UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om, at det ikke er nødvendigt at give asylansøgere adgang til Danmark for at søge om asyl eller under behandling af deres asylansøgning, men at denne proces kunne foregå ved grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. september 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1155:

Kan ministeren bekræfte, at det ikke er nødvendigt at give asylansøgere adgang til

Danmark for at søge om asyl eller under behandling af deres asylansøgning, men

at denne proces kunne foregå ved grænsen, så en eventuel afvist asylansøger ikke

kan tage ophold i Danmark efter afslag (jf. artiklen "Mange afviste asylansøgere

bliver bare i Danmark

–

det findes der en simpel løsning på, men regeringen skju-

ler den", denkorteavis.dk, den 11. september 2017)?

Svar:

Det vil ikke være i overensstemmelse med Dublinforordningen at nægte en

udlænding indrejse i Danmark, hvis den pågældende på grænsen til en anden

medlemsstat påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl).

Dublinforordningen fastsætter således kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der indgi-

ves i en medlemsstat. Dublinforordningen fastsætter også minimumsrettigheder

for asylansøgere i Dublinprocessen, f.eks. mulighed for klageadgang.

Hvis en asylansøger indrejser fra f.eks. Tyskland og søger asyl i Danmark, skal det

vurderes, om den pågældende kan overføres til en anden medlemsstat efter reg-

lerne i Dublinforordningen, eller om vedkommende skal have sin asylansøgning

behandlet i Danmark. Den medlemsstat, der efter Dublinforordningen er ansvarlig

for at behandle en asylansøgning, er imidlertid ikke nødvendigvis den medlems-

stat, hvorfra asylansøgeren er indrejst i Danmark.

En afgørelse om afvisning eller overførelse til en anden medlemsstat i medfør af

Dublinforordningen kan påklages til Flygtningenævnet. I overensstemmelse med

Dublinforordningens artikel 27 har ansøgeren ret til at blive i Danmark, indtil

Flygtningenævnet har behandlet klagen.

16. oktober 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 13424

290475

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om, at det ikke er nødvendigt at give asylansøgere adgang til Danmark for at søge om asyl eller under behandling af deres asylansøgning, men at denne proces kunne foregå ved grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren

Efter udlændingelovens bestemmelser er det muligt at afvise asylansøgere ved

grænsen til Danmark, hvis de pågældende ankommer direkte fra et såkaldt sikkert

tredjeland. For at et land kan betragtes som et sikkert tredjeland kræves det, at

landet har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

at der er adgang til en forsvarlig asylprocedure, og at der ved udsendelse ikke er

risiko for, at en udlænding, der har søgt asyl i Danmark, vil være i risiko for døds-

straf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf eller at udsendelse til et land, hvor der ikke er beskyttelse

mod videresendelse til et sådant land, ikke finder sted, jf. udlændingelovens § 48

a, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 153 om ændring af udlændingeloven (Mu-

lighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) den 11. maj 2017

blev der skabt mulighed for, at Danmark i en krisesituation kan afvise asylansøge-

re ved grænsen til andre medlemsstater. En forudsætning for

at aktivere ”nød-

bremsen”

er,

at Dublinsamarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realite-

ten er holdt op med at fungere. I en sådan situation kan Danmark efter en folke-

retlig vurdering ikke længere anses for forpligtet til at følge procedurerne i Dublin-

forordningen.

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

2/2