UUI, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 145: Spm. om oversendelse af de mundtlige eller skriftlige bemærkninger som Justitsministeriet eller andre ministerier havde til lovforslag L 2, 2014-15 (2. samling) m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

4’ST

Haster Opdatering af notat med juridisk vurdering af mulig

integrationsydelse

05-12-2016

Sagsnc 2016.7960

Anna Sofie

Sarensen

CAL

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

ldcntiflkationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vcdlagte dokumenter

Dokumenter

uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udsbevet

29-06.2015

Vibe Westh

([email protected])

Anna Sofie Sørensen

(Sagsbehandler,

CAL); Susanne Christensen

(Sagsbehandler. CAL)

Haster. Opdatering af notat med juridisk vurdering af mulig

integrationsydelse

1226481

2016.

7960

Anna Sofie Sørensen

VS Haster- Opdatering af notat med juridisk vurdering af mulig

integrationsydelse

05-12.2016

UUI, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 145: Spm. om oversendelse af de mundtlige eller skriftlige bemærkninger som Justitsministeriet eller andre ministerier havde til lovforslag L 2, 2014-15 (2. samling) m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren

--AKT 1226481

—

BILAG i

[VS Haster Opdatering af notat med juridisk vurdering at mulig integratiansydelse j

Begrundelse:

23, stk.

i, nr. 1,

Fra: Mari Louise Bro Larsen

Sendt: 29. juni 2015 15:33

Til: Thomas Klyver

Cc: Vibe Westh; Kathrine Storm Waage

Emne: SV: Haster Opdatering at notat med juridisk vurdering at mulig integrationsydelse

Begrundelse:

24, stk. 1, nr. 2,

Kære Thomas

Socialministeriet har bidraget med bemærkninger angâende deres område.

Med venlig hilsen

Mari Louise Bro Larsen

Specialkonsulent

Center for Arbejdsliv

Tlf.

445

7220 5055

6-mail: [email protected]

T1 C4.

.j.

‘

BeskæftigesesminlsterIet

Ved Stranden B 1061 l(obenhavn K

Tlf, +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-maiI: bm bmdk

Hjemmeside:

www

bm.dk

The

Ministry c

Employment

Ved Stranden B 1061 København K

Tlf.: +4S 7220 5000

Fax: +45 3314 3106

Secure e-maFl. [email protected]

Website www.bm.dk

Begrundelse:

24,

stk. 1, nr. 2

Fra:

Mari Louise Bro

Larsen (meilzo:mlomd.]

Sendt: 29.

juni 2015 09:57

Til: Hanne Stig

Andersen

flis3sfnik); Thomas Klyver

Cc: Vibe Westh; Andrew Criditon

Emne: Haster Opdatering at notat med juridisk vurdering af mulig integraUonsydelse

Begrundelse:

24,

stk.

nr. 2,

Kære alle

Med venlig hilsen

Mari Louise Bro Larsen

Specialkonsulent

Center for Arbejdsiiv

Tit. +45 7220 5055

E-mail: [email protected]

kæftlgeisesmIrltehet

Ved Slranden 8 1061 København l

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-mail: m@bm,dk

Hjemmeside: wwbrn.dk

The MinIsIry of Ernpoymen1

Ved Slranden 8 106k Kbenha’n K

Tlf.: ±45 7220 5000

+45 3314

3108

Seure e-mail bmbrndk

Website

wwwbrndk

(;)

Kvalitetstjek af STAR’s

udkast

til udmøntningsnotat juridiske

vurderinger

05-72-2016

S0sn 2016- 7954

CAP

Kristkie Svendsen

Brcvdalo

AIender

Modtagere

Akttitcl

Aktnummer

tdentifikationsnummer

Versionsnummcr

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

24-I 1-2016

Kristine

Svendsen (Sagsbehandler, CA?) Sendt [email protected]

Kristine

Svendsen (Sagsbehandler, CA?)

Kvalitetsijek af

STAR’s

udkast

lii udmontnüigsnotat -juridiske

vurderinger

1225757

2016 -7954

Kristine

Svendsen

VS Hurtig kvaliietstjek af udmantningsnotat juridiske

vurderinger

SamtcL vurdering af mulig integrationsydetsc_290615.uden

rettelser

udmntningsnotat integration in11ow290620 1511 10 skrivebord

Dokumenter uden

PDF-version

(ikke

vedlagt)

Udskrevet

05.12-2016

ÂKT 1225757

—

BILAG 1

—

[VS Hurtig kvalitetstjek af udmontningsnctat juridiske vurder:nger]

Begrundelse:

stk. 1, nr. 1,

23,

Begrundelse:

stk. 1, nr.1,

23,

Begrundelse:

stk. 1, nr. 1,

24,

Begrundelse:

24,

stk. 1,

—ÄKT 1225757— BIL,G 2

—[

Samlet vurderirq

afrnul g :ntegraUonsydse 29C6i5 uden rettelser

Ju5titsmtrtisteflet

Beskæfdgelsesministeriet

Social og Indenngsministenet

llimstenet for udlændinge, integration og bolig

Begrundelse:

stk.

23,

stk. 1, nr. i

29, stk. i, i. pkt.

§29, stk.

i, 2.

pkt.

Juridisk vurdering af mulig integrationsydelse med tillæg/bonus

for dansk

Indledning

29.

juni

2015

Et forslag om en mulig integrationsydelse med tillæg/bonus for dansk vurderes i

forhold dl dansk lovgivning og internationale forpligtelser med bidrag fra Be

skæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet. Der

henvises dl notat af 27.

juni

2015 Mulig integradonsydehe med tillæg/bonus for

dansk.

Fotskelsbehandllngstoven

Dec er udgangspunktet efter forskeisbehandlingsloven, at der ikke må ske for

skelsbehandling pa grund afbl.a. etmcitet, race, hudfarve eller national oprindel

se på arbejdsmarkedet. Lovens primære malgnippc er arbejdsgivere og lonmod

tagere.

Direkte og indirekte forskelsbehandling

Bade direkte og indirekte forskelsbehandling er ulovligt. Ved direkte forskelsbe

handling er en beskyttet person blevet behandlet ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende stwation. Indirekte forskelsbe

handling foreligger når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyne

ladende er neutral, vil stille personer omfattet af forskelsbehandlingsloven ringe

re end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller

praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og

midlerne

dl at opfylde det er

hensigtsmæssige og nodvendige.

