UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 10/11-16 om regeringens syn på en række konventione, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, justitsministeren og udenrigsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Udenrigsministeriet

Til:

Fra:

Udenrigsministeren

JTFM

J.nr.:

Dato:

2016-44414

8. november 2016

Emne: Samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 10. november 2016: ”Hvad

er regeringens syn på følgende konventioner: Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og Konventionen til

begrænsning af statsløshed?”

Jeg vil gerne starte med at takke spørgeren for at sætte fokus på et emne, som

regeringen også selv har sat på dagsordenen. Nemlig hvordan vi som samfund

skal forholde os til vores internationale forpligtelser.

Jeg vil indledningsvist benytte lejligheden til kort at redegøre for regeringens

generelle syn på vores internationale forpligtelser. Derefter vil jeg give ordet

videre til justitsministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

med henblik på en besvarelse af spørgsmålet om de tre konkrete konventioner.

I Danmark har vi i årtier kæmpet for at etablere en stærk international retsorden,

blandt andet ved skabe fælles internationale spilleregler i en række forskellige

konventioner og ved at bygge stadigt mere robuste internationale

organisationer. Og som en særskilt politisk prioritet for skiftende danske

regeringer har Danmark været et foregangsland i indsatsen for at sikre respekt

for menneskerettighederne – både internationalt og herhjemme.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra det åbent samråd den 10/11-16 om regeringens syn på en række konventione, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, justitsministeren og udenrigsministeren

Jeg er stolt af den indsats, som Danmark i dag gør internationalt. Vi løfter

kvinder ud af undertrykkelse og ind på arbejdsmarkedet gennem en stærk

ligestillingsdagsorden. Vi er med til at bekæmpe tortur og seksuelle overgreb.

Og vi arbejder målrettet for at forbedre justitsvæsnet i en række lande til glæde

for både de enkelte borgere og for erhvervslivet. Og der er mange andre

eksempler på Danmarks målrettede indsats på menneskerettighedsområdet. Vi

viser en bedre vej.

Men vi gør det ikke kun for andres skyld.

Som et lille land med en åben økonomi har Danmark en åbenlys interesse i

understøtte og udvikle en stærk international retsorden for at påvirke vores

omverden i en fredelig, stabil og demokratisk retning.

International retsorden, fred og stabilitet er forudsætninger, hvis vi ønsker at

forhindre flygtningestrømme, at sikre dansk vækst og beskæftigelse gennem

adgang til åbne og korruptionsfri eksportmarkeder, at bekæmpe international

terrorisme, og at sikre en bæredygtig udvikling i verden.

Samtidig har vi en selvstændig interesse i tydeligt at demonstrere, at vi i

Danmark er et retssamfund. Som man kan stole på. Som har et klart værdisæt,

og som aktivt arbejder for at fremme den internationale retsorden.

Det gør Danmark mere attraktiv som samarbejdsparter udadtil. Og det giver

befolkningen i Danmark en tryghed og en forudsigelighed, som i flere tilfælde

går videre end national lovgivning.

Men det er samtidig vigtigt at understrege, at folkeretten kan tolkes og

praktiseres på en måde, som man kan være enig eller uenig i. Og som man

bestemt ikke skal vige tilbage fra at diskutere.

Påvirkning gennem dialog er i sådanne tilfælde et nøgleord. Alle de

konventioner, som spørgeren har spurgt ind til, overvåges af internationale

organisationer, hvor alle statsparter kan bringe deres synspunkter til bordet. I

formaliserede og seriøse rammer, hvor man kan lytte til og udfordre hinandens

synspunkter.

Det er efter regeringens opfattelse vigtigt at anerkende de fastlagte rammer for

at drøfte og finde fælles løsninger på de udfordringer, det enkelte land oplever

med konventionerne.

Men det kommer næppe som en overraskelse, at denne regering ser en

udfordring i den måde, som nogle af vores internationale forpligtelser har

udviklet sig på. Navnlig når anvendelsen går videre end det, der oprindeligt var

intentionen bag samarbejdet, eller når konventionerne ikke tager højde for

udviklingen af rammevilkårene i den verden, som vi lever i idag.

Som statsministeren gav udtryk for i sin åbningstale til Folketinget, ønsker

regeringen eksempelvis at føre en konsekvent udlændingepolitik for at skabe et

stærkere Danmark, og vi ønsker i den forbindelse at se nærmere på de dele af

den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor fortolkningen er gået for

langt.

Det er en politik, vi er blevet valgt til at føre, og den politik vil vi naturligvis

kæmpe for både herhjemme og internationalt. Derfor har vi sat Danmarks

internationale forpligtelser på dagsordenen, blandt andet i forbindelse med

vores kommende formandskab for Europarådets ministerkomité.

Og med de ord vil jeg give ordet til justitsministeren, som vil uddybe

regeringens syn på netop den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tak.