Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1792427_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1101 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1101:
”Vil i istere ko
e tere artikle ”Helt gak: Født på Rigshospitalet og
pæredansk - kommunen kræver Helle til danskprøve”
i Ekstrabladet.dk de 27.
august 2017 og oplyse, om reglerne i en situation som den foreliggende
foreskriver, at kommunen kræver en bestået Prøve i dansk 2 som forudsætning
for modtagelse af dansktillæg, eller om kommunen kunne have set bort fra
kravet? Der ønskes endvidere en redegørelse for, hvilke formelle forudsætninger
der skal være til stede, før en kommune kan se bort fra kravet om Prøve i dansk
2.”
Svar:
Regeringen indførte integrationsydelsen i dens nuværende form pr. 1. september
2015. De nye regler berørte nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
udlændinge samt personer i øvrigt, der ikke opfylder opholdskravet på
sammenlagt 7 års ophold inden for de seneste 8 år.
Formålet med at indføre integrationsydelsen var at give nytilkomne udlændinge
et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
I tilknytning til integrationsydelsen blev der indført et tillæg på 1.500 kr. om
måneden (2015 niveau) for bestået danskprøve. Tillægget blev indført med
henblik på at give et økonomisk incitament til personer, som viser vilje til at
integrere sig i det danske samfund ved at lære dansk, eller til at forbedre deres
danskkundskaber gennem eksempelvis forberedende voksenundervisning (FVU)
for på den måde at forbedre chancerne for at komme til at forsørge sig selv.
Betingelsen for at opnå dansktillægget er bestået danskprøve mindst på niveau
med Prøve i Dansk 2, jf. danskundervisningsloven eller FVU læsning trin 2, jf. lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller
tilsvarende eller højere niveau.
25. september 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 12595
283805
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om kommentar til artiklen Helt gak: Født på Rigshospitalet og pæredansk - kommunen kræver Helle til danskprøve i Ekstrabladet.dk d. 27/8-17 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Tilsvarende eller højere niveau betyder, at følgende prøver m.v. - ud over bestået
Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 - bliver anset for fornøden dokumentation
for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget:
Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med
mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de
fire discipliner.
Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et
karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i
danskdisciplinerne bortset fra orden.
Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere
handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst
karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af
niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller
avu.
Bestået FVU-læsning trin 3 eller trin 4.
Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
Bevis for lange og mellemlange videregående uddannelser på universiteter,
professionsskoler mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget
uddannelsesforløb.
Adgangen til at søge om dansktillæg og betingelserne for at modtage tillægget
gælder alle integrationsydelsesmodtagere, uanset om der er tale om danske eller
udenlandske statsborgere. Baggrunden er blandt andet, at regeringen ikke ønsker
at stille danske statsborgere på integrationsydelse ringere end udlændinge.
Ansøgeren kan opnå tillægget under forudsætning af, at denne kan dokumentere
danskkundskaber på et vist niveau. For personer, der alene har en
folkeskoleuddannelse, er niveaukravet folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse
eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2
(efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden. Ligesom for de ikke-
dansktalende indebærer dette dokumentationskrav og dette niveaukrav, at et
antal dansktalende ikke vil opfylde kravene til at modtage et dansktillæg.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om kommentar til artiklen Helt gak: Født på Rigshospitalet og pæredansk - kommunen kræver Helle til danskprøve i Ekstrabladet.dk d. 27/8-17 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det er dermed ikke tilstrækkeligt at kunne tale dansk for at få udbetalt et
dansktillæg. Manglende muligheder for dokumentation af tilstrækkelige
danskkundskaber kan for nogle afhjælpes ved at tilmelde sig Prøve i Dansk 2 som
selvstuderende. Andre dansktalende vil skulle gennemgå et undervisningsforløb
for både at forbedre deres muligheder for at finde et nyt arbejde og opnå et
dansktillæg. Jobcentrene tilbyder typisk FVU (forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning) til disse. Omkring halvdelen af de personer, der
deltager i FVU, har dansk oprindelse. FVU består for disse gruppers vedkommende
typisk af kurser i læsning, stavning, skrivning og regning på folkeskoleniveau.
Jeg er med på, at historien, som den fremgår af pressen, umiddelbart lyder
mærkværdig, men jeg synes grundlæggende, at det er rimeligt, at alle bliver stillet
ens i forhold til dansktillægget.
Afslutningsvis bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om flere år
på arbejdsmarkedet af 20. juni 2017 er blevet enige om at afskaffe dansktillægget
og erstatte det med en danskbonus, som kan udbetales i en periode på op til seks
måneder. Derved styrkes incitamentet for udlændinge til at komme i arbejde, da
gevinsten ved at lære dansk ikke længere indebærer et permanent tillæg til
integrationsydelsen.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen Syberg
Side
3/3