Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1099 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1099:
Er ministeren enig i, at det for almindelige mennesker forekommer absurd, at
personer, der for f.eks. to år siden er flygtet fra et krigshærget land til et sikkert
land, efter to år i det sikre land, kan drage videre til Danmark og påstå sig forfulgt
med henvisning til det forhold, der var gældende to år forinden, da personen
flygtede? Hvad vil ministeren gøre for at ændre praksis, så personer, der kommer
fra lande, hvor de ikke bliver forfulgt men kan opholde sig i sikkerhed, ikke får
opholdstilladelse i Danmark?
Svar:
Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan virke absurd, at en udlænding kan
påberåbe sig at have behov for international beskyttelse i Danmark, selv om han
eller hun forud for indrejsen har opholdt sig i flere år i et andet land, f.eks. Tyrkiet.
Det er dog vigtigt at huske på i den forbindelse, at Danmark ikke kan sende
asylansøgere tilbage til et land, som ikke har tiltrådt eller respekterer
flygtningekonventionen, eller som vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land.
Jeg skal herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1096
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
23. oktober 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 12357
280191
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1