UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om en præst ikke kan være domsmand, men en imam kan være domsmand, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2016

Procesretskontoret

Martha Nør Kjeldsen

2016-0032/38-0169

2143080

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 193 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 22. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om en præst ikke kan være domsmand, men en imam kan være domsmand, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at en præst ikke kan være doms-

mand, men at en imam kan være domsmand?”

Svar:

Det fremgår af retsplejelovens § 69, at til nævning eller domsmand kan

med de af § 70 følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller

kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder

70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på

grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til

det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og doms-

mands pligter.

Retsplejelovens § 70 udelukker ministre, advokater, advokatfuldmægtige,

centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrig-

hedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale

samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstli-

ge, fra at være nævninge og domsmænd.

Det betyder, at bl.a. præster i folkekirken er udelukkede fra at være doms-

mænd.

Spørgsmålet om fortolkningen af begrebet ”de anerkendte trossamfunds

gejstlige” ses ikke at være nærmere belyst i hverken retspraksis eller rets-

plejelovens forarbejder.

Justitsministeriet har til brug for vurderingen af, om imamer er udelukkede

fra at være domsmænd efter retsplejelovens § 70, anmodet om et bidrag fra

Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:

”For så vidt angår forskellen på anerkendte og godkendte tros-

samfund henvises først og fremmest til ægteskabsloven fra

1969. Før ægteskabsloven af 1969 fulgte det af en førkonstitu-

tionel retssædvane, at trossamfund kunne anerkendes ved kon-

gelig resolution, jf. herved også § 29 i lov nr. 276 af 30. juni

1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning. Der er i dag 11

anerkendte trossamfund, som er anerkendt efter denne praksis.

De anerkendte trossamfund er: De tre reformerte menigheder,

Den romersk-katolske Kirke, Det Jødiske Samfund, Den dan-

ske Baptistsamfund, Den danske Metodistkirke, Den svenske

Gustavsförsamling i København, Den ortodokse russiske me-

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om en præst ikke kan være domsmand, men en imam kan være domsmand, til justitsministeren

nighed i København, St. Albans engelske Kirke i København

og Kong Haakon Kirken i København.

Muligheden for at anerkende trossamfund ved kongelig resolu-

tion ophørte med ægteskabsloven af 1969. Efter ægteskabslo-

vens ikrafttræden den 1. januar 1970 kan andre trossamfund

end folkekirken godkendes af den ressortansvarlige minister.

Fælles for de ved kongelig resolution anerkendte trossamfund

og de ved ministeriel beslutning godkendte trossamfund er, at

præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere

inden for disse trossamfund i medfør af bestemmelserne i lov

om ægteskabs indgåelse og opløsning § 16, stk. 1, jf. § 17, stk.

2, og bekendtgørelse nr. 548 af 16. december 1969 om kirkelig

vielse uden for folkekirken kan tildeles bemyndigelse til at fo-

retage vielser med borgerlig gyldighed. For så vidt angår de

anerkendte trossamfund kan der også meddeles tilladelse til at

føre ministerialbøger.

I medfør af retsplejelovens § 70 er bl.a. folkekirkens og de an-

erkendte trossamfunds gejstlige udelukket fra at være nævnin-

ge og domsmænd.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 70 er vedtaget på et tids-

punkt, hvor terminologien var ”anerkendte” trossamfund og er

ikke blevet ændret i forbindelse med den nye terminologi med

anerkendte og godkendte trossamfund efter vedtagelsen af æg-

teskabsloven af 1969.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene gejstlige i ”aner-

kendte trossamfund”, men det har efter Kirkeministeriets op-

fattelse næppe været hensigten, at bestemmelsen ikke også

skulle omfatte gejstlige i godkendte trossamfund. Kirkemini-

steriet er ikke bekendt med, om bestemmelsen i praksis alene

er blevet anvendt til at udelukke gejstlige i anerkendte trossam-

fund fra at være nævninge og domsmænd.

I retsplejeloven ses der ikke at være taget stilling til, hvad be-

grebet ”gejstlig” dækker over. ”Gejstlig” er en fællesbetegnel-

se for præstestanden i modsætning til verdsligheden, der be-

tegner den del af samfundet, der ikke har med det religiøse at

gøre. Der er primært tale om en kristen betegnelse om dem, der

tilhører præsteskabet.

Betegnelsen imam betyder inden for sunni-islam den, der leder

bønnen. Den ældste eller mest kyndige af dem, der udfører

bønnen (salah), skal fungere som imam. Det er ofte en ’ālim

dvs. en lærd, som leder bønnen i moskeen. En ’ālim opfylder

ligeledes andre religiøse funktioner såsom at holde prædikener,

sørge for religiøs oplæring og fortolkning af lovstof. I praksis

er det enten betegnelsen ”imam” eller ”religiøse forkyndere”,

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om en præst ikke kan være domsmand, men en imam kan være domsmand, til justitsministeren

der bruges om dem, der ansøger og meddeles vielsesbemyndi-

gelse inden for islamiske trossamfund.

Det er Kirkeministeriets vurdering, at imamer og religiøse for-

kyndere, som i et godkendt trossamfund udfylder samme rolle

som en præst i folkekirken ved blandt andet at afholde prædi-

kener og få tildelt en vielsesbemyndigelse, er omfattet af be-

tegnelsen ”gejstlig”.

Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er 27 godkend-

te islamiske og islam-inspirerede trossamfund i Danmark.

Med henvisning til grundlovens § 67 er der ikke registrerings-

pligt for trossamfund i Danmark. Der findes en del trossam-

fund, som ikke er anerkendt ved kgl. resolution, og som heller

ikke er godkendt efter ægteskabslovens ikrafttræden. Gejstlige

i disse trossamfund vil ikke være omfattet af udelukkelsesbe-

stemmelsen i retsplejelovens § 70.”

Justitsministeriet vil på baggrund af Kirkeministeriets udtalelse undersøge,

hvordan bestemmelsen fortolkes og anvendes i praksis. I forlængelse heraf

vil Justitsministeriet – efter drøftelse med Kirkeministeriet – overveje, om

der er grundlag for at foretage yderligere, herunder eventuelt at ændre ord-

lyden af retsplejelovens § 70.