Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1724627_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
18. februar 2017
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Minister for udviklingssamarbejde af 27.
januar 2017.
URU alm. del – spørgsmål 84.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Claus Kvist Hansen (DF).
URU alm. del spørgsmål 84:
Støtter Danmark organisationer, som fremover mister tilskud som følge af
USA’s nye holdning om ikke at bevilge midler til ngo’er, der støtter retten til fri
abort, og hvor store beløb står disse organisationer i så fald til at miste?
Svar:
Danmark har en stærk og anerkendt stemme for pigers og kvinders seksuelle og reproduktive
sundhed og rettigheder i international sammenhæng. Regeringen har, som en konsekvens af
den vægt vi lægger på kvinders SRSR, i kølvandet på USA’s beslutning om at genindføre den
såkaldte ”global gag rule”, truffet beslutning om at bevilge 75 millioner kroner til området.
Disse midler forudses tildelt organisationer, der måtte få deres amerikanske bidrag reduceret.
Udenrigsministeriet er dog endnu ikke bekendt med, at USA skulle have meldt reduktioner ud
til konkrete organisationer, og der er fortsat mange ubekendte ift. den faktiske implementering
af den nye amerikanske politik.