UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 10/11-16 om regeringens syn på en række konventione, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, justitsministeren og udenrigsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd D

Hvornår:

10. november 2016

DET TALTE ORD GÆLDER

10. november 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 10585

126387

Tekst:

”Hvad er regeringens syn på følgende konventioner:

Den europæiske menneskerettighedskonvention,

Flygtningekonventionen og Konventionen til begræns-

ning af statsløshed?”

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 10/11-16 om regeringens syn på en række konventione, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, justitsministeren og udenrigsministeren

UDKAST TIL TALE

[Indledning]

Også jeg vil gerne sige tak for invitationen til at kom-

me her i dag.

Jeg vil navnlig komme ind på regeringens syn på de an-

dre to konventioner, der er spurgt til; dvs. Flygtninge-

konventionen og Statsløsekonventionen.

[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]

Men inden jeg går videre til dette, vil jeg gerne – i for-

længelse af justitsministerens bemærkninger – sige et par

ord om konventionsspørgsmålet generelt og om EMRK.

Spørgsmålet om den dynamiske fortolkning af konventi-

oner er et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde som

udlændingeminister.

Jeg er jo ansvarlig for en række områder, hvor Danmarks

internationale forpligtelser sætter grænser for det råde-

rum, vi har til at indrette vores samfund, herunder bl.a. til

at kontrollere migrationen.

De grænser er der grund til at se kritisk på.

Derfor er jeg også meget tilfreds med det igangsatte ar-

bejde med at sikre, at der er den rette balance mellem be-

skyttelsen af menneskerettighederne og vores mulighed

for at bestemme, hvordan vi vil indrette vores samfund.

[Konkret eksempel – udvisningsområdet]

Jeg vil ikke komme nærmere ind på specifikke priori-

teter på udlændingeområdet i dag.

Jeg vil dog gerne knytte nogle bemærkninger til et enkelt

spørgsmål, nemlig spørgsmålet om udvisningen af kri-

minelle udlændinge.

Jeg har før givet udtryk for min skepsis over for udvik-

lingen på udvisningsområdet. Det er f.eks. ingen hemme-

lighed, at jeg meget gerne havde set, at typer som Gimi

Levakovic kunne udvises af Danmark, uden at dette ville

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt – og jeg mener, at vi

er nødt til se kritisk på grundlaget for, at Danmarks ad-

gang til at udvise seriekrimielle udlændinge begrænses.

Med disse indledningsvise bemærkninger vil jeg nu gå

videre til at kommentere regeringens syn på FN’s flygt-

ningekonvention.

[Flygtningekonventionen]

Når det handler om FN’s flygtningekonvention, ser

regeringen ikke samme behov for et kritisk eftersyn, som

det er tilfældet med EMRK.

Det skyldes bl.a., at der ikke på samme måde er sket en

udvikling i fortolkningen af konventionen over årene.

Flygtningekonventionen indeholder generelle regler

om, hvem der skal anses som flygtning i konventionens

forstand.

Flygtningekonventionen indeholder også bestemmelser

om flygtninges retlige status samt rettigheder og pligter i

tilflugtslandet.

Disse bestemmelser indebærer blandt andet et forbud

mod diskrimination af flygtninge, som er omfattet af

konventionen. Dette gælder også i forhold til indkvarte-

ring.

Men det er altså ikke udtryk for, at der over årene er sket

en glidning i

fortolkningen

af konventionen. Forbuddet

mod diskrimination følger direkte af konventionen. Og

det tænker regeringen ikke at søge ændret.

Lad mig i den sammenhæng også bemærke, at Flygtnin-

gekonventionen jo

ikke

regulerer spørgsmålet om retten

til privatliv og familieliv, som ellers er det, der volder os

udfordringer f.eks. i sager udvisning af kriminelle ud-

lændinge.

Disse spørgsmål reguleres netop af EMRK, som jeg var

inde på før.

Flygtningekonventionen indeholder altså

ikke

nogen be-

stemmelser, der på baggrund af en ret til familie- eller

privatliv begrænser domstolenes muligheder for f.eks. at

udvise kriminelle udlændinge.

