Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1801072_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1052 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1052:
Det følger af afsnit 4 i svar på UUI alm. del
spm. 961, at Udlændingeministeriet
og Udlændingestyrelsen efter udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. februar
2016 drøftede spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk forvaltningsvirk-
somhed, når styrelsen beslutter at indkvartere et par separat, eller om der er tale
om en afgørelse, og at Udlændingestyrelsen på baggrund af disse forvaltningsret-
lige drøftelser den 28. april 2016 besluttede at genoptage sagerne om indkvarte-
ring af mindreårige med ægtefælle eller samlever og træffe afgørelser i alle sager-
ne, fordi der er tale om beslutninger af indgribende karakter for parrene. Hvorfor
begyndte Udlændingestyrelsen at administrere efter pressemeddelelsen af 10.
februar 2016, inden de forvaltningsretlige drøftelser var afsluttet?
Svar:
Som det er fremgået, ønskede jeg med min pressemeddelelse af 10. februar 2016
om den generelle indkvarteringsordning at vende den indholdsmæssige vurdering
af, om en mindreårig asylansøger skal indkvarteres med en ægtefælle eller samle-
ver, på hovedet, så udgangspunktet er separat indkvartering i disse sager. Det var
således afgørende for mig, at der straks blev fulgt op på min pressemeddelelse, og
at der blev lagt en så restriktiv linje som muligt. Som i andre sager forudsatte jeg
naturligvis, at administrationen herefter fulgte op på mit ønske.
For så vidt angår spørgsmålet om partshøring henvises til mine samtidige besva-
relser af spørgsmål nr. 951 og 974 (UUI alm. del).
9. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 11838
275470
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1