Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1803769_0001.png
13. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5932
Til Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1158 af 18. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt Nielsen (Enhedslisten).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om tidsplanen for de lovændringer, der bliver en følge af den opstramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser, til skatteministeren
1803769_0002.png
Spørgsmål
Hvad kan ministeren oplyse om tidsplanen for de lovændringer og evt. ændringer af an-
dre regler, der bliver en følge af den opstramning af optjeningsprincipper for børne- og
ungeydelse, der er aftalt i ”Bandepakke
III
– Bander bag tremmer” af 24. marts 2017?”
Svar
Det følger af den politiske aftale om ”Bandepakke
III
Bander
bag tremmer”,
som rege-
ringen indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 24. marts 2017, at Bande-
pakke III bl.a. skal finansieres med midler fra en stramning af optjeningsprincippet for
børne- og ungeydelser.
Justitsministeriet har vedrørende initiativerne i Bandepakke III oplyst følgende:
”Udgifterne forbundet med at gennemføre initiativerne i ”Bandepakke III –
Bander bag
tremmer” –
er ca. 90 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Bandepakken finansieres med midler
fra rammen til byfornyelse, en rebudgettering af reserven til politiets internationale bered-
skab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser.
En stor del af initiativerne i Bandepakke III er trådt i kraft den 1. juli 2017. Det drejer sig
bl.a. om initiativer, der skærper straffen for brug af skydevåben på offentligt tilgængelige
steder og for grov afpresning, og som letter adgangen for politiet og kommunerne til at
forbyde ophold i f.eks. rockerborge.
Regeringen har i begyndelsen af oktober fremsat et lovforslag om indførelsen af et op-
holdsforbud for dømte rockere og bandemedlemmer. Dette lovforslag indeholder endvi-
dere de ændringer af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag, som har til formål at gennemføre stramningen af op-
tjeningsprincippet for børne- og ungeydelse mv.
En række yderligere initiativer fra Bandepakke III vil blive udmøntet i løbet af efteråret.
Det drejer sig bl.a. om skærpet sikkerhed i skytteforeninger.”
Stramningen af optjeningsprincippet indgår i forslag til Lov om ændring af straffeloven,
lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-
nebidrag (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v. (L35), der blev fremsat af
justitsministeren i Folketinget den 4. oktober 2017, og skal træde i kraft den 1. januar
2018.
Side 2 af 2