Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1723244_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
10. februar 2017
Spørgsmål fra Udenrigs-
udvalget til udenrigsmi-
nisteren af 30. januar
2017. URU alm. del.
spm. 86.
URU alm. del spørgsmål 86:
Det latinamerikanske nyhedsbureau Telesur skriver i artiklen ”Rex Tillerson Says
Plan Colombia Was Better for US Interests”, der blev bragt på telesurtv.net den 23.
januar 2017, at USA’s kommende udenrigsminister, Rex Tillerson (der har været
CEO for olieselskabet ExxonMobil fra 2006-16), sår tvivl om landets støtte til Co-
lombias fredsproces og i stedet udtaler støtte til Plan Colombia, da han mener, at
den i højere grad tjener USAs interesse.
Plan Colombia var en militær hjælpepakke lanceret af USA-præsident Bill Clinton i
1999, hvis formål det var at finansiere den colombianske regerings oprørsbekæmpel-
se. Godt nok hed overskriften for Plan Colombia narkobekæmpelse, men konse-
kvensen var massakrer, massegrave og paramilitære dødspatruljer.
a) Hvad mener ministeren om USAs kommende udenrigsminister Rex Tillersons
mening om konflikten i Colombia?
b) Hvilke konsekvenser, mener ministeren, denne holdning kan have for fredspro-
cessen i Colombia?
c) Hvilke opgaver, mener ministeren, at Danmark kan løse for at sikre fredsproces-
sen i Colombia?
d) Hvilke initiativer vil ministeren tage - f.eks. via ambassaden eller via danske civil-
samfundsorganisationer - for at fremme fredsprocessen og menneskerettighederne i
landet?
Svar:
Ad a)
I forbindelse med nomineringshøringen i Kongressen gav Rex Tillerson udtryk for,
at han ønskede at igangsætte et
review
af den amerikanske støtte til fredsprocessen i
Colombia. Derfor må vi afvente dette arbejde. Indtil videre kan jeg konstatere, at
USA sammen med det internationale samfund har bakket op om Colombias freds-
proces.
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om fredsprocessen i Colombia, til udenrigsministeren
Ad b)
Der henvises til ovenstående svar
a.
Ad c)
Danmark bidrager til at understøtte den colombianske fredsproces gennem EU og
FN. EU yder hjælp til bl.a. humanitær minerydning og uddannelse, mens FN bl.a.
monitorer fredsaftalen og yder faglig bistand til den colombianske regerings mineau-
toritet.
Danmark yder direkte økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om social dialog,
som har til formål at fremme konfliktløsning mellem arbejdsmarkedets parter. Pro-
jektet gennemføres med den danske fagbevægelse, Dansk Industri og en række co-
lombianske interesseorganisationer.
Den danske ambassade i Bogotá støtter endvidere op om en række lokale arrange-
menter til fordel for fredsprocessen. Samtidig har ambassaden, sammen med lige-
sindede lande, i flere sager udtrykt bekymring over menneskerettighedssituationen
via EU-repræsentationen. Det sker bl.a. på den årlige menneskerettighedsdialog mel-
lem EU og Colombia, hvor ambassaden deltager møderne i Bogotá.
Endelig bemærkes det, at Danmark over den humanitære partnerskabsaftale med
Dansk Flygtningehjælp i 2016 har udsendt en specialist til UNICEF i Colombia med
henblik på reintegrationsprogrammer for tidligere børnesoldater.
Ad d)
Der henvises til ovenstående svar
c.