UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1117: Spm. om, hvilke konkrete retningslinjer der fungerede som grundlag for sagsbehandlingen i forbindelse med adskillelserne m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 953 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-

ligt.

Spørgsmål nr. 953:

Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde Udlændingestyrelsen har adskilt min-

dreårige asylægtepar uden korrekt partshøring i perioden fra 3. oktober 2011 til

10. februar 2016, i det omfang partshøring var påkrævet henset til den daværen-

de ordnings opbygning?

Svar:

Som anført i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (UUI alm. del), er

den generelle praksis på indkvarteringsområdet både før og efter den 10. februar

2016, at i de tilfælde, hvor en asylansøger efterkommer Udlændingestyrelsens

anvisning om indkvartering, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens

forstand, men derimod om faktisk forvaltningsvirksomhed. Der foretages derfor

heller ikke partshøring efter forvaltningsloven.

Efterkommer en asylansøger derimod ikke styrelsens anvisning om indkvartering,

træffer styrelsen afgørelse om flyttepåbud efter forudgående partshøring.

Denne generelle praksis er i overensstemmelse med udlændingeloven og forar-

bejderne hertil og var derfor udgangspunktet for Udlændingestyrelsens sagsbe-

handling efter udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. februar 2016.

Det bemærkes i tillæg hertil, at denne praksis ved en ændring af udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 7, i foråret 2013 blev kodificeret i forarbejderne til bestemmel-

sen, jf. lovforslag nr. L 130 af 30. januar 2013, folketingsåret 2012-13 (bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 15).

Udlændingestyrelsen traf den 28. april 2016 beslutning om at genoptage de

konkrete sager om adskilt indkvartering af mindreårige asylansøgere med en æg-

9. oktober 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 10326

258782

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1117: Spm. om, hvilke konkrete retningslinjer der fungerede som grundlag for sagsbehandlingen i forbindelse med adskillelserne m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

tefælle eller samlever og at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7,

3. pkt., om flyttepåbud, i alle sådanne sager om adskilt indkvartering efter forud-

gående partshøring, dvs. også i sager, hvor parterne efterkom styrelsens anvisning

om indkvartering.

Om baggrunden herfor henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951.

Som også anført i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 ønskede jeg

med min pressemeddelelse af 10. februar 2016 om den generelle indkvarterings-

ordning at vende udgangspunktet rundt, så udgangspunktet er, at der skal ske

separat indkvartering af en mindreårig asylansøger med en ægtefælle eller samle-

ver, medmindre hensynet til Danmarks internationale forpligtelser taler herimod.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, der om praksis for indkvartering af mindreårige

asylansøgere med en ægtefælle eller samlever forud for den 10. februar 2016 har

oplyst følgende:

”Praksis for i dkvartering

af mindreårige over 15 år med en ægtefælle eller

samlever forud for den 10. februar 2016 var, at der blev foretaget en konkret

vurdering af omstændighederne i de sager, hvor Udlændingestyrelsen blev

gjort bekendt med, at der var problemer i relation til den mindreåriges trivsel.

Omdrejningspunktet for denne vurdering var indkvarteringsoperatørens bør-

nefaglige personales vurderinger samt værtskommunens eventuelle faglige

vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der var til den mindreåriges bedste

med udgangspunkt i hensynet til barnets tarv.

Som det fremgår af besvarelsen af 9. marts 2016 af spørgsmål nr. 302 fra Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligudvalget, er der ikke foretaget registreringer

af, hvor mange asylansøgere under 18 år der er ankommet til Danmark sam-

men med en myndig ægtefælle eller samlever.

Det er således ikke muligt at identificere eventuelle sager, hvor Udlændinge-

styrelsen forud for den 10. februar 2016 måtte have truffet beslutning om se-

parat indkvartering af en mindreårig asylansøger over 15 år med en ægtefælle

eller samlever mod begge parters ønske.

Udlændingestyrelsen har ikke umiddelbart erindring om, at der før den 10. fe-

bruar 2016 har været sager om separat indkvartering af mindreårige asylansø-

gere over 15 år ed e ægtefælle eller sa lever od begge parters ø ske.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet lagde til brug for forberedelsen af sam-

rådsspørgsmål AW-AZ (UUI alm. del) den 23. juni 2017 til grund, dels at der und-

tagelsesvist blev foretaget separat indkvartering mod begge parters ønske i så-

danne sager forud for den 10. februar 2016, dels at der i så fald ikke blev foretaget

partshøring i sådanne sager på linje med administrativ praksis for anvisning af

indkvartering i øvrigt.

