UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL

Hvornår:

Den 29.september. Kl. 10.00-10.45

DET TALTE ORD GÆLDER

9. august 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 9109

110351

Tekst:

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en

forudsætning for vækst og udvikling.

Derfor er det positivt, at et rekordstort antal unge i år er

kommet ind på en videregående uddannelse. Mere end

65.000 unge blev i slutningen af juli tilbudt en studie-

plads.

Det store optag i år på de videregående uddannelser lig-

ger i forlængelse af lige så store optag i de foregående år.

Antallet af videregående studiepladser er således steget i

løbet af de sidste 10 år (fra 2005 til 2015) med omkring

77.000 pladser. Der er i dag knap 270.000 videregående

studiepladser.

I samme periode er antallet af studieboliger øget med

omkring 13.000 boliger. En væsentlig del af de nye boli-

ger er offentligt støttede ungdomsboliger. I perioden

2006-2015 er der bygget cirka 10.000 støttede ungdoms-

boliger.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Hvor der for 10 år siden var 3,4 studiepladser pr. studie-

bolig er der i dag 3,9 studiepladser pr. studiebolig.

Ved vurderingen af disse tal, skal man være opmærksom

på, at de fleste studerende finder bolig på det øvrige bo-

ligmarked. Det er således ikke hensigten, at alle stude-

rende skal bo i en ungdomsbolig. Det kommer jeg tilbage

til.

Der er en tendens til, at de største byer trækker uddannel-

sesinstitutioner, arbejdspladser og kulturliv til og derfor

også i stigende grad trækker i de unge.

Langt de fleste af de nye studiepladser, cirka 70.000, fin-

der vi da også i de 7 største uddannelsesbyer. I disse byer

er antallet af studieboliger steget med godt 9.000 nye

studieboliger, hvoraf knap 8.000 er støttede ungdomsbo-

liger.

Det gælder især København. Den største uddannelsesby

virker som en magnet på de unge.

København skiller sig markant ud fra de øvrige kommu-

ner. København huser nemlig næsten lige så mange stu-

derende, som byen har studiepladser. Sådan er det ikke

helt i de øvrige uddannelsesbyer.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Når så mange unge flytter til de største uddannelsesbyer,

betyder det naturligvis, at der kommer pres på boligmar-

kedet. Navnlig omkring studiestart.

skal

være opmærksomme på boligsituationen for de

studerende, der flytter til uddannelsesbyerne. Og det

vi!

Både regeringen, kommunerne og markedet har reageret

for at imødekomme efterspørgslen på studieboliger. Men

inden jeg fortæller hvordan, vil jeg spagfærdigt påpege,

at der også er noget, der hedder personligt ansvar.

Mange uddannelser findes over hele landet, og mange

uddannelsesbyer har et bredt udvalg af studieretninger.

Derfor kan studiesøgende med fordel orientere sig brede-

re geografisk, når de søger ind på en videregående ud-

dannelse.

For det første kan der være bedre mulighed for at blive

optaget i de mindre uddannelsesbyer, da adgangskvotien-

ten ofte er lavere end i de store uddannelsesbyer.

For det andet er der i de mindre uddannelsesbyer som

regel bedre mulighed for at få sig en studiebolig, der bå-

de er attraktiv og til at betale.

Samtidig vil jeg slå fast, at etableringen af ungdomsboli-

ger kun er en del af svaret på de studerendes boligbehov.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

De øvrige dele af boligmarkedet spiller også en stor rol-

le.

Tal viser nemlig, at vores studerende er rigtig gode til at

udnytte alle typer boliger på markedet. Det gælder bl.a.

ejerboliger, andelsboliger, private udlejningsboliger og

almene familieboliger.

Vi har et varieret boligmarked, hvor mere end ¾ af de

studerende finder en anden type bolig end en ungdoms-

bolig.

Det kan være et argument for at bygge flere ungdomsbo-

liger til studerende. Sådan ser jeg det til dels.

Men det er også vigtigt at slå fast, at de studerende tilsy-

neladende ikke ser ungdomsboligen som en permanent

boligløsning under hele deres studietid.

Generelt bor de studerende kun kortere tid i en ung-

domsbolig under studierne – typisk 2 år. Herefter rykker

de gerne videre til en mere permanent bolig.

Lad mig dog slå fast: Regeringen lægger stor vægt på, at

der er gode rammer for et udbytterigt studieliv. Som stu-

derende skal man have et passende sted at bo og til en

rimelig og fair husleje.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Grundlæggende er det kommunerne, der har ansvaret for

den lokale boligforsyning, og regeringen der sikrer ram-

mebetingelserne.

Vi har i regeringen taget flere initiativer til at forbedre

rammebetingelserne og hjælpe kommunerne med at få

styr på boligsituationen for de studerende.

