Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1699051_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 119 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 119:
Det fremgår af svaret på UUI alm. de - spørgsmål 43, at Frontex forud for
tvangsudsendelsen af afviste asylansøgere til Kabul den 13.-14. september
2016 havde givet tilsagn om at dække omkostningerne. Vil ministeren redegøre
for, efter hvilke kriterier Frontex vælger at dække eller ikke at dække
omkostningerne ved afviste asylansøgeres hjemrejse fra Danmark, samt om
Frontex’ dækning af omkostninger dækker alle omkostninger inklusive løn og
honorarer til medvirkende polititjenestemænd, tolke og sundhedsfagligt
personale?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der ved e-mail af 25.november 2016 har oplyst
følgende:
”Det følger af
Decision of the Executive Director No. 2016/36 on the financing
scheme for joint return operations and return related activities of 23/03/2016,
artikel 2, at Frontex kan (med-) finansiere medlemsstaternes
joint return
operations.
Joint return operations eller fælles udsendelsesoperationer forstås i
denne sammenhæng som udsendelsesoperationer, der 1) involverer to eller flere
medlemsstater, eller 2) udspringer fra en medlemsstat med hotspots, eller en
medlemsstat der står over for et disproportionalt antal personer uden lovligt
ophold i medlemsstaten på grund af det særlige og disproportionale
migrationspres på de ydre grænser, da det tjener fællesskabets interesse.
Ifølge afgørelsens artikel 3 dækker Frontex omkostninger 1) i forbindelse med
førudsendelse, herunder udgifter til ophold, rejse og diæter, 2) udgifter til
embedsmænds ophold i forbindelse med selve udsendelsesoperationen, og 3)
diæter til ledsagere fra tredjelande.
7. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13357
152024
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil redegøre for, efter hvilke kriterier Frontex vælger at dække eller ikke at dække omkostningerne ved afviste asylansøgeres hjemrejse m.v., til udlændinge-, integrations- boligministeren
Ifølge
Decision of the Executive Director No. 37 of 23/3/2016 on other eligible
costs
dækker Frontex endvidere 1) transportomkostninger i forbindelse med
fælles udsendelsesoperationer, særlige udgifter til bl.a. catering, ophold,
afbestillingsgebyrer mv., og omkostninger i forbindelse med anvendelse af
udefrakommende sikkerhedsfirmaer.
I forhold til omkostningerne forbundet med den konkrete udsendelse til Kabul
den 13.-14. september 2016 skal Rigspolitiet henvise til Rigspolitiets bidrag af 26.
oktober 2016 til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg. Det bemærkes i
den forbindelse, at politiets lønomkostninger til de ledsagende
polititjenestemænd ikke er omfattet af finansieringen fra Frontex. ”
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2