Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1798674_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1135 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1135:
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning 24/2016 om undervisning og aktivering
af asylansøgere, september 2017, at de fleste mødre med et- eller toårige børn
som følge af manglende tilbud om børnepasning ikke er blevet mødt med et krav
om deltagelse i undervisning på asylcentrene. Hvad vil ministeren gøre for at sik-
re, at fraværet at et sådant tilbud ikke fremover afskærer nogen fra deltagelse i
undervisningen?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Det
ligger inden for rammerne af familiernes selvbestemmelsesret
at vurdere, hvorledes deres dagligdag organiseres med hensyn til
pasning af børn under 3 år.
Der er ikke afsat midler på finansloven til etablering af et pasningstil-
bud til asylansøgerbørn under 3 år, som er indkvarteret på landets
asylcentre. Udlændingestyrelsen stiller derfor ikke krav i operatør-
kontrakterne om, at indkvarteringsoperatørerne skal etablere et så-
dant pasningstilbud.
Fraværet af et pasningstilbud til børn under 3 år medfører, at det i
praksis ikke vil være muligt for operatørerne inden for den samlede
økonomiske ramme for undervisning og aktivering at tilbyde alle for-
ældre med børn under 3 år et relevant undervisningstilbud, som op-
fylder kravet om, at undervisningstilbuddet skal tilpasses den enkel-
tes færdigheder, kompetencer og personlige forhold, og som tillige
tager højde for, at tilbuddet skal være rentabelt.
5. oktober 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 12842
287720
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1137: Spm., om ministeriet ikke har dokumenteret viden om asylansøgernes undervisnings- og aktiveringstilbud m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 292 af 30. april 2003 om æn-
dring af udlændingeloven (Reform af aktiverings- og undervisnings-
indsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrø-
rende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.), at der er
en række undtagelser fra forpligtelsen til at levere undervisning og
aktivering til asylansøgere i det forudsatte omfang.
Det fremgår således bl.a. af forarbejderne, at asylansøgere skal del-
tage i de for asylansøgeren mest relevante aktiverings- og undervis-
ningstiltag, som den pågældende indkvarteringsoperatør har mulig-
hed for at tilbyde, ligesom det forudsættes, at indkvarteringsoperatø-
rerne tilvejebringer undervisning og aktivering i det omfang, dette er
praktisk muligt for indkvarteringsoperatøren.
Indkvarteringsoperatørerne er således ikke nødvendigvis forpligtet til
i alle tilfælde at levere et undervisnings- og aktiveringstilbud af det
almindeligvis forudsatte omfang for forældre med børn under 3 år.
Bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering
m.v. af asylansøgere m.fl. giver mulighed for, at forældre i fraværet af
en pasningsordning kan passe egne børn som led i deres aktivering.”
Jeg kan endvidere henvise til besvarelserne af UUI (alm. del) spørgsmål 531-532 af
27. april 2016.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2