Forskeisbehandlingsloven ang?ir primært tonnet beskæftigelse. Loven implemen

terer blandt andet direkuvet om ligebehandling med hensyn dl beskæftigelse og

erhverv, 2000/78/EF af 27. november 2000—

også

kaldet beskæftigelsesdirekd

vet.

Det folger af beskæfdgelsesdirektiv artikel 3, stk. 3, at reglerne

ikke

omfatter

udbetalinger af enhver

art

fra offentlige eller lignede ordninger, herunder offent

lige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Beskæftigelsesdirektivet skal ikke anvendes på ordninger for social sikring og

social

beskyttelse, hvis ydehernc i ordningen

ikke

er sidestiulet med Ion.

Lovens anvendelsesområde

.,..-vejelser I f,

Grundloven

rntegrationsydel

Grundlovens 75, stk. 2, tndebærer, at det påhviler staten at sikre et eksistens-

minimum for personer, der opholder sig mere end rent

midlertidigt

i Danmark,

Side 2 sf5

og hvis forsorgelse ikke påvirker andre. Borgerne kan ved domstolene

om kravet er opfyldt.

provet,

Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (srarthjælpsdommen) fastslået, at

starthjælpsordningen, som blev indført i 2002 og afskaffet i 2011, ikke var i strid

med grundlovens

75, stk. 2, om retten dl forsorgelse fra det offentlige. Høje

steret udtalte i sagen, at der ikke var grundlag for at fastslå, ar sagsogeren, der

havde opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ikke modtog hjælp fra det

offentlige i overensstemmelse med grundlovens

75, stk. 2.

Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)

Den Europæiske Menneskercttighedskonventions (EMRK) artikel 14 om be

skyttelse mod diskrimination finder anvendelse på ydelser som starthjælp mv.,

idet sådanne ydelser

faldet

inden for artikel I i Ytllægsprotokol I om ejendoms

retten. Dette blev bl.a. fastslået i starthjælpsdommen.

Det kan udledes afMenneskerctdghcdsdomstolens praksis, at en forskelsbe

handling anses søm diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og

relevante forskelle (saglighed), dvs, hvis den ikke forfolger et legitimt formål, og

hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål,

der soges realiseret (propordonalitet).

Dec bemærkes i den forbindelse, ar Menneskcrctdghcdsdomstolen har fastslået,

at statcrnc når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssi

ge forhold har en bred skonsmargin med hensyn dl, hvilke forskelle der kan

forskelsbehandles på baggrund af,

jf.

bl.a. Stec m.fi. mod Storbritannien, dom fra

2006.

—

I starthjælpsdommen anførte Højesteret, at såvel udlændinge som danske stats

borgere var omfattet af ordningen, hvorfor der ikke var tale om direkte diskri

mination på grundlag af nadonalitet.

Hojesterer overvejede også, om der var tale om indirekte diskrimination, men

fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at starthjælpsordningen indebar

en indirekte forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med

artikel Ii tiliægsprotokol 1. Højesteret anførte i den forbindelse bl.a., at en indi

rekte forskelsbehandling ligesom en direkte forskelsbehandling ikke er i strid

med artikel 14, hvis den er sagligt begrundet og proportional. Hojesteret henvi

ste dl, at formålet med at yde en begrænset bistand i form af starthjælpen bLa.

var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsorgelse og for udlændinges

vedkommende at styrke deres samlede integration i det danske samfund.

—

Højesteret anførte endvidere, at et skatte finansieret velfærdssystem nodvendigvis

må indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i

betragtning dl de ydelser, som stilles dl rådighed, og at det i denne forbindelse

må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad

enten denne er dansk scatsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Dan-

mark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistands-

Side3af5

ydelse

fra

det offentlige. Hojesteret fastslog, at dette m gælde, selv om et sâdant

krav efter sin natur ï hojere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere.

Integrationsydelsesordningen vil være omfattet af artikel I i Tillægsprotokol I til

EMRK og dermed ogsâ EMRK artikel 14 om beskyttelse mod diskrimination.

Lov om etnisk Ilgebehandllng (LBK nr. 436

16.

maj 2012)

Lov om etnisk ligebebandling gennemfører EU’s direktiv om

etnisk ligebehand

ting. Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 19, hvoraf fremgår, at EU kan træffe

hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling pà grund af

bl.a. race og etnisk oprindelse. Lov om etnisk hgebehandling skal således læses i

lyset af den EU-retlige kontekst og bt.a. det EU-retlige forbud mod forskeisbe

Side4af5

handling

på grund af race og etnicitet i EU’s charter om grundlæggende ret

dgheder artikel 21.

Lov om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af en per

sons race eller etniske oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund

af race og etnicitet gælder

alle,

og saledes også ulovlig forskelsbehandling af tred

jelandsstatsborgere (sl).

Forbuddet gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angâr social

beskyttelse, herunder social sikring og sundbedspleje, sociale goder, uddannelse,

samt adgang til og levering af varer eller tjenesteydelser, herunder bolig, der er

tilgængelig for offentligheden (Ç 2). Forbuddet skal sàledes også iagttages, når

der fastsættes regler om retten dl kontanthjælp eller anden forsorgelsesydelse.

Det er væsentlig at bemærke, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af

race og etnicitet gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling

(

3). Det er

derfor relevant at sikre, at en regel ikke kun efter sin ordlyd, men også i praksis

ikke stiller bestemte etn.iske grupper ringere end andre borgere.

Det frerng?tr af forslaget, at optjening af ret dl tiulæggene

skal

gælde alle personer

omfattet af forslaget om en nyintegrationsydelse, dvs. båd9

Side 5 af 5

Notat med vurdering af nye regler om starthjælp og integration

forsketsbehandlingslovenlBM

05-12-2016

Sa9sni

2016-7960

CA!.

Anna Sofie

Sørensen

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akititel

Aktnummer

25-06-2015

Vibe Westh ([email protected])

Anna Sofie

Sorensen

fSagsbehandler, CAL); Susanne Ctuistenscn

(Sagsbehandler, CAL)

Notat med vurdering

at nye reglcr om

starthjælp

integration

forskekbchandlingslovcnfBM

ldentiflkationsnummer

Versionsnummer

Sagsnuiraner

1226506

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

2016-

7960

Anna

Sofie Sorensen

VS If

aster

Bestilling at

notat med vurdering

nye

regler om

starthjælp

integration

Vurdering at

nyt

integrationsudspil på bcskæfligclscsomrdet og forbud

mod

forskelsbehandling pga et.nicitet

Dokumenter uden PDF-version

(ikke vedlagt)

Udskrcvct

05-12-2016

AKT 1226506

—

BILAG i

—

[VS Haster Bestilling af notat med vurdering af nye regler om starthjælp og integration]

—

Begrundelse:

23, stk. 1, nr.1

Begrundelse:

23,

stk.

nr.

