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
konventions- eller beskyttelsesstatus her i landet eller henvises til et andet
land som første asylland.”
Dog kan der i visse situationer meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 til en udlænding, der ikke har et selvstændigt asylgrundlag, hvis den pågæl-
dende har en nær familiemæssig tilknytning til en anden person, der allerede er
anerkendt som flygtning her i landet (konsekvensstatus). Dette gælder dog kun,
hvis det vurderes, at ansøgeren som følge af sin tilknytning til hovedpersonen
ligeledes har beskyttelsesbehov. Det er i almindelighed kun ægtefæller og min-
dreårige børn, der kan få opholdstilladelse som følge af konsekvensstatus.
Det kan endvidere oplyses, at efter udlændingelovens § 7, stk. 4, (tidligere § 7, stk.
3) kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, nægtes, hvis udlændingen allerede har
opnået beskyttelse i et andet land eller har en nær tilknytning til et andet land,
hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. En sådan nær tilknyt-
ning til et andet land vil bl.a. foreligge, hvis udlændingen har familiemedlemmer i
det pågældende land.
Kvoteflygtninge
Efter udlændingelovens § 8 kan der gives opholdstilladelse til udlændinge, der
kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale,
og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er, om udlændingen er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, om udlændingen ved en til-
bagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur
eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller om
udlændingen må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholds-
tilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt den pågældende
var indrejst i Danmark som asylansøger.
Som et subsidiært kriterium ved udvælgelsen af kvoteflygtninge lægges der vægt
på udlændingens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladel-
sen, herunder den pågældendes sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold,
arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation, jf. udlændingelo-
vens § 8, stk. 4.
For så vidt angår udlændingens familieforhold fremgår følgende af pkt. 9.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 87 af 10. december 2015 om æn-
dring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for per-
soner med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegræn-
set opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges op-
holdstilladelse m.v.):
”Familieforhold. Det er væsentligt, at genbosætningen bidrager til at holde
en familie samlet. Familier bør derfor som hidtil søges genbosat samlet,
uanset at ikke alle familiemedlemmer har samme integrationspotentiale.”
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om det er nemmere at opnå asyl og/eller opholdstilladelse i Danmark, hvis man har familie i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Humanitær opholdstilladelse
Efter udlændingelovens § 9 b kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der
opholder sig her i landet, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgøren-
de taler herfor (humanitær opholdstilladelse).
Der kan i den forbindelse bl.a. meddeles opholdstilladelse til en ansøger i tilfælde,
hvor en kombination af de hensyn, der fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1,
foreligger hos ansøgeren. Det drejer sig bl.a. om udlændingens tilknytning til her-
boende personer og om konsekvenser for udlændingens herboende nære fami-
liemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, hvis udlændin-
gen meddeles afslag på opholdstilladelse. I sådanne tilfælde kan det forhold, at en
udlænding har herboende familie, således indgå som et blandt flere kriterier i
afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse.
Efter gældende praksis har bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b et meget
snævert anvendelsesområde.
Opholdstilladelse til uledsagede mindreårige
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse til en
uledsaget mindreårig, hvis der er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke
bør gennemgå asylproceduren, og hvis der er grund til at antage, at udlændingen
ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden
familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og om-
sorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Det samme er efter §
9 c, stk. 3, nr. 2, tilfældet, hvis der er grund til at antage, at en uledsaget udlæn-
ding, der er meddelt afslag på en asylansøgning, ved en tilbagevenden til hjem-
landet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller
uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive
stillet i en reel nødsituation.
Uledsagede mindreårige vil blive meddelt afslag på opholdstilladelse, hvis de en-
ten har familiemæssigt netværk i hjemlandet, eller hvis de kan henvises til offent-
lig omsorg, som de eventuelt tidligere har været undergivet.
Det fremgår således af pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.
L 37 af 28. oktober 2010 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven
(Revision af reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge, m.v.), at:
”kun børn, der ikke har familiemæssigt netværk i hjemlandet, ikke tidligere
har været undergivet offentlig omsorg, som vil kunne genetableres ved en
tilbagevenden, og ikke vil have adgang til passende modtage- og omsorgs-
faciliteter, vil efter lovforslaget opfylde betingelserne for opholdstilladelse.”
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om det er nemmere at opnå asyl og/eller opholdstilladelse i Danmark, hvis man har familie i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I disse sager vil det indgå i vurderingen af, om en udlænding kan meddeles op-
holdstilladelse, om den pågældende har herboende familiemedlemmer.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
4/4