Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017-5246
Doknr.
507004
Dato
23-10-2017
Folketingets udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 26. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1178 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål nr. 1178:
”Vil ministeren redegøre
for, hvorfor et ophold på et asylcenter ikke er sidestillet med
en anbringelse, og dermed ikke giver ret til efterværn, jf. § 76 i serviceloven, for de
uledsagede asylsøgende børn, der først overgår til kommunen lige inden eller efter
det fyldte 18. år?”
Svar:
Ophold på et asylcenter har en midlertidig karakter og sker som udgangspunkt alene
for at sikre asylansøgeren et sted at bo under asylsagens behandling. For uledsage-
de mindreårige asylansøgere vil personalet endvidere varetage den daglige omsorg
og yde den fornødne støtte imens. Et sådant ophold kan ikke sidestilles med en an-
bringelse, idet en anbringelse forudsætter, at barnet eller den unge har sværere socia-
le vanskeligheder, der ikke vil kunne håndteres i regi af et børnecenter. Efterværn
indebærer en videreførelse af støtte efter serviceloven (fx i form af anbringelse), der
var iværksat før det fyldte 18. år. Der er således alene støtte at videreføre, i det om-
fang der rent faktisk blev ydet støtte efter serviceloven inden.
Med venlig hilsen
Mai Mercado