Fra: Man Louise Bro Larsen

Begrundelse:

24, stk. 1,

28, stk. 1,

Sendt: 22. juni 2015 17:12

flI: Anne Berg Mansfeld-Giese

Cc: Vibe Westh; Andrew Crichton; Kathrine Storm Waage; Rikke Nørregaard; Lotte Horsholt; Emilie Suldrup Wolf

Emne: Haster Bestilling af notat

med

vurdering af nye regler om starthjælp og integration

Kære Anne

no.

integration---oplg-fr-Venstre---december-2o14.pdf

Det fremgår af Venstres integrationsudspil, at de ønsker at lave en ny ydelsesmodel, hvor den enkelte kan stige i ydelse

fra SU-niveau (ca. halvdelen af kontanthjælpen i dag) til kontanthjælpsniveau, hvis de består fire trin i vilkårlig rækkefølge:

•

Bestået prøve i dansk

Bestået prøve om viden om danske samfundsforhold

Deltaget i samfundslivet i 6 mdr.

Haft ordinært job eller uddannelse i 6 mdr.

Mari Louise Bro Larsen

Specialkonsulent

Center for Arbejdsliv

Tlf. +45 7220 5055

E-mail: mlltbmdk

Ti C4.

6eskæft gtlsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 KDbenhavn 1<

Tlf.: +45 7220 5000

Fax: +45 3314 3108

Sikker e-mell: [email protected]

Hjemmeslde: www,brn,dk

The

.llni5try

of Employment

Ved Stranden 8

1061 (obenbavn K

Tlf. +45 7220 5000

Fax +45 33t4 3108

Secure e-mai. bmDm tik

Website: www,brn tik

AKT 1226506

—

BILAG

—

[Vurdering at nyt integraticrsudpil pâ beskæ[tigelsesomrdet og forbud mod forskel.

-J

NOTAT

4P4,

24 juni 2015

Vurdering af

nyt

integrationsudspïl på beskæftigel

sesområdet og forbud mod forskelsbehandling pga.

etnicitet

I nr

CAL

Begrundelse:

23, stk.

1, nr. i

Forskelsbehandlingsloven

Det er udgangspunktet efter forskelsbehandlingsloven, at der ikke må ske forskels

behandling på grund af bLa. etnicitet, race, hudfarve eller national oprindelse på

arbejdsmarkedet. Lovens primære målgruppe er arbejdsgivere og lønmodtagere.

Direkte

indirekte

forskelsbehandling

Både direkte og indirekte forskelsbehandling er ulovligt. Ved direkte forskelsbe

handling er en beskyttet person blevet behandlet ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbe

handling foreligger når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsynela

dende er neutral, vil stille personer omfattet af forskelsbehandlingsloven ringere

end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller

praksis er objektivt begrundet

et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er

hensigtsmæssige og nodvendige.

Lovens anvende!sesomrâde

Forskelsbehandlingsloven angår primært lønnet beskæftigelse. Loven implemente

ret blandt andet direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og er

hverv, 2000/78/EF af 27. november 2000 også kaldet beskæftigelsesdirektivet.

Det følger af det bagvedliggende direktivs artikel

stk.

at reglerne ikke omfatter

udbetalinger af enhver art

fra

offentlige eller lignede ordninger, herunder offentlige

ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger. Beskæf

tigelsesdirektiv skal ikke anvendes

på ordninger for social

telse, hvis

“rne

i c

“en ikke er sidestillet med løn.

“

gennemførelse af princippet om ligebehandLing af alle uanset race eller etnisk op

rindelse, 2000/43/EF af 29. juni 2000. Bestemmelserne i dette direktiv er også im

plementeret

lov om etnisk ligebehandling (LBK nr. 438 af 16. maj 2012). Loven

har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle

uanset race og etnisk oprindelse. Forbuddet

loven angår al offentlig og privat

virksomhed og loven hat et bredt anvendelsesområde. Både direkte og indirekte

forskelsbehandling forbydes i loven efter de samme principper som i forskelsbe

handlingsloven.

Lov om etnisk ligebehandling hører ressortmæssigt under MBLLS.

Forskeisbehandlingsloven

implementerer desuden også regler fra direktivet om

3A.

—

STAR’s svar på kvalitetstjek afudmøntningsnotat: “juridiske vurderinger”

05-12.2016

Saçsnr.

2016- 7953

CAP

Kristine

Svendsen

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummcr

ldentifikationsnummer

Versiansnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vcdlagte dokumenter

Dokumenter uden FDF-version

(ikke

vedlagt)

Udskrevet

30-06-2015

Lotte Horsholt

fSagsbehandler, CA?) Sendt [email protected]

Kristine Svendsen (Sagsbehandlet, CA?)

STAR’S svar på kvalitetstjek afudnwntningsnota1 ‘juridiske

vurderinger”

1227212

2016- 7954

Kristine

Svendsen

VS Hurtig halitetsijek atudmontningsnotat juridiske vurderinger

udrnontningsnotat integration inflow_29062015_2 145

05-12-2016

AKT 1227212

—

BILAG

i --[VS Hurtig kvalitetstjek af udmontningsnotat juridiske vurderinger

—

E•iundeIse:

23, stk. 1, nr. i

Begrundelse:

24, stk. 1, nr. I

Beg rundelse:

24, stk. I, nr. 1,

Begrundelse:

24, stk.

7, nr. i

Begrundelse:

24,

stk. 1, nr. 1,

Dublet

--AKT 1227212

—

BILAG 2 --[udmøntningsnotat integration infow_29062015_2145]

—

Begrundelse:

23, stk.

29, stk.

1, nr. 1,

1, 1. pkt.

1, 2. pkt.

27 juni2015

Udmøntningsnotat til indførelse af integrationsydelse

og dansktillæg

Ny integrationsydelse

Der er taget beslutning om at der skal indføres en ny integrationsydelse. Integrati

onsydelsen bygger på principperne fra starthjætpen og introduktionsydelsen (2002.

2011), der blev Introduceret som “et optjeningsprincip for ret til Md kontant-

hjælp”.

De personer, der ikke opfyldte optjeningsbetingelserne for kontanthjælp, kunne

modtage introduktionsydelse eller stanhjælp. Reglerne for introduklionsydelsen

fremgik afintegrationsloven og omfattede en nærmere afgrænset målgruppe af ud

lændinge i op til

tre

år (integrationsprogrammet), mens reglerne for starthjælp

fremgik af lov om aktiv socialpolitik og omfattede alle øvrige personer, der ikke

opfyldte opholdsbetingelsen om 7 års ophold her i riget, herunder en del danske

statsborgere og introduklionsydelsesmodtagere efter tre år.

