Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1699759_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 176 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 176:
Det fremgår af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 308 (2012-13), at danske
myndigheder i marts 2013 på politistationen i Hørsholm arrangerede fremstilling
af et antal afviste asylansøgere for en afghansk delegation med henblik på at sikre
Afghanistans tilbagetagelse af de pågældende. Det fremgår af svaret på UUI alm.
del - spørgsmål nr. 35, at der i 2016 normalt ikke på forhånd foreligger en
indrejsetilladelse til afviste asylansøgere, der tvangsmæssigt udsendes til
Afghanistan, men at politiet foretager en grænsefremstilling af de pågældende.
Ministeren bedes oplyse, hvad der er baggrunden for, at politiet ikke, som det var
tilfældet i 2013, ved en fremstilling for afghanske myndigheder inden afrejsen fra
Danmark søger at opnå en accept af den afviste asylansøgers indrejse?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
indhentet bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
"Rigspolitiet kan oplyse, at Danmark frem til udgangen af 2014 havde
en aftale om identifikation af formodede afghanske statsborgere med
en identifikationsenhed – IDCU (Identity and Document Checking
Unit) – der er placeret i det afghanske indenrigsministerium. Det var
således denne enhed, der i marts 2013 besøgte Danmark med
henblik på identifikation af et antal formodede afghanere på
politistationen i Hørsholm.
Danmark har ikke efterfølgende fornyet aftalen med IDCU, hvorfor de
såkaldte grænsefremstillinger, som beskrevet i udlændinge-,
integrations, og boligministerens besvarelse af 7. november 2016 af
spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget, i stedet anvendes.
8. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13409
152486
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om procedure for afviste asylansøgere, jf. svar på UUI alm. del - spm. 308 (2012-13), og svar på UUI alm. del - spm. 35, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det bemærkes, at det forhold, at IDCU forud for en udsendelse til
Afghanistan bekræftede en udlændings identitet, ikke nødvendigvis
medførte, at myndighederne i Afghanistan accepterede den
pågældendes indrejse i landet. Det bemærkes endvidere, at de fire
udlændinge, der blev udsendt med chartret fly den 13.-14.
september 2016 alle blev identificeret som afghanere i Kabul
lufthavn."
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2