Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1808396_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. oktober 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Sagsnr.: 2017-0032/40-0035
Dok.:
526127
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. september 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om, hvor mange illegale indvandrere politiet har anholdt på Københavns Hovedbanegård inden for de seneste to år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange illegale indvandrere politiet
har anholdt på Københavns Hovedbanegård inden for de seneste
to år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Københavns Politi, der har oplyst, at spørgsmålet ikke kan be-
svares entydigt på baggrund af en søgning i politiets systemer.
Dette skyldes, at der er i Politiets Sagsstyringssystem (POL-
SAS) ikke foretages en registrering af, hvorvidt en sag vedrører
illegal indvandring.
Københavns Politi har imidlertid oplyst, at der på baggrund af
det stillede spørgsmål er foretaget en søgning på antallet af an-
meldelser vedrørende ulovligt ophold efter udlændingeloven in-
den for et afgrænset område, der dækker Københavns Hovedba-
negård, i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. oktober 2017.
Det anvendte søgeområde er defineret som et firkantet område,
der afgrænses af yderpunkterne: Bernstorffsgade, Vesterbro-
gade, Reventlowsgade og Tietgensgade.
Søgningen viser, at Københavns Politi i den angivne periode har
registreret 160 anmeldelser vedrørende ulovligt ophold efter ud-
lændingeloven. Anmeldelserne fordeler sig på 100 anmeldelser
i 2016 og 60 anmeldelser i 2017.
Københavns Politi har supplerende oplyst, at det ikke ved en
søgning på sagerne om ulovligt ophold efter udlændingeloven
er muligt at se, om der i de enkelte sager har været foretaget
anholdelse af en eller flere personer.”
2