UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd F-H (tidligere AR-AU)

Hvornår:

22. november 2016

DET TALTE ORD GÆLDER

9. november 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 11850

138309

Samrådsspørgsmål F:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen i FN-regi underskriver

målsætninger og ambitioner om, at der på verdensplan skal tages flere kvo-

teflygtninge samtidig med, at man i den nationale politik advokerer for, at

Danmark skal suspendere deltagelsen i FN’s kvoteflygtningeordning?”

Samrådsspørgsmål G:

”Ministeren bedes redegøre for, om det er regeringens holdning, at den

nuværende flygtningesituation med mere end 65 millioner mennesker på

flugt kræver mere eller mindre internationalt samarbejde og hvordan un-

derstøtter regeringens nuværende politik med denne holdning?”

Samrådsspørgsmål H:

”Kan ministeren bekræfte, at ministeren efter Folketingsvalget i 2015 - hvor

flygtningetilstrømningen var stigende - udtalte, at ministeren ikke vil ændre

på kvote-optagelse for ekstremt sårbare flygtninge? Ministeren bedes rede-

gøre for, hvorfor ministeren nu - hvor flygtningetilstrømningen er markant

lavere end tidligere antaget - fremlægger forslag, der strider imod ministe-

ren tidligere tilkendegivelser og som medfører, at Danmark ikke engang vil

modtage ekstremt sårbare flygtninge?”

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Indledning]

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.

Lad mig indledningsvis slå fast, at regeringen er sit an-

svar bevidst. Danmark har et ansvar for at hjælpe menne-

sker på flugt. Men vi har også et ansvar for, at vores land

hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

[Kvoteordningen i dag]

Om lidt vil jeg redegøre for regeringens beslutning om

ikke at genbosætte flere kvoteflygtninge i år, men i stedet

skubbe den resterende del af kvoten til senere år.

Jeg vil dog først helt indledningsvist sige et par ord om

den eksisterende kvoteordning.

Opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i ud-

lændingelovens § 8. Efter denne bestemmelse gives der

ophold til flygtninge, der kommer hertil som led i en af-

tale med UNHCR eller lignende international aftale.

Der gives opholdstilladelse til:

- flygtninge, der er omfattet af FN’s flygtningekon-

vention, eller

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

- flygtninge, der ved en tilbagevenden til hjemlandet

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur

eller anden umenneskelig eller nedværdigende be-

handling eller straf, eller

- flygtninge, der må antages at ville opfylde grund-

principperne for at opnå opholdstilladelse efter en

af udlændingelovens bestemmelser, hvis de var

indrejst i Danmark som asylansøgere.

Den overordnede fordeling af de flygtninge, der skal

genbosættes i Danmark, bestemmes af udlændinge-, in-

tegrations- og boligministeren.

Det sker normalt på baggrund af en indstilling fra Ud-

lændingestyrelsen, som bl.a. bygger på UNHCR’s årlige

prioriteter samt en tæt dialog med UNHCR.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at

Danmark ikke har nogen aftale eller ordning med

UNHCR, der juridisk forpligter Danmark til at genbosæt-

te kvoteflygtninge.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Regeringens beslutning om at skubbe den resterende

del af kvoten til senere år]

I de senere år er der kommet historisk mange asylan-

søgere til Danmark. Alene i 2015 modtog vi over 21.000

asylansøgere.

Det stiller os over for en række udfordringer.

Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er

efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integre-

re de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i

Danmark. Og de mange, som efterfølgende bliver fami-

liesammenført hertil.

Det er i det lys, man skal se regeringens beslutning om

ikke at genbosætte flere kvoteflygtninge i 2016, men i

stedet skubbe den resterende del af kvoten, dvs. 491

pladser, til senere år.

Det giver kommunerne et lille pusterum og plads til at

tage sig bedre af dem, der allerede er kommet hertil.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Hjælp i nærområderne]

Regeringens beslutning om at skubbe den resterende

del af kvoten til senere år er ikke udtryk for manglende

vilje til at påtage sig et internationalt ansvar. Slet ikke.

Men med 21.000 asylansøgere alene i 2015 er der ingen

tvivl om, at Danmark yder sin ”fair share”, og at mange

lande burde følge vores eksempel.

