Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1783872_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato 29. august 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1010 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1010:
Kan ministeren på baggrund af forlydender om mangelfuld asylbehandling i
Udlændingestyrelsen bekræfte, at en sag godkendes af teamkoordinatorer, der
udelukkende har halvandet års erfaring?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsens
afgørelse i asylsagen træffes på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af samtlige oplysninger i sagen samt på
baggrund af Flygtningenævnets praksis. Styrelsens afgørelse i asylsagen
udfærdiges af en sagsbehandler og godkendes af en kontorchef, souschef,
teamkoordinator eller en medarbejder med underskriftskompetence.
Et kontors formelle ledelse består af kontorchefen og souschefen. En
teamkoordinator eller en medarbejder med underskriftskompetence er en
sagsbehandler, som efter kontorets ledelses vurdering har et så højt fagligt
niveau, at den pågældende selvstændigt kan indgå i dialog med
sagsbehandlerne og godkende afgørelser. Sagsbehandlerens anciennitet
indgår som et moment blandt flere i vurderingen af, om en sagsbehandler
har de kompetencer og det høje faglige niveau, der er påkrævet for at blive
teamkoordinator og/eller have underskriftskompetence.
Teamkoordinatoren og medarbejdere med underskriftskompetence er i det
daglige i tæt dialog med kontorets ledelse om såvel konkrete som generelle
aspekter ved asylsagsbehandlingen. En teamkoordinator og en
medarbejder med underskriftskompetence godkender altid afgørelsen i en
konkret asylsag ud fra ledelsens generelle tilkendegivelser herom.
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 11294
267991
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1010: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en sag godkendes af teamkoordinatorer, der udelukkende har halvandet års erfaring m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis en teamkoordinator/medarbejder med underskriftskompetence måtte
være i tvivl om, hvorvidt der er tilvejebragt det tilstrækkelige grundlag for
en afgørelse, eller hvorvidt der bør træffes afgørelse om meddelelse af asyl
eller afslag på asyl, drøfter pågældende
på samme måde som de øvrige
sagsbehandlere
sagen med kontorets ledelse.
Det er således kontorets formelle ledelse
dvs. kontorchefen og
souschefen
der har det endelige, faglige ansvar for, at der træffes
korrekte afgørelser.”
Inger Støjberg
/
Jeppe Kirkeskov Winkel
Side
2/2