Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1084 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1084:
Hvornår agter ministeren at indføre grænsekontrol mod Sverige samt styrke den
eksisterende grænsekontrol mod Tyskland med det formål at forebygge terror,
mindske illegal indvandring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet?
Svar:
Regeringen ser med stor alvor på den aktuelle terrortrussel mod Danmark,
herunder risikoen for, at der blandt asylansøgere og illegale indvandrere kan være
personer, der udgør en terrortrussel mod Danmark.
Regeringen vurderer løbende, hvorvidt det aktuelle trusselsbillede og
terrortruslen mod Danmark medfører et behov for at indføre midlertidig
grænsekontrol flere steder end ved den dansk-tyske grænse.
18. oktober 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 12062
277313
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1