Et optjeningsprincip indebærer, at opholdstid har indflydelse på ydelsens størrelset.

Hermed er der neuttalitet i forhold tit udlændinge og danskere, hvilket var afgøren

de, da optjening af en ydelse på baggrund af et sagligt kriterium er i overensstem

melse med ligebehandlingsprincippet i dansk ret og Danmarks internationale for.

pligtetser, først og fremmest

flygtningekonventionen. Det bemærkes, at det valgte princip ikke er et optjenings

princip i klassisk forstand, men nærmere en venteperiode, for ansøgeren får ret til

kontanthjælp.

Om optjeningsprincippet i forbindetse med starthjælp udtaler Hø

jesteret i

dom

af IS.

februar

2012 (sag 15912009), side 7: “Et skattefinansieret velfærdssy

stern må nødvendigvis indeholde kriterier for afgrænsning af den

personkreds, der kan

komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed

Det må i denne forbindel

se anses

for

sagligt at anvende et opljeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne

er dansk statsborger eller udlænding,

skal

have opholdt sig i

Danmark

i en vis

periode,

den pågældende kan modtage den hojeste bistandsydelse

fra

det oflèntlige.”

‘

Model for udmøntning af en fly integrationsydelse

1. Navnet

Venstre gav i sit udspil til asylreform under valgkampen udtryk for at ville indføre

en integrationsydelse med det formål at lave “straksopbremsning” af flygtninge-

strømmen.

Det er dermed begrebet “integrationsydelse”, der er anvendt i det udarbejdede ud

kast til lovforslag. Integrationsydelse dækker både personer, der er omfattet at in

tegrationsprogrammet, og personer, der er omfattet af den almindelige beskæftiget

sesindsats, men som ikke opf’lder betingelsen om 7 års lovligt ophold her i riget,

jf.

nedenfor.

2. Målgrnppen

Den tidLigere ordning omfattede per5oner, der ikke har opholdt sig her i riget i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

I det udarbejdede udkast til lovforslag er der tilsvarende foreslået et krav på 7 ud af

8 års ophold i riget (ikke Danmark).

Det bemærkes, at der parallelt med indførelsen afintroduktionsydelse/starthjælp

blev justereUstrammet i betingelserne for tidsubegrænset ophold, så det tilsvarende

blev fastsat til tidligst efter 7 år. Efterfolgende blev denne parallelitet til regelsæftet

for starthjælp/introduktionsydelse dog ændret, da 7 års kravet blev afskaffet af VK-

regeringen i 2010 til fordel for et 4 års krav og indførelse af et pointsystem (der

igen blev ophævet afSR-regeringen i 2012). Ændringen i 2010 gav ikke anledning

til justeringer i reglen om? ud af 8 år i regelsættet for start

hjætp/introduktionsydelse.

3. Ophold

I den tidligere ordning indgik ved beregningen afopholdstiden perioder, hvor an

sogere havde haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde farer

til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.

kalenderår i forbindelse med ferier, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser mv.

ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har opretholdt sin bopæl her i

Danmark.

for flygtninge blev ophold i riget beregnet fra det tidspunkt, hvor kommunalbesty

relsen overtog ansvaret for udlændingen efter integrationslovens

4. Det bemær

kes, at overtagelsestidspunktet kan ligge forud for bopælsregistreringen, idet man

kan være visiteret til en kommune og fortsat opholde sig på asylcenter en periode.

Den daværende VK-regering fastholdt kriteriet med fotkeregisteradresse, men ind

førte dog en undtagelse for veteraner, nærmere defineret som personer med ophold

i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, og

personer der af den danske stat et stillet til rådighed for militær mission under in

struktion af udenlandsk eller international myndighed.

Reglen om, at op til to måneders udenlandsophold beregnet på studierejser, ferie,

forretningsrejser osv, var sidestiltet med ophold her i riget, gav ikke anledning til

kritik. Enkelte havde dog været borte 4 måneder hen over et årsskifte og faldt der

med alligevel inden for lovens undtagelser til krav om ophold her i landet i de på

gældende 2 år.

Udkastet til lovforslag er gjort betinget af, at ansogeren lovligt har opholdt sig og

haft fast ophold her i riget i 7 ud af 8 år, og svaret dermed til den tidligere ordning.

Muligheden for ophold i udlandet i op til 2 måneder pr. kalenderår og undtagelsen

for veteraner er i harmoni med den tidligere ordning.

4. EU-rellen (herunder danske statsborgere der har været arbejdstagere i et

andel EU-tand og vender tilbage lii Danmark)

Kravet om, at ansogeren skal have opholdt sig her i rigel i sammenlagt 7 år inden

for de seneste $ år, var efter den tidligere ordning ikke gældende for EUEOS

borgere, i det omfang disse efter ELi-retten er berettigede til hjælpen. Eksempelvis

skal personer, der har opnået arbejdstagerstatus i Danmark, ligestilles med perso

ner, der har haft

i her i r

Fire danske statsborgere, der havde haft ophold i et andet ELi-land som arbejdsta

get i mere end et år, men ikke efterfølgende havde opnået arbejdstagerstatus i

Danmark, klagede til Folketingets Ombudsmand over, at de ved tilbagevenden ale

ne var berettiget til stadhjælp, da de på den måde blev ringere stillet ved at have

anvendt retten til (arbejdskraftens) fri bevægelighed, end hvis de var blevet hjem

me.

5. Niveauet

Efter den dagældende ordning modtog udeboende unge under 25 år 5,367 kr. pt.

måned (satsen i 2011, hvor ordningen blev afskaffet ved årets udgang). Hjemme-

boende unge under 25 år modtog 2.668 b. pt. måned. Disse satser tog udgangs

punkt i de tilsvarende SU-satser.

En ung t,i1dt 25 år på starthjælp modtog 6.472 kr. Herudover modtog en start

hjælpsmodtager 1.619 b. pt. barn, dog højst til 2 bom. Gifte og samlevende perso

ner modtog 5.367 kr. pr. måned pt. person. Herudover modtog de 1.342 kr. pr.

barn, dog højst til 2 bom. Satsen på 6.472 b. svarede til kontanthjælpssatsen for

udeboende unge under 25 år. Den historiske baggrund for forsorgertillæggene ken

des ikke.

