Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1812323_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
[email protected]
Martin Henriksen (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 15. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1144 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 1144:
03-11-2017
J.nr. 2017 - 6182.
”Agter
ministeren at arbejde for ny lovgivning, der sikrer, at bandemedlemmer ik-
ke modtager kontanthjælp?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at enhver form for snyd og bedrageri med so-
ciale ydelser er helt uacceptabelt og svækker tilliden til velfærdssamfundet. Det
gælder særligt, hvis fx kontanthjælp misbruges af bandemedlemmer. Danske vel-
færdsydelser skal på ingen måde være med til at understøtte, at bandemedlemmer
kan begå alvorlig kriminalitet og skabe utryghed for almindelige borgere. Det er
fuldstændig uacceptabelt og det skal der sættes en stopper for.
Jeg vil derfor komme med et udspil i efteråret 2017, som skal sikre, at der sanktio-
neres konsekvent overfor snyd eller manglende efterlevelse af pligten til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet ved modtagelse af kontanthjælp.
Det er kommunernes opgave at sikre, at kontanthjælpsmodtagere står til rådighed
for arbejdsmarkedet og sanktionerer dem, som uden gyldig grund ikke står til rå-
dighed. Som en del af udspillet vil jeg styrke kommunernes muligheder for hurtigt
og konsekvent at gribe ind overfor bandemedlemmer eller andre personer, som
misbruger kontanthjælpen. Det skal have en mærkbar konsekvens, hvis borgere ik-
ke overholder pligten om at stå til rådighed.
Samtidig vil udspillet også indeholde forslag til en styrkelse af kontrollen for mis-
brug af ydelser, herunder også kontanthjælp. Vi skal hele tiden have øje for, om vi
kan optimere kontrollen, så vi finder dem der snyder.
Regeringen har herudover allerede taget en række skridt, som skal forhindre rocke-
re og bandemedlemmers misbrug af offentlige goder og sociale ydelser.
Som led i
Aftale om bandepakke III
bander bag tremmer
fra marts 2017 mellem
regeringen, S og DF nedsættes der fx en arbejdsgruppe, der med inspiration fra Al
Capone-metoden skal se på mulige tiltag, som kan forhindre rockeres og bande-
medlemmers misbrug af offentlige ydelser. I den forbindelse har der været en ræk-
ke drøftelser af myndighedernes indsats på området og af mulige yderligere tiltag,
som kan forhindre rockeres og bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1144: Spm. om ministeren agter at arbejde for ny lovgivning, der sikrer, at bandemedlemmer ikke modtager kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren
Det følger endvidere af aftalen om bandepakke III, at der skal etableres en stående
taskforce, som hurtigt og effektivt skal kunne håndtere konkrete sager, hvor myn-
dighederne bliver opmærksomme på rockere og bandemedlemmer, som udviser en
adfærd, der giver grund til at mistænke, at de pågældende uretmæssigt modtager
offentlige ydelser, eller lever på en måde, der ikke harmonerer med det forhold, at
de samtidig har forfalden gæld til det offentlige.
Selv om denne indsats ikke indebærer ny lovgivning, har jeg alligevel en forvent-
ning om, at indsatsen kan medvirke til, at bandemedlemmer ikke uretmæssigt mod-
tager kontanthjælp.
Selv om vi med kontanthjælpen mv. har et grundlovssikret økonomisk sikkerheds-
net, som gør, at
ingen,
der ikke på anden vis kan forsørge sig selv og sin familie
fx ved et arbejde
står fuldstændig uden ydelser, så ændrer det ikke på, at vi skal
sætte ind over for bandemedlemmers misbrug med offentlige ydelser. Det
skal
ha-
ve konsekvenser, hvis man på den måde forbryder sig mod vores fælles velfærds-
samfund.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2