Side

2/4

Til brug for forberedelsen af samrådsspørgsmål AW-AZ blev jeg således af Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet oplyst om, dels at der forud for den 10. februar

2016 havde været sager, hvor Udlændingestyrelsen havde anvist separat indkvar-

tering af en mindreårig asylansøger over 15 år med en ægtefælle eller samlever

mod begge parters ønske, dels at der

–

på linje med administrativ praksis for an-

visning af indkvartering i øvrigt

–

i disse tilfælde ikke blev foretaget partshøring,

hvis parret efterkom Udlændingestyrelsens anvisning.

Disse oplysninger beror imidlertid på en misforståelse i Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet. Som det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse til brug for

besvarelsen af dette spørgsmål, har styrelsen ikke umiddelbart erindring om, at

der før den 10. februar 2016 har været sager om indkvartering af en mindreårig

asylansøger over 15 år med en ægtefælle eller samlever, hvor parterne er blevet

indkvarteret separat mod begge parters ønske.

Det var således forkerte oplysninger, jeg modtog fra Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet forud for samrådet den 23. juni 2017. At jeg modtog forkerte op-

lysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet forud for samrådet har mini-

steriet oplyst mig om efter samrådet.

Udlændingestyrelsen har supplerende oplyst, at sager om indkvartering af min-

dreårige asylansøgere over 15 år med en ægtefælle eller samlever forud for den

10. februar 2016 blev behandlet som alle andre sager, hvor der opstod spørgsmål

om mistrivsel under indkvarteringen.

Der blev således ikke forud for den 10. februar 2016 foretaget en selvstændig

vurdering af, om en mindreårig asylansøger over 15 år med en ældre ægtefælle

eller samlever skulle indkvarteres adskilt fra sin ægtefælle eller samlever alene

under henvisning til, at der var tale om en mindreårig.

Var der ikke i sagerne oplysninger om problemer i forhold til den mindreåriges

trivsel, blev der således ikke foretaget en selvstændig vurdering af, om indkvarte-

ringen skulle ske separat. I sådanne tilfælde blev den mindreårige indkvarteret

med sin ægtefælle eller samlever, medmindre en af parterne udtrykte ønske om

andet.

I de tilfælde, hvor der var problemer i relation til den mindreåriges trivsel, var

omdrejningspunktet for den vurdering, som i alle andre sager, om der var behov

for støtteforanstaltninger. Sådanne støtteforanstaltninger kan generelt iværksæt-

tes i regi af asylcentrene eller på baggrund af en kommunal afgørelse, f.eks. en

afgørelse om anbringelse.

Det kan ikke udelukkes, at sådanne støtteforanstaltninger kan have haft den virk-

ning, at en mindreårig asylansøger over 15 år f.eks. er blevet anbragt uden for

asylcentersystemet, mens ægtefællen eller samleveren fortsat har været indkvar-

Side

3/4

teret i asylcentersystemet. Disse sager er blevet behandlet efter de kommunale

regler herom.

Udlændingestyrelsen er dog ikke umiddelbart bekendt med, at der har været så-

danne sager, hverken i regi af asylcentrene eller i kommunerne, hvor en støtte-

foranstaltning har ført til, at en mindreårig asylansøger over 15 år

de facto

er ble-

vet adskilt fra en ægtefælle eller samlever mod begge parters ønske.

Når det af en pressemeddelelse af 23. juni 2017 fra Socialdemokratiet som op-

følgning på behandlingen af samrådsspørgsmål AW-AZ fremgår, at der under den

tidligere, socialdemokratisk-ledede

regeri g altid blev foretaget e vurderi g, ” år

a skulle beslutte, o et u gt ægtepar skulle adskilles”, er der således tale o

en misforståelse.

Som nævnt ovenfor blev sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere med

en ægtefælle eller samlever forud for den 10. februar 2016 behandlet som alle

andre sager om indkvartering. Der var dengang ikke tale om, at der blev truffet en

selvstændig vurdering af, om en mindreårig asylansøger over 15 år skulle indkvar-

teres adskilt fra sin ægtefælle eller samlever alene under henvisning til, at der var

tale om en mindreårig.

I tilfælde af oplysninger om problemer i relation til den mindreåriges trivsel rejste

dette derimod et spørgsmål om behovet for sociale foranstaltninger. Og som Ud-

lændingestyrelsen har oplyst, er styrelsen ikke umiddelbart bekendt med, at der

har været sådanne sager, hvor virkningen af en støtteforanstaltning således

facto

har været, at parterne blev adskilt mod begge parters ønske.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4