Det bemærkes, at definitionen afsamlevende fulgte reglerne i lov om social pensi

on og i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bomebidrag. Den er der.

med ikke sammenfaldende med den definition, der anvendes for afgørelser af gen

sidig forsorgelsespligt for samlevende, der udfases pt. 3 I. december2015.

I tabelform så den dagældende starthjælp således ud:

Statthjælp

(2011)

Fyldt 25

år,

gifte og samlevende

mdL

5.367

Kr.

mdl.

6.472

Kr. mdl. 5.367

Kr.

mdl.

2.668

Kr.

mdl. 1.619

Kr. mdl. 1.342

Fyldt 25

år,

erlg

Under 25 år,

udeboende

Under 25 år, hjemmeboende

ForsørgerUllæg, entige

Forsørgertitlæg,

gifte

og samtevende

I udkastet til lovforslag er anvendt de satser, der blev vedtaget ved udmontningen

afkontanthjælpsrefomien

2013 for unge, der modtog uddannelseshjælp, da de ta

ger udgangspunkt i SU-satseme (der er mindre forskelle på

grund

af forskellig re

gulering). Nedenstående tabel er udfærdiget på den måde, at man på udvalgte

fami

lietyper kan konstatere ydelsesniveauet for den tidligere starthjælp, den integrati

onsydelse, der fremgår af udkastet

til lovforslag

og den gældende kontanthjælp

Tabel

Månodlige

satser

for familtetyper,

2015-pt.

Tidligero

starthjætp

Hjemmeboende,

Ufl

der

år

Enilgudenbøm

Glfielsamboende

uden_børn

Enlig med i

bam

Enrig med 2lflere

børn

2.668

7.124

11.816 (5.908

*2)

8.906 t7.124+i.782)

10.688

9O82+1.477)

Par mod

2lffere

børn

0*2+1477l

16.638 (8.3192)

Integratiorisydols&

2.562

5.945

11.890 (5.945’2)

11.888

11,888

Fuld kontanthjælp

3 374

10.849

21.696(10849*2)

14.416

28.832(14.416*2)

1. litæg

t integrationsydelse

for bestået dansirevs (dansktillæg)

fremgår

ikke

tabellen Dansk

Ulæg udgør 2

000kr pt

måned

pr. modtager, dog højst et beløb, så

den

samlede hjælp ikke

overstiger,

hvad kontanttælp(uddanneIseshjælp

ville have

været Se afsnit

23 i

dette

notat

Den nye ydelse er, ligesom den tidligere introduktionsydelse og starthjælp var,

uafhængig

af, om personen erjobparat

eller aktiviteisparat (personer der

ikke

er i

stand

til at uddanne sig eller at arbejde). Ved kontanthjælpsreformen blev der ind

ført adgang til

udbetale aktivitetstillæg

til

aktivitetsparate,

så

deres ydelsesniveau

svarede til det hidtidige. Udkastet til lovforslaget indeholder ikke adgang til at yde

aktivitetstillæg til ikke-arbejdsmarkedsparate, ligesom det ikke indeholder adgang

til at yde ekstra sats til unge med visse psykiske sygdomme.

Det bemærkes, at de i lovforslaget indsatte satser for integrationsydelse niveau

mæssigt ikke ligger langt fra de gamle starthjælpssatser. Dog er uddannelses

hjælpssatsen til enlige uden bom lavere end den tidligere starthjælp. Uddannelses

hjætpssatsen for forsorgere, særligt dem med kun ét bam, er noget højere end den

gamle starthjælp,jf. tabellen.

Disse satser vil i overensstemmelse med tilkendegivelser herom i valgkampen

nogenlunde svare til, hvad forskellige familietyper ville modtage i SU-systemet.

Disse satser findes i

i lov om aktiv socialpo

5.2. Niveauet og grundlo ven

Højesteret fastslog i en dom fra 20t2, at”efter størrelsen af den introduktionsydel

selstarthjælp og de andre ydelser, som han og hans ægtefælle modtog fra det of

fentlige, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at [sagsø

ger/appellanten] ikke modtog hjælp fra det offentlige i overensstemmelse med

grundlovens

75, stk. 2.”.

6. Den Europæiske Menneskerenighedskonvenlion

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 om beskyttel

mod

diskrimination finder anvendelse pA ydelser som starthjælp mv., idet så

danne ydelser falder inden for artikel I i Tillægsprotokol I om ejendomsretten.

Dette blev bl.a. fastslået i starthjælpsdommen

Det kan udledes afMenneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehand

ling anses som diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og relevante

forskelle (saglighed), dvs, hvis den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der ik

ke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges rea

liseret (proportionalitet).

Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at

stateme når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige

forhold har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der kan for

skelsbehandles på baggrund af,jf. bl.a. Stec m.fl. mod Storbritannien, dom fra

2006.

—

Integrationsydelsesordningen vil være omfattet af artikel I i Tillægsprotokol I til

EMRK og dermed også EMRK artikel 14 om beskyttelse mod diskrimination.

Reglerne om en ny integrationsydelse vil omfatte både udlændinge og

iTirnefradraget

tidligere system var timefradraget (dvs, det beløb, en ydelsesmodtager kan

tjene uden modregning) på 14,57 kr. for kontanthjælpsmodtagere, mens den for

modtagere af introduktionsydelse og starthjælp var 35,51 1cr. (201 1-sats). Baggrun

den var et ønske om, ud over ydelsesnedsænelsen, at tilskynde modiageme til at

påtage sig arbejde, herunder deltidsarbejde, ud over den tilskyndelse, det lå i det

generelle timefradrag.

I udkastet til lovforslag foreslås der ikke indført et særligt timefradrag for modtage-

_fiSærtig stolte efter §34 i tov i aktiv socialpolitik

L_de enlige og samlevende/gifte kunne efter de dagældende regler om

starthjælp

og introduktiunsydelse modtage særlig støtte efter aktivlovens

34 i tillæg til

starthjælpen og introduktionsydelsen, hvis de havde høje boligudgifter eller mange

bom.

De dagældende regler indeholdt et loft over særlig støtte og starthjælpen tilsammen

på Ca. 70 pct. afdagpengesatsen med henblik på at sikre, at virkningen afstarthjæl

pen ikke blev neutral iseret af 34-støtte. (For øvrige modtagere af 34-støtte gæl

der et tilsvarende loft på $0 pct. afdagpengesatsen.) Denne begrænsning er foreslå

et videreført i udkastet tit lovforslagets bemærkninger, da det er bekendtgorelses

stof.

Engangshjælp

Kommunen kan yde op til I måneds engangshjælp til personer, der ikke op1der

betingelserne for at ( udbetalt bagudbetalt uddannelses- eller kontanthjælp, ved at

henvende sig til kommunen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden op til

udbetalingsdatoen. Engangshjælpen ydes fra ansogningstidspunktet og indtil ansø

geren tr udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp. Maksimumsatsen er 5.79$ kr.

for en måned. For hjemmeboende unge under 25 år et den 2.$$2 kr.

Det var de samme regler, der var gældende for modtagere af starthjælp i den gamle

ordning. I det udarbejdede udkast til lovforslag foresl.s den samme adgang til en

gangshjælp som i den tidligere ordning.

10.

Kombinations-par

Af de generelle regler fremgår, at hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af

de beløb, som hver afægtefælleme er berettiget til.

De tidligere starthjælpsregler indeholdt en særregel om, at hvis en person, der mod

tager kontanthjælp, er gift med en person, der modtager staflhjælp eller introdukti

onsydelse, nedsættes kontanthjætpen således, at de to forsorgelsesydelser sammen

lagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis

begge havde modtaget starthjælp.

Tilsvarende gjaldt for samlevende: Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er

samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, ned

sættes kontanthjælpen således, at de to forsorgelsesydelser sammenlagt svarer til

kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget hvis begge havde

modtaget starthjælp.

I det udarbejdede udkast til forslag om indførelse af en integrationsydelse er indsat

en bestemmelse med samme retsvitkning, som de to ovennævnte.

Særlige regler iforhold til andre ydelser revalidering, ressource

fortobsydelse og ledighedsydelse

Den daværende ordning indeholdt en bestemmelse om, at starthjælpsmodtagere og

introduktionsydelsesmodtagere ikke kunne gå op i ydelse ved at overgå til revalide

ring.

Ii.

—

Dermed erstattede starthjælpen den sædvanlige revalideringsydelse for revaliden

der, der ellers alene ville være berettiget til starthjælp. I det udarbejdede udkast til

lovforslag er indsat en tilsvarende bestemmelse vedrørende revailderingsydelse.

Ledighedsydetse og ressourceforlobsydetse

Der er ikke

det udarbejdede lovforslag tilsvarende regler som for revalidender for

modtagere af ledighedsydelse og ressourceforlobsydelse, der begge er et resultat af

fortidspensionsreformer i henholdsvis 2000 og 2012 og ydes på baggrund at en

grundig visitation.

Ledighedsydelse udbetales til personer, der er visiteret til eller ledige fra fleks

job. Ressourceforløbsydelse omfatter personer, der har komplekse problemer ud

over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter tov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller efter lov om aktiv socialpolitik og som kræver et hel

hedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæf

tigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Ressourceforlobsydetse

fandtes ikke under den gamle staflhjælpsordning.

Halv virkningfor samtevende

12.

Alle partier i Folketinget undtagen EL gennemførte i 2013 gensidig forsorgelses

pligt for samlevende i kontanthjælpssystemet, som skulle indfases 2014, hvor reg

lerne fik halv virkning. Ved finanslovsaftalen for 2015 mellem den daværende re

gering og EL afskaffedes ordningen pt. I .januar 2016 med udfasning i 2015, hvor

reglerne fortsat gælder, men kun med halv virkning.

Med henblik på at stille modtagere at integrationsydelse på lige fod med modtagere

afuddannelseshjælp, der har samme niveau, fremgår det at lovforslaget, at den

halve virkning at forsorgelsespligten for samlevende i 2015 også gælder for perso

ner på integrationsydelse.

Den daværende regering indgik ved finanslovsaftalen for 2012 aftale med Enheds

listen om, at kontanthjælpsmodtagere skulle have mulighed for at holde ferie, her

under afholde den i udlandet.

Dermed har kont anthjælpsmodtagere i dag ret til ferie, således at de i 5 uger om

året undtages fra kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er ret til fe

rie i sammenlagt 5 uger for kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontant-

hjælp i 12 sammenhængende måneder. De 5 ugers ferie skal holdes i løbet af de

næste 12 måneder. De kan ikke holdes i forbindelse med et ansættetsesforhold efter

kontanthjælpsforlobet.

feriens placering skal atlales nærmere mellem den enkelte og kommunen, idet der

skat tages hensyn tit både beskæftigelsesindsatsen og personens ovrige forhold,

herunder placering af familiens ferie. Eventuel optjent ferie med feriegodtgørelse

skat affioldes forud for ferie under kontanthjætpsforlob.

V, Kf og LA stemte imod ændringen, mens Df støttede det.

Brokpensioiiister

,..i

til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, efter lov om social

pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det be

løb, der ville kunne udbetales, hvis ansogeren havde været berettiget til fuld før.

tidspension.

De tidligere starthjælpsregler indeholdt en bestemmelse, så personer, der ikke op.

fylder betingelserne for at modtage kontanthjætp ved at opholde sig i riget i 7 ud af

8 år, højst kunne modtage et beløb, der svarer til starthjælpen.

I det udarbejdede lovforslagsudkast foreslås samme begrænsning i

fori.

14.

2? a videre-

ATP

Efter gældende regler indbetales der ATP, når modtageren af hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik har fået udbetalt uddannelses- eller kontanthjætp i en sammen

lagt periode på 12 måneder. Dette forudsætter dog, at der har været udbetalt fuld

voksensats.

Der blev ikke betalt ATP af den tidligere starthjælp og introduktionsydelse.

Det udarbejdede lovforslag indeholder ikke nogen undtagelse herfra, hvorfor der

ikke indbetales ATP af integrationsydelse.

_Refusion

Den nye ydelse vil skulle indgå i det nye reftisionssystem på beskæftigelsesområ.

det umiddelbart på samme vis som øvrige forsorgelsesydetser. Indtil de nye regler

er vedtaget og træder i kraft vil der gælde samme regler som for uddannelses- og

kontanthjætp i dag, dvs.:

perioden under integrationsprogrammet: 50 pct. refusion

I perioden efter integrationsprogrammet hhv.

30 pct. i passive perioder og i perioder med ovrig vejledning og opkvali

ficering og

50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannel

se.

Overgangsbestemmelser

Loven har alene virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter b

vens ikrafttræden.

De hidtil gældende regler gælder for personer, der har lovligt ophold her i riget ved

lovens ikrafttræden. Personer der efterfølgende tager ophold uden for riget, bliver

omfattet af denne lov.

