Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 120 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 120:
Skal svarene på UUI alm. del - spørgsmål nr. 10 og UUI alm. del -972 (2015-16) forstås
sådan, at det er Udlændingestyrelsens opfattelse, at der er grundlag for at inddrage (eller
undlade forlængelse af) somalieres opholdstilladelser givet efter udlændingelovens § 7,
stk. 2, hvis de pågældende kommer fra Mogadishu, men ikke hvis de kommer fra Al-
Shabaab-kontrollerede områder?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Flygtningenævnet har truffet afgørelse i fem principielle sager vedrørende
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til somaliske statsborgere fra
Mogadishu. Nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelser blandt andet
med henvisning til, at de generelle forhold i den pågældende del af Somalia er
forbedret, og at en udsendelse dertil ikke længere vil udgøre en krænkelse af
Danmarks
internationale
forpligtelser,
herunder
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Det er endvidere Udlændingestyrelsens opfattelse, at der kan foretages en
tilsvarende vurdering i forhold til områder, som er kontrolleret af al-Shabaab.
Styrelsen er derfor gået i gang med at gennemgå disse sager for at undersøge, om
der er grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelser meddelt
efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, til somaliske flygtninge, der
kommer fra et al-Shabaab-kontrolleret område. Såfremt der i de konkrete sager er
grundlag for at inddrage eller nægte forlængelse af opholdstilladelser for
flygtninge, der kommer fra sådanne områder, vil sagerne blive indbragt for
Flygtningenævnet, hvis de påklages af de pågældende personer.
5. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13249
151341
Side
1/2