For det første har vi nedsat den kommunale grundkapital

til opførelse af almene boliger til 10 pct. i de kommende

år og frem til udgangen af 2018. Det er et effektivt red-

skab, som vi ved virker.

Al erfaring viser, at grundkapitalens størrelse betyder

meget for omfanget af støttet byggeri. Der bliver ganske

enkelt opført mere støttet byggeri i de år, hvor Folketin-

get har fastsat en relativt lav grundkapital.

Fra 2013 og frem til 2015, hvor grundkapitalen har været

nedsat fra 14 til 10 pct., er der i gennemsnit givet tilsagn

til over 1.000 ungdomsboliger årligt.

Nedsættelse af grundkapitalen gør det nemlig billigere

for kommunerne at give tilsagn til at etablere almene bo-

liger og herunder også ungdomsboliger.

Vi forventer flere tilsagn i de kommende år.

Lad mig her nævne, at der i Københavns Kommune net-

op er indgået et budgetforlig for 2017, hvor der sættes

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

næsten 82 mio.kr. af til at bygge 500 nye ungdomsboli-

ger om året i de næste fire år. Desuden forventes det, at

der inden for 3-4 år er 2.200 almene ungdomsboliger, der

kan tages i brug.

Samtidig har Københavns Kommune en målsætning, der

lyder, at der frem til 2027 skal etableres 6.000 ungdoms-

boliger.

I Aarhus er der også en række ungdomsboliger og stu-

dieegnede boliger på vej. Konkret er der 512 ungdoms-

boliger under opførelse, og kommunen er i dialog med

boligorganisationer om opførelse af yderligere 2.900

ungdomsboliger.

I Aalborg er der siden 2010 bygget godt 4.000 ungdoms-

boliger, og i Odense 777 boliger. I Odense er der i øvrigt

ved studiestart 3.900 boliger dedikeret til nye studerende.

Det omfatter både almene ungdomsboliger, selvejende

kollegier og støttede private ungdomsboliger.

For det andet har vi aftalt at modernisere planloven. Før

sommerferien blev regeringen sammen med S, DF og de

konservative enige om en ny og ambitiøs planlov.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Planloven skal fortsat gøre det muligt for kommunerne at

bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen skal være al-

mene boliger.

Med planlovsaftalen bliver det desuden muligt at etablere

midlertidige studieboliger i områder, hvor der endnu ikke

er en realiseret lokalplan.

For det tredje har regeringen iværksat en række andre

løsninger på de unge studerendes boligproblem.

Der er afsat 640 mio. kr. til opførelse af små, billige bo-

liger til flygtninge. Men kommunerne må gerne anvise

dem til studerende.

Herudover har regeringen taget initiativ til at forbedre

mulighederne for at etablere bofællesskaber i almene fa-

milieboliger.

Kravet til antallet af værelser i bofællesskaber er blevet

lempet, så helt ned til 2 personer kan dele en almen fami-

liebolig. Det forbedrer mulighederne for, at flere stude-

rende kan bo sammen og deles om huslejen.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endelig har regeringen i 2015 og 2016 uddelt 25 mio.kr.

til ommærkningsbidrag i de største uddannelsesbyer.

Bidraget går til at holde lejen nede i mindre ældre- og

familieboliger, som så i op til en 10-årig periode kan le-

jes ud til studerende. Vi har skabt 253 nye ungdomsboli-

ger på den måde.

Vi får også hjælp fra ’markedet’. Vi kan konstatere en

stigende interesse for at opføre private kollegie- eller

ungdomsboligbyggerier.

Specielt i København ser vi, at pensionskasser og andre

private investorer opfører boliger til unge studerende. I

København er der taget godt 1.100 private ustøttede ung-

domsboliger i brug siden 2012, og yderligere 1.600 boli-

ger er på vej.

I de tre andre store uddannelsesbyer ser problemet ud til

at kunne håndteres af kommunen. I Aarhus er der en stu-

dieboliggaranti, mens Aalborg og Odense har en-tag-

over-hovedet-garanti for nye studerende.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mangel på studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jeg er meget glad for, at vores store uddannelsesbyer re-

agerer aktivt på udfordringerne med at sikre tilstrække-

ligt med studieboliger til de unge.

Kommunerne handler ansvarligt på det stigende antal

studerende. Fra 2011 til 2015 blev der på landsplan etab-

leret 6.000 nye almene ungdomsboliger.

Landets kommuner tager tydeligvis ansvar. De følger

godt op på de udfordringer, som det stigende antal stude-

rende giver.

Så der er god grund til at forvente, at kommunerne også

fremover vil sikre en god sammenhæng mellem antallet

af studiepladser og boliger.

Skulle der igen komme udsigt til større boligmangel for

studerende – til trods for regeringens mange initiativer

og til trods for kommunernes og markedets sunde reakti-

on – vil regeringen naturligvis overveje, hvad der kan

gøres for at forbedre rammebetingelserne yderligere.