Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1784159_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1076 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1076:
Vil ministeren indhente udtalelser fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og
Udlændingenævnet, der belyser disse instansers holdning til den
ekspert urderi g, der ko
er til udtryk i doku e tet ”The ’ e ijs ood’ poli y of
the Dutch immigration service: A correct interpretation of the Family
Reunification
Dire ti e or a u la ful pro edural hurdle?” fra A
sterdams
Universitets juridiske fakultet (http://refugees.dk/media/1569/expert-opinion-
bewijsnood-finalversion-may-2017.pdf)?
Udtalelserne
skal
ligeledes
redegøre
for,
hvorvidt
de
danske
udlændingemyndigheder i deres praksis i eritreiske familiesammenføringssager
følger den hollandske ekspertvurdering, hvor det på side 14 og 15 i dokumentet
slås fast, at religiøse institutioner i Eritrea udsteder vielsesattester, som
–
uden
efterfølgende registrering hos offentlige myndigheder
–
har retsgyldighed i
Eritrea, hvorfor de hollandske myndigheder i en række sager har truffet forkerte
afgørelser ved ikke at anerkende vielsesattester fra religiøse institutioner.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Til rug for es arelse af spørgs ål
, stillet af Udlæ di ge-
og
Integrationsudvalget den 17. august 2017, kan Udlændingestyrelsen oplyse,
at styrelsen er i gang med at undersøge den i spørgsmålet omtalte rapport
fra Amsterdam Universitet vedrørende anerkendelse af ægteskaber indgået i
Eritrea, herunder i særdeleshed at få afdækket i hvilket omfang
konklusionerne i rapporten er implementeret i administrationen af de
hollandske regler om bl.a. ægtefællesammenføring.
For så vidt angår spørgsmålet om ægteskabers retsgyldighed i forbindelse
med behandling af ansøgninger om ægtefællesammenføring, kan
Udlændingestyrelsen om sin praksis oplyse, at det i overensstemmelse med
Dato 30. august 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 11926
276244
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1076: Spm. om ministeren indhente udtalelser fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, der belyser disse instansers holdning til den ekspertvurdering, der kommer til udtryk i dokumentet The ’bevijsnood’ policy of the Dutch immigration service: A correct interpretation of the Family Reunification Directive or an unlawful procedural hurdle? m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention påhviler
udlændingemyndighederne at sikre, at et etableret familieliv nyder
beskyttelse. I den forbindelse undersøger styrelsen ved behandling af en
ansøgning om ægtefællesammenføring, hvorvidt der er indgået et retsgyldigt
ægteskab eller etableret et fast samlivsforhold af længere varighed. Er dette
ikke tilfældet, vurderer styrelsen af egen drift, hvorvidt der på anden vis er
etableret et familieliv, som skal sikres beskyttelse. Ved denne vurdering
lægges der blandt andet vægt på, om parret er samlevende, varigheden af
forholdet, og om parret har fået børn eller på anden måde udtrykt en
forpligtelse overfor hinanden.
Kan Udlændingestyrelsen herefter konstatere, at der enten er tale om et
retsgyldigt ægteskab, et fast samlivsforhold af længere varighed eller at der
på anden måde er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, foretager
styrelsen en konkret vurdering af, hvorvidt Danmark er nærmest til at
beskytte dette familieliv, eller om den herboende ægtefælle kan henvises til
at optage familielivet med ansøgeren i et andet land, hvilket som
udgangspunkt vil være ansøgerens opholds- eller hjemland. Danmark kan
således f.eks. være forpligtet til at meddele familiesammenføring i Danmark,
hvis den herboende ægtefælle er flygtning, og parret ikke kan forenes i et
a det opholdsla d.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
endvidere indhentet en udtalelse fra Udlændingenævnet, hvortil der henvises:
"Udlændingenævnet kan overordnet oplyse, at Udlændingenævnet ikke
nærmere kommenterer dokumenter, når disse ikke er indgået i forbindelse
med nævnets klagesagsbehandling af en konkret udlændingesag.
Udlændingenævnet kan generelt oplyse, at Udlændingenævnets
bevisvurdering er fri og er således ikke bundet af særlige bevisregler. De
oplysninger, der foreligger for Udlændingenævnet ved bedømmelsen af
sagen, udgøres af ansøgerens egne oplysninger afgivet i forbindelse med
vedkommendes ansøgning om opholdstilladelse samt oplysninger indgivet i
forbindelse
med
klagesagsbehandlingen
i
Udlændingenævnet.
Udlændingenævnets bevisbedømmelse sker på grundlag af en
helhedsvurdering af ansøgerens egne oplysninger sammenholdt med sagens
øvrige oplysninger, herunder nævnets baggrundsmateriale
–
uanset om
materialet måtte stamme fra parten selv eller fra Udlændingestyrelsen eller
andre udlændingemyndigheder."
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2