Og dette er en af grundene til, at arbejdet med at sikre

den rette balance mellem beskyttelsen af menneskeret-

tighederne og vores mulighed for at bestemme, hvordan

vi vil indrette vores samfund, netop vil centrere sig om

EMRK, og ikke om flygtningekonventionen.

Det er derfor regeringens holdning, at der i forhold til

Flygtningekonventionen

ikke

er tale om, at fortolkningen

er kommet ud af trit med de oprindelige intentioner.

Regeringen ser derfor

ikke

et grundlag for at arbejde vi-

dere med et kritisk eftersyn af Flygtningekonventionen.

[Statsløsekonventionen]

Hermed vil jeg gå videre til den sidste af de konventi-

oner, der er stillet spørgsmål til – nemlig FN’s konventi-

on fra 1961 om begrænsning af statsløshed – også kendt

som Statsløsekonventionen.

[Om Statsløsekonventionen]

Statsløsekonventionen blev ratificeret af Danmark i

1977.

Konventionen har til formål at begrænse statsløshed – og

den forpligter medlemsstaterne til bl.a. at sikre, at stats-

løse personer, der er født i medlemsstaterne, får en lem-

pelig adgang til at opnå et statsborgerskab.

Det formål anerkender vi selvfølgelig i regeringen – men

vi mener også, at vi bliver nødt til at se kritisk på vores

forpligtelser efter Statsløsekonventionen.

Vi har helt konkret en udfordring i forhold det vandels-

krav, der er i Statsløsekonventionen.

[Problemstillingen vedr. Statsløsekonventionen]

Hvis Statsløsekonventionens betingelser er opfyldt, er vi

forpligtet til at tildele dansk statsborgerskab, selvom PET

har vurderet, at den pågældende kan være til fare for lan-

dets sikkerhed.

Hvor spørgsmålet om statsløshed ikke kommer på tale,

kan vi derimod udelukke personer fra at få dansk

statsborgerskab, hvis PET vurderer, at de pågældende

personer kan være til fare for landet sikkerhed.

Men det kan man altså ikke, hvis disse personer er om-

fattet af Statsløsekonventionen.

For at udelukke en person fra at få tildelt statsborgerskab

efter Statsløsekonventionen er det i forhold til vandels-

kravet en betingelse, at man skal være fundet skyldig i en

forbrydelse mod statens sikkerhed eller være blevet

idømt fængselsstraf i minimum 5 år.

Det er altså ikke nok, at de pågældende vurderes at kun-

ne være til fare for landets sikkerhed.

[Regeringens syn på Statsløsekonventionen]

Regeringen ønsker ikke, at statsløse personer, som af

PET vurderes at kunne være til fare for landets sikker-

hed, skal tildeles dansk statsborgerskab, fordi de har et

konventionsmæssigt krav herpå.

Det er derfor regeringens holdning, at der er behov for at

modernisere Statsløsekonventionen i forhold til tildeling

af statsborgerskab til personer, som kan være til fare for

landets sikkerhed.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i regeringen arbej-

der på at finde en måde at håndtere den her udfordring

med Statsløsekonventionen på.

Som jeg har sagt tidligere, har vi i den forbindelse haft

brug for at konsultere andre lande for at høre, hvordan de

forholder sig til problemstillingen. Helt konkret har vi

hørt 9 lande henover sommeren.

Af hensyn til mine kolleger rundt omkring kan jeg ikke

komme nærmere ind på disse konsultationer.

På baggrund af de her konsultationer med de andre lande

arbejder vi på, hvordan vi løser udfordringen med Stats-

løsekonventionen, og hvordan vi bedst håndterer det i

forhold til FN systemet.

Det er et problem, som vi tager meget alvorligt, og det

skal løses.

[Afslutning]

Lad mig slutte af med at sige, at arbejdet med at sikre

den rette balance mellem beskyttelsen af menneskeret-

tighederne og vores mulighed for at bestemme, hvordan

vi vil indrette vores samfund, er øverst på dagsordenen

for regeringen.

Det er ikke nogen let opgave, vi har påtaget os, men re-

geringen vil give det et reelt forsøg og tror på, at det kan

lykkes. Og vi er allerede godt i gang.

Tak for ordet.