Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 951 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 951:
Vil ministeren redegøre for, om og hvordan adskillelse af asylansøgere fra deres
ægtefælle/samlever kan sidestilles med en beslutning om at ændre indkvarte-
ringssted for ikke-gifte asylansøgere eller at flytte en hel familie samlet til et nyt
indkvarteringssted, således som anført af Udlændingestyrelsen i svar på UUI alm.
del
–
spm. 809?
Svar:
1.
Med min pressemeddelelse af 10. februar 2016 om den generelle indkvarte-
ringsordning for mindreårige asylansøgere med en ægtefælle eller samlever øn-
skede jeg at vende udgangspunktet for, om en mindreårig asylansøger skal ind-
kvarteres med en ægtefælle eller samlever, på hovedet, så udgangspunktet er
separat indkvartering i disse sager.
Den generelle praksisændring, som pressemeddelelsen lagde op til, vedrørte såle-
des indholdet af ordningen, altså hvad der skal være udgangspunktet for det kon-
krete udfald, når myndighederne skal beslutte, om et par kan indkvarteres sam-
men. Forenklet betyder praksisændringen, at indkvartering i sådanne tilfælde
skal
ske separat, medmindre Danmarks internationale forpligtelser taler herimod.
Derimod forholder min pressemeddelelse sig ikke til spørgsmålet om, hvilke parts-
rettigheder der skal iagttages som led i den ændrede vurdering af, om indkvarte-
ring skal ske separat, eller hvilken sagsbehandling praksisændringen i øvrigt giver
anledning til. Sådanne overvejelser, der er af forvaltningsretlig karakter, skal fore-
tages af de sagsbehandlende myndigheder.
9. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 10324
258773
Side
1/3