Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
20/12 2016
2016 - 5355
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 191 (UUI alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Vil-
lumsen (EL).
Spørgsmål nr. 191:
”Det fremgår af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 90, at det er statsministerens
opfattelse, at ”Udenrigspolitisk Nævns medlemmer ved brug af sædvanlige parlamen-
tariske redskaber havde mulighed for efter oversendelsen af brevvekslingen med gene-
ralsekretæren at rejse spørgsmålet over for regeringen, hvis man var af den opfattelse,
at brevvekslingen – ved siden af UNHCR’s høringssvar – bidrog med oplysninger,
som var af afgørende betydning for Folketingets behandling af det nævnte lovforslag
nr. L 87”. I betragtning af, at der kun gik cirka et døgn mellem nævnsmedlemmernes
modtagelse af det fortrolige bilag og den endelige vedtagelse af L 87, bedes statsmini-
steren forklare nærmere, hvilke ”sædvanlige parlamentariske redskaber” nævnsmed-
lemmerne ville kunne bruge i løbet af døgnet fra den 25. til den 26. januar 2016, når de
– eftersom der var tale om et fortroligt bilag – var afskåret fra at referere det over for
partifæller, stille skriftlige spørgsmål om det på L 87 eller tage ordet under tredjebe-
handlingen af L 87 og henlede opmærksomheden på brevet?”
Svar:
På et møde den 18. januar 2016 mellem FN's vicegeneralsekretær og den danske FN
ambassadør i New York blev FN’s generalsekretærs brev af 15. januar 2016 overrakt.
Statsministeriet modtog brevet den 19. januar 2016. Mit svar til generalsekretæren
blev sendt den 25. januar 2016. Der gik således fem dage, hvoraf de tre var hverdage,
fra Statsministeriet modtog brevet, til mit svar blev sendt, hvilket må anses for rimelig
ekspeditionstid.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvilke sædvanlige parlamentariske redskaber nævnsmedlemmerne ville kunne bruge i løbet af døgnet fra den 25.-26/1-16, når de – eftersom der var tale om et fortroligt bilag – var afskåret fra at referere det over for partifæller m.v., til statsministeren
-2-
Samme dag, som mit svar blev sendt til generalsekretæren, dvs. den 25. januar 2016,
sendte Statsministeriet brevvekslingen til Udenrigsministeriet med henblik på oriente-
ring af Udenrigspolitisk Nævn.
Det er således fortsat min opfattelse, at medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn havde
mulighed for – uden at bryde den ved en fejl pålagte tavshedspligt – at stille mig f.eks.
et § 20-spørgsmål eller udvalgsspørgsmål om brevenes fortrolighed, inden lovforslag
nr. L 87 skulle 3. behandles i Folketinget den 26. januar 2016 kl. 13, hvis medlemmer-
ne var af den opfattelse, at brevvekslingen – ved siden af UNHCR’s høringssvar – bi-
drog med oplysninger, som var af afgørende betydning for behandlingen af lovforsla-
get.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen