Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1728646_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. december 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0032/38-0164
2129226
Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har stillet til
justitsministeren den 8. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen "Bryllupskortege i indvandrerghetto bragte andres liv i fare - det er et almindeligt syn, siger Jesper" Det Korte Avis m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligudvalg:
”Vil ministeren kommentere på artiklen "Bryllupskortege i
indvandrerghetto bragte andres liv i fare - det er et almindeligt
syn, siger Jesper" Det Korte Avis den 6. november 2016, samt
bede politiet redegøre for, hvorfor de tilsyneladende vælger ik-
ke at skride ind over for ekstreme tilfælde af hensynsløs kørsel
i forbindelse med indvandrerbryllupper?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Syd- og
Sønderjyllands Politi.
Københavns Politi har bl.a. oplyst, at man i forbindelse med
den i artiklen nævnte hændelse den 4. november 2016 på Nør-
rebrogade i København modtog 3 anmeldelser, som vedrørte
hasarderet kørsel og larm til ulempe. Oplysningerne fra anmel-
derne blev rundsendt til patruljerne fra Vagtcentralen. Ingen
patruljer har dog over for Vagtcentralen oplyst, at de har haft
kontakt med bryllupskortegen eller i øvrigt gjort observationer
i forbindelse hermed. Københavns Politi har i den forbindelse
bemærket, at der kan forekomme situationer, hvor Vagtcentra-
len rundsender oplysninger til patruljerne, men hvor patruljer-
ne på det givne tidspunkt er i færd med at håndtere andre opga-
ver, og derfor ikke gør observationer af betydning for anmel-
delsen. Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikred-
sen i flere andre tilfælde har foretaget sigtelser for overtrædel-
ser af færdselsloven i forbindelse med bryllupskorteger, men at
politikredsen generelt ikke oplever bryllupskorteger som et
større problem.
Københavns Vestegns Politi har bl.a. oplyst, at hensynsløs kør-
sel i forbindelse med bryllupskorteger ikke er et ofte forekom-
mende problem i politikredsen. Politikredsen vil efter omstæn-
dighederne have politi til stede i forbindelse med bryllupskor-
teger, såfremt det skønnes, at der kan opstå problemer af utryg-
hedsskabende karakter.
Syd- og Sønderjyllands Politi har bl.a. oplyst, at bryllupskorte-
ger ikke er et almindeligt syn i Esbjerg eller andre byer i Syd-
og Sønderjylland. For så vidt angår den i artiklen nævnte hæn-
delse i Esbjerg i foråret 2016 har Syd- og Sønderjyllands Politi
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen "Bryllupskortege i indvandrerghetto bragte andres liv i fare - det er et almindeligt syn, siger Jesper" Det Korte Avis m.v., til justitsministeren
oplyst, at en person med relationer til brudeparret forud for det
omtalte bryllup rettede henvendelse til politiet for at afklare,
om og hvordan en bryllupskortege kunne gennemføres i for-
bindelse med et bryllup i Esbjerg den 23. april 2016. Politiet
skitserede i den forbindelse reglerne for vedkommende, herun-
der at færdselslovens regler skulle iagttages.
Under afviklingen af bryllupskortegen modtog Syd- og Søn-
derjyllands Politi anmeldelser om, at der blev kørt vildt og
ulovligt, ligesom flere biler havde våben stikkende ud af vin-
duerne. Politikredsen sendte derfor flere patruljevogne til ste-
det, som bragte en større del af kortegen til standsning. I den
forbindelse kunne patruljerne konstatere, at der ikke var tale
om egentlige våben, men legetøjspistoler. Patruljerne pålagde
deltagerne at fjerne attrapvåbnene og indskærpede, at deltager-
ne skulle overholde såvel færdselslovens som ordensbekendt-
gørelsens regler. Samtidig tilkendegav brudeparrets kontakt-
person, at han også søgte at dæmpe deltagerne. Bryllupskorte-
gen blev derefter gennemført uden yderligere problemer. Pa-
truljerne på stedet kunne ikke fastlægge, i hvilket omfang
færdselslovens regler var tilsidesat, og i givet fald af hvem.
Der blev derfor ikke rejst sigtelser i den forbindelse. Syd- og
Sønderjyllands Politi undlod ligeledes at rejse sigtelser for
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet deltagerne straks
efterkom politiets anvisninger om at fjerne de pågældende at-
trapvåben.
Syd- og Sønderjyllands Politi har tillige oplyst, at man på bag-
grund af erfaringerne fra brylluppet i april måned 2016 har
øget opmærksomheden på lignende arrangementer. Politiet var
således også til stede under en bryllupskortege i august måned
i Esbjerg. Under denne kortege blev to personer sigtet for over-
trædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, idet de
hang delvist ud af bilens vinduer, samtidig med at de råbte og
skreg.”
I forlængelse af politiets oplysninger om de konkrete episoder vil jeg un-
derstrege, at utryghedsskabende adfærd i form af vild og ulovlig kørsel un-
der ingen omstændigheder kan accepteres.
Med hensyn til fortolkningen af færdselslovens 7, stk. 6, om, at trafikanter
skal give fri passage til bl.a. et sluttet optog, har jeg anmodet Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet om en udtalelse.
Når udtalelsen foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.
3