Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1787984_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
12. september 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2017-0032/40-0125
Dok.:
2393541
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1060 (Alm. del), som Folke-
tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 15. august 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Niel-
sen (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV),
Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1064: Spm., om det var Justitsministeriet eller Udlændingeministeriet, der tog initiativ til at iværksætte den særlige forelæggelsesprocedure af 18/3-16 m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1060 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Inte-
grationsudvalg:
”Det
følger af afsnit 4 i svar UUI alm. del
spm. 961, at Ud-
lændingeministeriet og Udlændingestyrelsen efter udsendelsen
af pressemeddelelsen af 10. februar 2016 drøftede forvalt-
ningsretlige spørgsmål, og at man kom frem til at genoptage
sagerne og træffe afgørelse i alle sagerne, fordi der er tale om
beslutninger af indgribende karakter for parrene. Er det efter
Justitsministeriets vurdering også af så indgribende karakter
for parrene at skille dem ad, at der er tale om et indgreb efter
EMRK artikel 8, og havde Justitsministeriet drøftelser med
Udlændingeministeriet desangående i perioden fra den 10. fe-
bruar 2016 og frem
og i så fald fra hvornår?”
Svar:
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at ministeriet løbende rådgiver mini-
sterier og andre myndigheder om bl.a. menneskeretlige spørgsmål. Mini-
steriet finder imidlertid ikke at burde oplyse om den rådgivning, som mini-
steriet yder andre ministerier som led i regeringens interne beslutningspro-
ces. Det skyldes, at regeringen
ligesom tidligere regeringer
ud fra et
hensyn til regeringens interne beslutningsproces er meget tilbageholdende
med at redegøre for regeringsinterne overvejelser og drøftelser.
Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde det udgør et indgreb i retten til respekt
for familielivet ifølge artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) at adskille et par i forbindelse med indkvartering i asyl-
systemet, er omtalt i Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12.
december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser
i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller
og samlevere på asylcentrene. Notatet blev sendt til Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg den 12. december 2016 (Alm. del, bilag 75).
Det fremgår bl.a. af notatet (side 9), at EMRK artikel 8 alene finder an-
vendelse, hvis der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv i bestem-
melsens forstand. Der skal således i alle tilfælde foretages en vurdering af,
om et sådant beskyttelsesværdigt familieliv foreligger. Som eksempel på
tilfælde, hvor der ikke nødvendigvis foreligger et beskyttelsesværdigt fa-
milieliv, nævnes den situation, at et par alene har kendt hinanden kort tid
forud for ankomsten til Danmark. Endvidere nævnes det, at et ægteskab
normalt ikke anses for omfattet af retten til respekt for familielivet, hvis
ægteskabet er indgået under tvang.
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1064: Spm., om det var Justitsministeriet eller Udlændingeministeriet, der tog initiativ til at iværksætte den særlige forelæggelsesprocedure af 18/3-16 m.v., til justitsministeren
Desuden fremgår det af notatet, at et pålæg om separat indkvartering i
asylsystemet i de tilfælde, hvor et pars forhold udgør et familieliv i EMRK
artikel 8’s forstand,
vil have en sådan intensitet, at det udgør et indgreb i
retten til respekt for familielivet. Der skal i disse tilfælde foretages en kon-
kret vurdering af, om det på baggrund af sagens samlede omstændigheder
er sagligt og proportionalt at meddele pålæg om separat indkvartering,
eller om parret skal indkvarteres sammen.
Justitsministeriet er enig i notatets beskrivelse af, i hvilke tilfælde et pålæg
om separat indkvartering udgør et indgreb i retten til familieliv ifølge
EMRK artikel 8.
3