Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1019:
Kan ministeren bekræfte, at flere syriske flygtninge vender tilbage til dele af
Syrien, og bør dette ikke give anledning til, at de danske udlændingemyndigheder
begynder at vurdere, om hvorvidt herboende syrere kan sendes til Syrien?
Svar:
1.
Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis udlændinge, der har
opholdstilladelse som flygtninge i Danmark, rejser på ferie eller andet
korterevarende ophold i hjemlandet, når de har oplyst over for de danske
myndigheder, at de risikerer forfølgelse i det pågældende land.
Det er baggrunden for, at regeringen med L 87 om ændring af udlændingeloven
(Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig
beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.), der
blev vedtaget af Folketinget den 26. januar 2016, og som trådte i kraft den 5.
februar 2016, skærpede reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
på grund af ferie eller andre kortvarige ophold i hjemlandet.
Det blev således præciseret, at udlændingemyndighederne ved afgørelse om
inddragelse på grund af ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet skal
lægge betydelig vægt på, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor
den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de
forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde,
at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.
I tilfælde, hvor en flygtning i forbindelse med behandlingen af inddragelsessagen
kan dokumentere, at der lå ganske særlige omstændigheder til grund for
tilbagerejsen, f.eks. fordi et enkeltstående besøg var påkrævet på grund af
5. september 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 11482
270653
Side
1/3