Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1798773_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 8. september 2017
stillet følgende spørgsmål nr. 1140 til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1140:
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning 24/2016 om undervisning og aktivering
af asylansøgere, september 2017, at operatørerne har givet udtryk for, at en lø-
bende opdatering af kontrakterne med de enkelte asylansøgere vil udgøre en
meget stor administrativ byrde for medarbejderne på asylcentrene. Agter ministe-
ren at foretage sig noget for at lette denne administrative byrde, så en mindre del
af medarbejdernes tid skal gå med administration?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst, at det af bekendtgørelse nr. 497
af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af voksne asylansøgere m.fl.
med senere ændringer fremgår, at indkvarteringsoperatørerne skal anvende den
kontrakt, som er optrykt som bilag til bekendtgørelsen, når de indgår kontrakter
om undervisning og aktivering med de enkelte asylansøgere.
Som beskrevet i besvarelsen af UUI (alm. del) spørgsmål nr. 1139, er bekendtgø-
relsen aktuelt ved at blive revideret.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at udformningen af kontrakterne med de en-
kelte asylansøgere, herunder anvendelsen af papirkontrakter, indgår i overvejel-
serne vedrørende revisionen af bekendtgørelsen.
5. oktober 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 12848
287767
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1