De personer, der opholder sig i riget på ikrafttrædelsestidspunktet, vil ikke være

omfattet af de nye regler, selv om de ved lovens ikrafttræden ikke har opholdt sig i

riget i 7 år inden for de seneste 8 år.

19.

Beskæftigetsestilæg efter tov om en aktiv beskæftigelsesindsats

18.

Den daværende VK-regering afskaffede det dagældende timetillæg på godt II kr. i

timen for skat ved akt ivering, så det alene var ved arbejde, at der kunne opnås en

højere samlet ydelse end kontanthjætpssatsen.

Dog blev timetillægget kaldet beskæftigelsestillæg bibeholdt for starthjælps

modtagere og introduktionsydelsesmodtagere i virksomhedspraktik.

_Ændringer i

tov om

en aktiv

beskæftigetsesindsats

Der er foretaget konsekvensændringer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Som følge af forslaget om, at personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst

7 år ud af de sidste 8 år, ikke længere skal have kontant- eller uddannelseshjætp,

men derimod skal have integrationsydelse, skal integrationsydelsesmodtagere tilfø

jes som målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder for de per

soner, der ikke bliver omfattet afintegtationsloven.

Der er ikke ændret i den beskæftigelsesindsats, som de pågældende skal have.

Det betyder, at personer under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse vi) få

den samme indsats som en person på uddannelseshjælp, mens de øvrige vil få den

samme indsats som personer på kontanthjætp.

ernnet.

i1r ntJttr

)cn

sntn

er rttH.t af

dn a

d.l:ue

heskæIiukei;dsat,.

‘.un.’ on

iwt

anne

rtlleaIr

‘Ura

I:’. om akti s.c

soft

h. is du hu de iotk.iue ud]ies—

eHa kntant!an.

[).n

trod til

s.ttLt.ner ii

dtør,r u Ibr

iibma,,iu.’ riIpcs delesnieauet-

dUanrætI1iæip. Derndoer er

i:iktionertte

Int

denne erupte he

:snknner

fut

idtauure

.:iJ::!nne urJppe

uændret.

‘Ændringer i integrationsloven

Indsatsen for personer, der er omfattet af integrationsloven ændres ikke. Der skal

ske konsekvensændringer i integrationsloven som følge af indførelse af den nye

ydelse.

,iærks,

at rc!d—

ændr.

23.

Dansktitæg

Det foreslås, at personer, som viser vilje og evne til at integrere sig i det danske

samfund ved at lære dansk, ved ansøgning kan opnå et tillæg udover integrations

ydelsen. Dette vil også gælde for modtagere afintegrationsydelse, som modtager

integrationsydelse efter

27 i LAS, dvs, personer, der har nået efterlonsalderen, og

som ikke

kan

modtage sociat pension

praksis primært folkepension) alene pga.

optjeningsregleme i pensions loven, se neden for.

Betingelsen for ret til tillæg er, at ansogeren har bestået Prøve i Dansk 2 eller til

svarende eller højere niveau. For beskrivelse af hvilke danskprover, der kan give

ret til dansktitlæg, henvises til

notat

mulig integrationsydetse med tillæg bonus

for dansk.

23.!.

Ansagningskrav og dokumentationskravfor danskprove

Der knyttes et ansogningskrav til modtagelse afdansktillæg. Det medfører bl.a., at

det ikke påhviler kommunen af egen drift at træffe afgørelse om dansktillæg, og

dermed heller ikke en pligt for kommunen til løbende at have oplysninger om,

hvilke borgere, der opf’lder betingelserne for dansktil læg.

Når borgeren ansøger, vil borgeren

blive bedt om at fremkomme med do

enerelt for alle prøverne gælder, at der kun udstedes ét originalt

provebevis, og at det i udgangspunktet er borgerens pligt at sikre opbevaringen af

det. Undervisningsministeriet opbevarer ikke provebeviser for de enkelte uddan

nelser og fag, der hører under ministeriets ressort. Hvis en person har mistet sit

provebevis, skal vedkommende som udgangspunkt kontakte den proveaffioldende

uddannetsesinstitution, hvor prøven blev aflagt og beviset udstedt. De prøve- og

eksamensdata, som Undervisningsministeriet modtager til brug for statistiske opgø

relser mv., kan ikke anvendes som grundlag for udstedelse afny dokumentation.

23.2.

17--•-

størrelse

•om måneden (skattepligtig). Dog

kan

summen af mod

tagerens integrationsydelses-sats og det udbetalte dansk-tillæg ikke overstige den

sats, personen altemativt ville f i kontanthjælpssystemet. Reduktionen sker i

dansktillægget.

Kommunen skal af egen drift udbetale dansktillægget med et andet beløb, hvis per

sonens alternative sats i kontanthjælpssystemet ændres. Det kan i være, hvor

modtageren ændrer forsorgerstatus, &lder 30 år, er under 30 år og bliver matchet

om. Dette gælder også de situationer, hvor dansktillægget går fra ikke at blive ud

betalt (udbetalt med 0 kr.) til at blive udbetalt.

Dispensation fra betingelsen om bestået danskprovefor tillæg

I forhold tit at sikre overholdelse af Handicapkonventionens princip om ligebe

handling og lige muligheder for mennesker

pensationsmuli d, der

herforj

23.3.

Tillægget udgo

23.4.

Kombinationsægtepar

Det foreslås, at hvis integrationsydelsesmodtageren i et kombinationsægtepar (og

tilsvarende for samlevende-kombinationen) har ret til dansktillæg, nedsættes par

rets samlede ydelser højst til summen af den integrationsydelse, de hver især ville

have været berettiget til, hvis de begge havde modtaget dansktillæg.

Det vil svare til, at integrationsydelsesmodtageren bevarer sin integrationsydelse

plus dansktillæg, og at kontanthjælpsmodtageren bevarer en ydelse som om ved

kommende modtog integrationsydelse med dansktillæg.

23.5.

Danskililæg til bro k-forridspensionister

Personer, der ikke kan modtage fuld førtidspension pga. optjeningsregleme (brok

førtidspension), har mulighed for at modtage hjælp efter

27 a i LAS. Summen af

brnkpensionen og hjælpen efter

27 a kan maksimalt udgøre det beløb, der ville

kunne udbetales, hvis personen havde været berettiget ti) fuld førtidspension.

Som nævnt ovenfor vil brok-fortidspensionister, som ikke op&lder 7 års-kravet, ef

ter lovforslaget højst kunne modtage hjælp efter

27 a, så deres samlede hjælp in

klusiv førtidspension udgør niveauet for den integrationsydelse, de ellers ville være

berettiget til. De modtager således ikke integrationsydelse, men deres højeste yde)

sesniveau fastlægges efter integrationsydelsen.

