STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 16. juni 2017
Sagsnr.: 2017-2918
Folketinget
Lovsekretariatet
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1323 stillet af Sofie Carsten Niel-
sen (RV).
Spørgsmål nr. S 1323:
”Hvilken
dato fik statsministeren og/eller Statsministeriet kendskab til, at udlændinge-
og integrationsminister Inger Støjberg havde udsendt en ulovlig instruks i sagen om
undtagelsesfri adskillelse af mindreårige asylansøgere, der er gift/samlevende med en
voksen?”
Svar:
Den 1. februar 2017 sendte Folketingets Ombudsmand et udkast til redegørelse om
adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere til Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet. I udkastet til redegørelse, som Statsministeriet også
modtog, vurderede ombudsmanden
bl.a., at ”instruksen af 10. februar 2016 efter sit
indhold var ulovlig”.
Jeg kan herudover oplyse, at en søgning i Statsministeriets elektroniske journalsystem
mv. viser, at Statsministeriet i forlængelse af, at udlændinge- og integrationsministeren
havde udsendt pressemeddelelsen af 10. februar 2016 om ændring af praksis for ind-
kvartering af mindreårige asylansøger, modtog et beredskab om sagen til brug for
statsministerens deltagelse i forespørgselsdebat i Folketinget om værdipolitik med fo-
kus på indvandringen (F 12) den 4. marts 2016.