Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalget
Johanne Schmidt-Nielsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
6. september 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 10. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1025 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 1025:
J.nr. 17/11139
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Udlandsophold kan koste i folkepensio-
nen”
i Flensborg Avis den 28. juni 2017 (jf.
https://www.fla.de/wp/dailys/udlandsophold-kan-koste-folkepension/) og oplyse,
om regeringen vil gøre noget for at forhindre, at de ændrede regler om ret til folke-
pension får økonomiske konsekvenser for dansksindede sydslesvigere, der vælger
at have hele eller en stor del af deres arbejdsliv i Danmark, og for danske statsbor-
gere, der vælger at have en væsentlig del af arbejdslivet ved danske institutioner i
Sydslesvig.”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at aftalen ikke medfører forringelser for pensioni-
ster, der på nuværende tidspunkt har bosat sig i udlandet for en kortere eller længe-
re periode, og at regeringen ikke aktuelt har planer om at ændre regler, der vedrører
pensionister bosat i udlandet.
Det er korrekt, at de skærpede regler for optjening af ret til folkepension betyder, at
man i fremtiden kan opholde sig i færre år i udlandet i optjeningsperioden, uden at
det har konsekvenser for retten til dansk folkepension, end efter gældende regler.
De aftalte ændringer sikrer, at der bliver en bedre sammenhæng mellem kravene
for optjening af ret til fuld folkepension og optjeningsperioden, som forlænges i
takt med, at folkepensionsalderen hæves.
Ser man eksempelvis på en folkepensionsalder på 67 år, har man med de gældende
regler mulighed for at opnå ret til fuld dansk folkepension ved 40 års bopælstid i
riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen. Det giver mulighed for at bo 12 år i udlandet.
Med aftalen kræver ret til fuld folkepension, at man har fast bopæl i riget (Dan-
mark, Grønland og Færøerne) 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen. En dansker med en folkepensionsalder på 67 år skal således
være bosat i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) i optjeningsperioden i mini-
mum 46,8. Det giver mulighed for ca. 5 års bopælstid i udlandet.