23.6.

Danskilitæg til personer, der ikke kan modtage social pension pga.

optjeningsregterne i pensionstaven

Efter gældende regler

kan

personer, der har nåeL efterlonsalderen, og som ikke

kan

modtage social pension

praksis primært folkepension) alene pga. optjeaingsreg

lerne i pensionsloven, kontanthjælp efter

27 i LAS.

çTIç

VS: Samlet juridisk vurdering aftrinmodel

til

integrationsydelse

05-12-2016

Sagsnr 2015 3033

CAP

Lotte Horstoft

Brevdato

27-06-2015

Afsender

Modtagere

Akttitel

Mctnummcr

ldcntihkationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagle

dokumenter

Vibe

Wcsth (Kontorchef,

CAL)

[email protected] ([email protected])

VS:

Samlet juridisk

vurdering aftnnmodd til

integrationsydelse

913269

2015.3033

Lotte Horsholt

VS Samlet juridisk

vurdering aftninmodel iii integrationsydelse

Samlet

vurdering

af mulig trinmodel til

integrationsydelse

260615

aften

Notat

omjobincitmnenter m

mblis

2806

IrinmodcL{F25032256#l#4956182#2 (9)

Dokumenter uden

PDF-version

(ikke

vedlagt)

Udskrevet

05-12.2016

--AKT 913269

—

BIL.AG i

[VS S3mlet juridisk vurdering f trinmodel til integrationsydelse

Begrundelse:

24, stk. i, nr. i,

Begrundelse:

24, stk. i, nr. i og 2,

—

AKT 913269

—

BILAG 3

[

Notat om jobinctamenter m v

mblis 2806

MlNISTERT VOR BOR LIGETILUNG

NEGRATON

OCCE FOR1OI?

Begrundelse:

24, stk. 1, nr.2,

+28, stk. 1,

Oao: 28. Juni 2015

Konwr: Jura og Internatio

nal

Ansvarligjlu/rnasz

5agnr

Side i

Der findes i dag eksempler på dispensationsmuligheder i reglerne om dansk—

kundskaber og statsborgerskabsprave, og dels i forhold til at opnå permanent

I I7 I 11

I,.fl.MJ

_IIZI.1Ç2.,..

Side

2 f 4

opholdstilladelse. I begge tilfælde kan der gives dispensation, hvis ansøgeren

har et længerevarende handicap.

Ad Danskkundskaber og statsborgerskabsprøve

Justitsministeriet kan, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægge for

Folketingets lndfødsretsudvalg, at der kan dispenseres fra kravene om dansk—

kundskaber og en bestået statsborgerskabsprove (en indfødsretsprøve).

Forelæggelse vil ske, hvis de følgende tre betingelser er opfyldt:

1. ansøgeren er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk,

sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse,

2. ansøgeren er som følge af den langvarige funktionsnedsættelse ikke i

stand til eller har rimelig udsigt til at kunne opfylde kravene om dansk—

kundskaber og en bestået statsborgerskabsprove (en indfødsretsprove),

3. ansøgeren har afgivet oplysninger på tro og love om at have deltaget i

Danskuddannelse 2 samt forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og statsborger

skabsprøven (en indfødsretsprove).

Punkt i og 2 skat være dokumenteret ved en erklæring fra en person med læge—

faglig baggrund.

Ad Permanent opholdstilladelse

Af udlændingeloveris

i 1, stk. 14 fremgår:

“Stk. 14. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr.

4-9,

ikke er opfyldt, kan der

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis

betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale for

pligtelser, herunder FN’S konvention om rettigheder for personer med han

dicap, ti/siger det.”

De i ovennævnte stykke nævnte betingelser vedrører bl.a. krav om dansk—

kundskaber samt krav om beskæftigelse eller uddannelse.

rin

rlIn’rIw

7RlI(-c7-4I.j’4

Side 3

af4

“v

4,N’4

i1r.

LIt%

44fLI

,rr

jil flç.t:u;rI

Side 4

--AKT 913269

BILAG

—

[trinmodel(F2#5032256#1 #49561 82#2}

(9)1

—]

N OTAT

Begrundelse:

24, stk. 1, nr. 1,

28, stk. 1,

29, stk. 1. 1. pkt.

29, stk. 1,2. pkt.

l$T.ç.

25-06.2015

Mulig trin model til

integrationsydelse

Sagsnr

CAP

Lotte Hotsholt

Baggrund

Det foreslås

indføre en

ny integrationsydelse til udlændinge og danskere, der ik

ke har boet i Danmark (eller Grønland og Færøerne) gennem en længere årrække.

Ydelsen skal sikre, at den enkelte har større incitament til at arbejde og blive inte

greret

det danske samfund.

Det foreslås, at rnålgruppen for integrationsydelse omfatter den samme

person-

gruppe som den tidligere starthjælp/introduktionsydelse, dvs, personer, som

• ikke har haft ophold i riget i mindst 7 ud af de sidste $ år

• Ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervs

drivende i henhold til EU-retten

(jf.

EU-regler).

Disse personer er således omfattet af den nye ydelse i de første 7 år i landet, hvor

niveauet for ydelsen er uddannelseshjælpssatseme (som bygger på SU-systemets

satser),ff tabel 1. Personer, der har haft ophotd her i riget i mindst 7 ud af de sidste

8 år, har ret tit kontant- eller uddannelseshjælp.

Tabel I

Månedlige satser for tam

Illetyper,

2015.pl.

Uddannelseshjælp

Hjemmeboende un

der 30 år uden børn

EnIi uden børn

Gift&samboende

2.562

Fuld kontanthjælp

3 374

5.945

I1.890(5.9452)

11.888

849

21 698(10

843’2)

14416

uden børn

Enliq medl bam

En4g med 2ffiete

børn

Par med

barn

Par med

2lflere

børn

11.888

16.638

(8,31

92)

16.638 C8.3192t

14416

28 832 (14416 2)

28832(14 416 ‘2

Pt. er det kun personer omfattet af integrationsprogrammet, som visiteres til dansk

1, 2 eller 3. Personer, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet og alle andre

end flygtninge og familiesammenforte til flygtninge, vil derfor som udgangspunkt

ikke blive vis iteret til et relevant danskniveau eller have adgang til undervisningen

i dansk I, 2 eller 3. Samtidig er der i det nuværende “setup” kun mulighed for at gå

til prover to gange årligt.jf. boks x.

Yderligere overvejelser vedr, dansk