Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1681730_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 771 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 771:
Ministeren bedes – i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget den 23. juni 2016 om indkvartering af asylsøgende par, jf.
samrådsspm. AJ – redegøre for, om det asylsøgende par vil være adskilt i hele
sagsbehandlingsperioden – også selvom dette måtte være i strid med den
mindreåriges udtrykkelige ønske – eller om parret, efter en betænkningsperiode
for den mindreårige og efter fælles ønske, har mulighed for at være indkvarteret
sammen under en del af sagsbehandlingsperioden?
Svar:
Indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016 indebærer, at mindreårige som
udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne
ægtefælle eller samlever.
Finder Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering, at det vil
være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om
bl.a. retten til respekt for familielivet eller FN’s Konvention om Barnets
Rettigheder at indkvartere parterne hver for sig, skal parret dog indkvarteres
sammen.
Udlændingestyrelsen udstedte den 1. juli 2016 retningslinjer til operatørerne for
indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er
samlevende med en person, som opholder sig i Danmark. Retningslinjerne
redegør nærmere for bl.a. proceduren i forbindelse med den første indkvartering
på asylcentret.
Det fremgår af retningslinjerne bl.a., at mindreårige ægtefæller eller samlevere i
forbindelse med den første indkvartering på modtagecenter skal indkvarteres
hver for sig, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Det fremgår
endvidere, at indkvarteringsoperatøren hurtigst muligt, efter det er konstateret,
26. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 8435
101282
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke konkrete artikler - og med hvilken begrundelse - i FN’s Børnekonvention, Udlændingestyrelsen har vurderet finder anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke vil være foreneligt med bl.a. Børnekonventionen at opretholde den separate indkvartering af ægtepar på asylcentre, når den ene er mindreårig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
at der på centeret opholder sig en mindreårig ægtefælle eller samlever, skal
orientere Udlændingestyrelsen, som i forbindelse med orienteringen på baggrund
af en konkret vurdering vil beslutte, om parterne indledningsvist skal indkvarteres
hver for sig. I de tilfælde, hvor parterne indkvarteres adskilt imod deres ønske, vil
Udlændingestyrelsen efterfølgende træffe en egentlig afgørelse vedrørende
indkvarteringen på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse
hermed siden den 2. juni 2016 af egen drift har genoptaget de sager, hvor
parterne er adskilt mod deres ønske.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen har truffet
fornyet afgørelse i en række sager i perioden fra den 6. juli 2016 til den 3. august
2016. I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med
Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering,
hvorfor disse par har fået tilbud om at blive indkvarteret sammen. Hertil kommer i
øvrigt, at Udlændingestyrelsen i et mindre antal sager har besluttet, at der heller
ikke indledningsvist skulle ske indkvartering hver for sig.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at bl.a. følgende momenter er indgået i den
konkrete og individuelle vurdering, som styrelsen har foretaget: parternes alder,
herunder hvor stor aldersforskellen er, den mindreåriges modenhed, om parret
har børn sammen, om der foreligger et element af tvang, og om der i øvrigt
foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. i visse tilfælde af sygdom.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2