Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1694387_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 102:
Vil ministeren redegøre for de metoder, der anvendes, når Udlændingestyrelsen betaler
firmaer for at vurdere asylansøgeres nationale og regionale herkomst på grundlag af deres
talte sprog og dialekt? Der ønskes en redegørelse for, med hvilken grad af sikkerhed en
persons oprindelse kan bestemmes med særligt henblik på skelnen mellem etiopiere og
eritreere, mellem syrere og irakere og mellem personer fra forskellige dele af det
somaliske sprogområde i Østafrika.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen anvender to private, svenske firmaer til vurdering af, hvilket
sprogområde en ansøgers sprog er i overensstemmelse med. De danske
udlændingemyndigheder har i en årrække anvendt firmaet Verified, og siden juni
2014 har styrelsen tillige anvendt firmaet Sprakab.
Som udgangspunkt fordeles sproganalyserne mellem de to firmaer således, at
analyser der vedrører sprogene somali og tigrinia, sendes til Sprakab, og alle øvrige
sprog sendes til Verified. Anmodninger om sproganalyser fordeles på denne måde,
da Sprakab foretager analyser vedrørende tigrinia, hvilket Verified ikke gør.
Derudover dækker Sprakab, i modsætning til Verfied, en dialekt af somali, som
tales i området Ogaden. Udlændingestyrelsen har derfor i højere grad anvendt
Sprakab til somali.
Begge virksomheder angiver i deres rapport en sandsynlighed for, at ansøgeren
tilhører det sprogområde, som er fremherskende det sted, hvor asylansøgeren
oplyser at komme fra. Sprakab foretager i supplement hertil en vurdering af, hvor
ansøgeren kunne komme fra, hvilket Verified ikke gør.
Verified grupperer sandsynligheden for, at en asylansøgers sprogbrug er i
overensstemmelse med et angivet sprogområde efter en skala fra +3 til -3 inklusiv
30. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12915
148086
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil redegøre for de metoder, der anvendes, når Udlændingestyrelsen betaler firmaer for at vurdere asylansøgeres nationale og regionale herkomst m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
0, hvor +3 beskriver asylansøgerens sprogbrug som værende ”clearly consistent
with the linguistic community as stated in the hypothesis” og -3 beskriver
asylansøgerens sprogbrug som værende ”clearly inconsistent with the linguistic
community as stated in the hypothesis”. Sprakab grupperer sandsynligheden for, at
en asylansøgers sprogbrug er i overensstemmelse med et oplyst sprogområde efter
en fempunktsskala: Very likely, Likely, Even chance, Unlikely, Very Unlikely.
Det er ikke muligt at oplyse med hvilken sikkerhed, en asylansøgers oprindelse kan
bestemmes ved skelnen mellem to sprogområder, idet sproganalysen er baseret på
en vurdering af sandsynligheden for, at asylansøgerens sprogbrug er i
overensstemmelse med det sprogområde, som pågældende oplyser at komme fra.
I forbindelse med en asylsagsbehandling vurderes en asylansøgers sprogbrug som
udgangspunkt alene i forhold til det sprogområde, som vedkommende har oplyst at
komme fra. Der kan i visse tilfælde foretages en supplerende sproganalyse for så
vidt angår et eller flere andre sprogområder end det sprogområde, som
asylansøgeren oplyser at komme fra. I disse tilfælde kan sprogfirmaet udarbejde en
samlet rapport, som indeholder en vurdering af, hvilket af de undersøgte
sprogområder, det er mest sandsynligt, at pågældende tilhører.
Ved fastlæggelse af asylansøgeres identitet foretager Udlændingestyrelsen altid en
konkret og individuel vurdering, hvor en sproganalyse kan indgå som et
delelement. En sproganalyse vil dermed ikke stå alene som begrundelse for en
afgørelse om tilhørsforhold til et sprogområde og vil altid indgå i en samlet
vurdering, hvor bl.a. vedkommendes kendskab til det angivne hjemområde og
dennes generelle troværdighed vil blive vurderet.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2