UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke konkrete artikler - og med hvilken begrundelse - i FN’s Børnekonvention, Udlændingestyrelsen har vurderet finder anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke vil være foreneligt med bl.a. Børnekonventionen at opretholde den separate indkvartering af ægtepar på asylcentre, når den ene er mindreårig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 5. oktober 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. 1 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og

boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete artikler - og med hvilken begrundelse

- i FN’s Børnekonvention, Udlændingestyrelsen har vurderet finder anvendelse i

de tilfælde, hvor det ikke vil være foreneligt med bl.a. Børnekonventionen at

opretholde den separate indkvartering af ægtepar på asylcentre, når den ene er

mindreårig?

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1. Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål nr.

771 (Alm. del), stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29.

juni 2016, indebærer indkvarteringsinstruksen af 10. februar 2016, at

mindreårige som udgangspunkt ikke må være indkvarteret på samme

asylcenter som deres voksne ægtefælle eller samlever.

Hvis Udlændingestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering finder, at

det vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til respekt for familielivet

mv. eller FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (børnekonventionen) at

indkvartere parterne hver for sig, skal parret dog indkvarteres sammen.

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og

familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Efter EMRK artikel 8, stk. 2, kan

ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten efter stk. 1,

medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige

tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller

31. oktober 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 11659

137123

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke konkrete artikler - og med hvilken begrundelse - i FN’s Børnekonvention, Udlændingestyrelsen har vurderet finder anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke vil være foreneligt med bl.a. Børnekonventionen at opretholde den separate indkvartering af ægtepar på asylcentre, når den ene er mindreårig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte

andres ret og frihed.

Kravet om, at et indgreb skal være nødvendigt i et demokratisk samfund,

indebærer, at indgrebet skal modsvare et presserende socialt behov, og at

indgrebet er proportionalt – dvs. rimeligt og egnet – i forhold til det forfulgte

anerkendelsesværdige formål.

Det betyder bl.a., at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering

af, om det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er nødvendigt at

foretage et indgreb i retten til respekt for familieliv og privatliv, og om det

konkrete indgreb er proportionalt i forhold til det ønskede resultat.

Det fremgår af præamblen til børnekonventionen, at familien – som den

grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine

medlemmers og særligt børns vækst og trivsel – bør gives den nødvendige

beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling

af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.

Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i

børnekonventionen, hvorefter barnets tarv skal komme i første række i alle

foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller

private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder

eller lovgivende organer.

Efter artikel 9, stk. 1, i børnekonventionen, skal deltagerstaterne sikre, at

barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når

kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i

overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan

adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv.

Efter artikel 9, stk. 3, i børnekonventionen, skal deltagerstaterne respektere

retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at

opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge

forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.

Efter artikel 12, stk. 1, i børnekonventionen har et barn, der er i stand til at

udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i

alle forhold, der vedrører barnet, og barnets synspunkter skal tillægges

passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Efter artikel 18, stk. 1, i børnekonventionen skal deltagerstaterne bestræbe sig

på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar

for barnets opdragelse og udvikling.

Efter artikel 19, i børnekonventionen skal deltagerstaterne træffe alle

passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige

Side

2/3

forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk

vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling

eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes,

værgens eller andre personers varetægt.

I de konkrete sager, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at det ikke ville

være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde

separat indkvartering, er det navnlig bestemmelsen i EMRK artikel 8, der har

været udslagsgivende for vurderingen.

Som det fremgår af besvarelsen af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 771,

stillet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 29. juni 2016, har

Udlændingestyrelsen foretaget en konkret og individuel vurdering af bl.a.

følgende momenter: Parternes alder, herunder hvor stor aldersforskellen er,

den mindreåriges modenhed, om parret har børn sammen, om der foreligger

et element af tvang, og om der i øvrigt foreligger helt særlige omstændigheder,

f.eks. i visse tilfælde af sygdom.”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3