Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1783865_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1013 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1013:
Kan ministeren af- eller bekræfte, om der er konstateret signifikante forskelle i
tildelingen af asyl fordelt på landets asylkontorer, afdelinger eller
sagsbehandlere?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Der
er for tiden seks kontorer i Udlændingestyrelsens Center for Asyl, som
bl.a. foretager konkret asylsagsbehandling. Ved udgangen af august måned
2017 vil der være fem sagsbehandlende kontorer, som på ny alle vil være
placeret i Center Sandholm.
Udlændingestyrelsens afgørelser i asylsager træffes på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af samtlige oplysninger i den enkelte sag
samt på baggrund af Flygtningenævnets praksis.
Der afholdes regelmæssige praksismøder på tværs af kontorerne i Center
for Asyl med henblik på at videreformidle og ensrette eventuelle forskelle i
praksis.
Det er kontorets formelle ledelse
dvs. kontorchefen og souschefen
der
har det endelige, faglige ansvar for, at der træffes afgørelse på et
tilstrækkeligt grundlag, og at der træffes korrekte afgørelser.”
Dato 29. august 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 11297
268004
Inger Støjberg
/
Jeppe Kirkeskov Winkel
Side
1/1