Ser vi på tallet for i år, var det tilbage i august måned vo-

res forventning, at vi i år ville modtage op mod 10.000

asylansøgere. I dag ved vi godt, at tallet formentlig bliver

noget lavere. Men det ændrer ikke ved, at vi har modta-

get langt flere end dét, som kan forventes af et land som

Danmark.

Når vi taler om den internationale flygtningesituation, er

det også vigtigt at være opmærksom på regeringens fo-

kus på at hjælpe i flygtningenes nærområder.

For en styrket indsats i nærområderne – altså tæt på dér,

hvor flygtningene er fordrevet fra – er nødvendig i be-

stræbelserne på at finde en holdbar og effektiv løsning på

de udfordringer, som vi står over for.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ellers risikerer vi, at mange tusinde flere flygtninge og

migranter vil søge mod Europa og Danmark.

Sagen er, at vi kan hjælpe langt flere flygtninge for de

samme penge ved at fokusere på nærområderne – og

samtidig bliver det nemmere for flygtningene at komme

hjem og genopbygge deres land, når der igen bliver fred.

[New York-erklæringen]

Så spørges der til – som jeg forstår det – hvordan rege-

ringens beslutning om ikke at tage imod flere kvoteflygt-

ninge i år hænger sammen med regeringens opbakning til

den såkaldte ”New York-erklæring”, som blev vedtaget

på FN’s topmøde den 19. september 2016.

Som jeg har sagt for et par uger siden i et andet samråd,

har Danmark ikke forpligtiget sig til noget ved at have

tilsluttet sig New York-erklæringen.

Der er alene tale om en politisk erklæring – vedtaget som

et kompromis mellem alle FN’s 193 medlemsstater – og

erklæringen er ikke juridisk bindende.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Men det er selvfølgelig klart – som jeg også har sagt tid-

ligere – at Danmark skal kunne stå på mål for det politi-

ske indhold i erklæringen. Og det kan vi også godt.

New York-erklæringen skal ses i en sammenhæng, hvor

det afgørende er, hvor meget et land samlet set gør for

flygtninge.

Og på det punkt er der ikke tvivl om Danmarks indsats.

I 2015 var Danmark blandt de 10 største statslige huma-

nitære donorer i verden og blandt de største statslige hu-

manitære donorer i relation til krisen i Syrien, målt i for-

hold til indbyggertal.

Danmark skal naturligvis blive ved med at hjælpe

flygtninge i andre dele af verden.

Men vi skal også passe på Danmark. På vores samhørig-

hed og værdier.

Der er behov for internationalt samarbejde om at finde

løsninger på de aktuelle udfordringer.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Og der er behov for, at flere lande påtager sig det samme

ansvar som Danmark.

Det er samtidig afgørende, at antallet af flygtninge i

Danmark bliver holdt på et niveau, der er muligt at hånd-

tere.

Regeringen er sit ansvar bevidst. Vi skal sikre den rette

balance, så vi kan bevare et godt og trygt samfund.

Det er på den baggrund, at regeringen har besluttet ikke

at modtage flere kvoteflygtninge i år. Den resterende del

af kvoten skubbes i stedet til senere år.

[Regeringens forslag om en fremtidig kvoteordning]

Samtidig er det regeringens ønske, at kvoten i fremti-

den fastsættes under hensyntagen til, hvor mange asylan-

søgere der kommer til Danmark.

Et lavt antal asylansøgere giver bedre mulighed for at

modtage kvoteflygtninge.

Regeringen overvejer i øjeblikket, hvordan en ny kvote-

ordning mest hensigtsmæssigt kan udformes.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/11-16 om kvoteflygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget

præcist om, hvordan den nye kvoteordning skal udfor-

mes.

Jeg kan altså i sagens natur ikke udtale mig om, hvorvidt

en del af kvoten også fremadrettet skal være reserveret til

særligt sårbare flygtninge.

[Afslutning]

Lad mig afslutningsvis henlede spørgerens opmærk-

somhed på, at det citat, som der henvises til i spørgsmål

H, omhandlede regeringens forslag om at genindføre

in-

tegrationspotentialet

i forbindelse med udvælgelsen af

kvoteflygtninge.

Jeg udtalte mig altså om, hvorvidt dette kriterium også

skulle gælde for de særligt sårbare kvoteflygtninge.

Det er som bekendt ikke tilfældet.

Tak for ordet.