Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1795133_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1122 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Karsten
Hønge (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1122:
Hvordan bliver en arbejdsgiver informeret, hvis denne ansætter en udlænding
med lovligt ophold i Danmark, men arbejdstagerens opholdsgrundlag ændres,
således at den pågældende ikke længere opholder sig lovligt i Danmark?
Svar:
I de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger har opholds- og arbejdstilladelse, der
er stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, orienterer Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI) efter en konkret vurdering arbejdsgiveren om, at
opholds- og arbejdstilladelsen er blevet inddraget eller nægtet forlænget. Det
gælder f.eks., hvis opholdstilladelsen er givet efter beløbsordningen og positivli-
sten.
Hvis tredjelandsstatsborgeren befinder sig i Danmark under andre typer opholds-
grundlag, orienteres arbejdsgiveren ikke ved inddragelse eller afslag på forlængel-
se. Der orienteres bl.a. ikke ved inddragelse mv. af opholdstilladelser meddelt til
studerende eller familiesammenførte. For disse grupper gælder, at opholdstilla-
delsen samtidig indeholder en ret til at arbejde, men at dette ikke er baggrunden
for tilladelsen. Arbejdstilladelse er derfor ikke stedfæstet til en bestemt arbejdsgi-
ver, men indeholder en ret til at tage et hvilket som helst arbejde. Oplysninger om
eventuelle arbejdsgivere er ikke registreret hos udlændingemyndighederne, og
arbejdstager kan frit skifte arbejdsgiver eller have flere arbejdsgivere.
29. september 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 12937
287253
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Side
1/1